Sider

fredag den 29. maj 2009

I fuldt flor

Vores ældste klematis hedder Mrs. Cholmondeley. Den er nok omkring 10 år gammel, og netop nu blomstrer den helt vildt.

Den har meget store, lyst lavendelblå blomster, der hen under aften ser mere blå ud ligesom alle de andre blålilla blomster. Den er ikke fedtet med blomsterne. Den startede for et par uger siden, og den fortsætter til hen i august.

Jeg har læst, at den skulle være remonterende med en blomstring i maj-juni og en i august, men vores blomstrer hele sommeren, dog ikke hele tiden med lige så mange blomster som nu.

For neden på billedet til højre kan man lige se en af mine storkenæb, Philippe Vapelle. På billedet ser det ud, som om den har næsten samme farve som klematissen, men faktisk er den npget mørkere. De fleste af de blå storkenæb blomstrer nu, men der er heldigvis også nogle til senere på sæsonen.

Og så for resten: GOD PINSE til alle!!! Vi bliver vist ikke snydt med vejret :-)))

torsdag den 21. maj 2009

Ingen vår som en maj i vort land

Jeg er helt enig med Drachmann i "Se, det summer af sol over engen". Maj er fantastisk her i landet!

På fridagen i dag gik vi bl.a. tur omkring Moesgård. Fuglene kvidrene helt vildt, og der duftede så skønt - vist mest af skovmærker.

Vi havde ikke travlt, kiggede på både enge og skove og blomster. Tog billeder af nogle af de blomster, vi ikke kendte, så vi kunne gå hjem og finde dem i floraen, men med en enkelt gik det galt. Jeg regnede med, det ville være nok med selve blomsten, men jeg burde have haft bladene med, så er der nogen der kan hjælpe: Hvad er det her for en fætter? Den er sart lyslilla, og stod på en fugtig eng.

Jeg har et kvalificeret gæt, men er ikke sikker, så hjælp er mere end velkommen!

tirsdag den 19. maj 2009

Så kom den...

...min nye Demano-taske. Demano er tasker lavet af reklamebannere fra Barcelona. Proper reused trash, som de selv kalder det.

For næsten 2 år siden købte jeg min første Demano-taske. Jeg har brugt den rigtig meget, og den er blevet godt slidt.

Da jeg så for en månedstid siden kiggede på nettet for at finde forhandlere, fandt jeg ud af, at man bare kan købe direkte - og så oven i købet selv vælge det banner, tasken skal laves af.


Det skulle naturligvis prøves. Jeg kunne hurtigt vælge modellen, men det var meget sværere med banneret. Langt om længe fik jeg besluttet mig og fik ordren sendt af sted. Og så var det bare at vente, mens tasken blev syet - og det var jo spændende, for selv om jeg havde valgt banneret selv, så ved man ikke, hvordan det lige bliver klippet. Det er absolut en charme ved Demano-taskerne, der er ikke to, der er ens.

Jeg syntes, ventetiden var lang, men i går lå der en seddel i postkassen, og i dag hentede jeg så pakken. Og jo, jeg er tilfreds med resultatet. Meget endda. Jeg tror nok, jeg har fået min nye sommer-favorittaske.

Der var altså mange flere spændende bannere - måske bør jeg til afvænning om nogen tid! Men nej: Jeg har trods alt ikke allerede bestilt den næste.

mandag den 18. maj 2009

En dejlig søndag

Søndage er næsten altid dejlige, men i går var nu usædvanligt vellykket.

Vi var kommet lidt sent i seng lørdag, så vi sov rimeligt længe, men nåede både at være til åben have i ClematisDanmark, til miniature-udstilling i Elsted og at være til koncert med stjernetenoren Roberto Alagna.

Jeg fik en ny klematis til den blå have. Den, jeg havde udset mig, var udsolgt, så det blev en anden, jeg fik med hjem. Den har blomstret i år, og nu skal jeg vente helt til næste år for at se, om den nu er lige så fin, som jeg fik fortalt.

Miniaturer er mest Dorthes gebet, men de her miniaturer - dukkehuse, små butikker, haveanlæg og meget andet, altsammen i 1:12 - var imponerende. Det er utroligt, at det hele kan laves så småt og præcist, og det var masser af fantasi i tableauerne. Billedet af garnbutikken er specielt til Irene!

Vi kunne godt have brugt længere tid med miniaturerne, men Alagna-koncerten var allerede kl. 16. Vi har hørt og set Roberto Alagna flere gange i operabio, men det var altså en vild oplevelse at høre ham live.

Han var i fantastisk sangform og er ydermere vældig charmerende, venlig og hjerteknusende. Han var i den grad til stede og på, og mon ikke størstedelen af det kvindelige publikum sammen med mig følte, at det var lige præcis dem, han sang til i arierne til Julie og Marcella? Repertoiret var lige efter vores smag - hvad kan man ønske mere?

Det så også ud til, at Alagna befandt sig godt i Århus. Han gav hele fire ekstranumre + et ekstra-ekstra nummer, hvor han bare blev akkompagneret af paukerne. Og bagefter signerede han cd'er og gav autografer - det er her, billedet er fra.

Godt at Dorthe insisterede på, at vi skulle have billetter til den koncert. Det kan altså godt betale sig en gang imellem at ofre det ekstra, der skal til, for at høre de helt store navne.

For resten sender de netop nu koncerten på P2. Gæt, om vi har radioen tændt!

onsdag den 13. maj 2009

Arbejdsglæde

Arbejdsglæde er et hot emne, og der er masser af kurser i det for både ledere og medarbejdere. For en 5-10 år siden var det tydeligvis på mode, at lederne skulle lære at rose deres medarbejdere, og det gjorde de så i rigt mål, men ret ofte virkede det noget tillært, og så var effekten ikke så voldsom.

Så er det noget mere virksomt, når man får en uventet ros fra en uventet side. Det skete for mig forleden. Jeg havde haft en 0. klasse til orientering. Det var en sød klasse med en god lærer, og vi - samt tøjdyrene Mor Muh og Krage - havde hygget os i en times tid. Bl.a. havde jeg læst en historie om Mor Muh og Krage.

Et par dage efter kom hele klassen minsandten igen, medbringende en stor og flot collage, som de allesammen havde været med til at lave.

Jeg skal love for, at min arbejdsglæde var sikret den dag. Nu hænger collagen på biblioteket, og hvis jeg skulle være lidt sur, kan jeg bare kigge på den, så stiger humøret straks nogle grader.
Læg mærke til, at der er flere Mor Muh'er og Krager på collagen. Nogle af eleverne er også med, og det er jeg også - mindst én gang.

tirsdag den 5. maj 2009

De lyse nætters tid

Vi var til konfirmation i søndags, og selv om vi kørte hjem ret sent, blev det ikke rigtig mørkt. Ikke så sært - de lyse nætter begyndte i nat. Jeg elsker de lyse nætter, og det er fantastisk at leve i egne, hvor man kan opleve dette vidunderlige fænomen.

I haven er der så meget, der blomstrer netop nu. Klematissen på billedet er en af de nyere. Den hedder Clematis koreana Columella, og blev bl.a. købt, fordi den skulle dufte, men vores dufter nu ikke. Ganske vist er jeg forkølet, men jeg tror ikke, lugtesansen er helt forsvundet. Måske kommer duften senere, og i hvert fald er de klokkeformede blomster kønne, synes jeg.

lørdag den 2. maj 2009

Festlig fortsat 1. maj

Da jeg boede i København tog jeg (naturligvis) i Fælledparken 1. maj, og det satte ligesom standarden for mine 1. maj'er.

Det var derfor noget af en skuffelse at deltage i 1. maj arrangementerne i Århus. Man kunne tydeligt mærke, at Århus er præget af studerende, den politisk-faglige linje var meget mindre markant, og det gik mest ud på at feste ved at drikke en masse øl.

Det gad - og gider - jeg ikke, det er ikke min måde at feste på. Så synes jeg, det er meget mere festligt at besøge en dyrepark, og især når der er bjørneunger, som der er i Skandinavisk Dyrepark i år.

Og nøj, hvor er de søde, mor Brynjas tre små. De er 4 måneder gamle nu og stadig meget små - i hvert fald har jeg aldrig set så små bjørneunger før. Man skal altså lede længe efter noget mere bedårende! De er også frække og skrappe og går ikke af vejen for de voksne bjørne i anlægget, blandt dem både Plys og Halvøre, som vi har kendt siden de var unger, så dem er vi altid glade for at gense.

Dorthe tog videoer af de - se den redigerede film HER

fredag den 1. maj 2009

Fornuftig 1. maj formiddag

Jeg var en af de heldige, der fik lov at afspadsere de få timer på arbejde, inden alle fik 1. maj fri, og jeg fik lavet forskellige meget fornuftige ting.

Bl.a. fik jeg pudset mine vinterstøvler, stoppet papir i snuderne på dem og fik dem arkiveret i deres æsker. De tungere støvler var nu slet ikke i brug i vinter, så dem var der ikke noget arbejde med, men et par røde Art-Company og et par brunsorte Bubettier har jeg brugt med stor fornøjelse. Nu er de sat væk til næste vinter. Om sommeren foretrækker jeg altså sandaler.

Min opbevaring af fodtøj er meget fiks :-) Den består simpelthen af alle æskerne stablet - i vores gæsteværelse, for jeg mangler plads andre steder.