Kærestesorger på min gamle skole

Jeg var også i biografen i går til Niels Malmros' Kærestesorger. Hvis ikke det lige var, fordi den var optaget på Viborg Katedralskole - min gamle skole, tror jeg ikke, jeg ville have overvejet at se filmen, men den var såmænd ikke så ringe endda.

Ganske vist var der lidt slinger i valsen med hensyn til tidsbilledet, og det havde jeg egentlig troet, at der ikke ville være en finger at sætte på. Til gengæld var det et præcist billede af det bedre (læs: snobbede) borgerskab, som det tog sig ud, også da jeg 4 år senere end filmens personer gik på skolen.

Jeg synes også, det var et skarpt portræt af pigen. Dybt irriterende i sin stille, men stædige og i bund og grund yderst egocentrerede manipuleren af alt og alle. Jeg kunne sagtens genkende typen. Ikke lige nogen, man knytter langvarige venskaber med.

Det var såmænd ikke så meget, man så til skolen, men den er da ellers flot. Den stod færdig i 1926, arkitekt: ingen ringere end Hack Kampmann. Ham kendte jeg nu intet til, da jeg gik der, men jeg syntes allerede den gang, at det var en smuk bygning.