Hvor dum kan man være?

Grænserne er i hvert fald ret vide!

I går var jeg med bus til arbejde, fordi bilen var på værksted. Den havde en læk i kølesystemet og skulle desuden have fundet sine sommersko frem. Heldigvis! Både fordi det er tegn på forår, og fordi de er kønnere. De sidder nemlig på alufælge, det gør vinterdækkene ikke.

Jeg skal med mindst 2 busser fra mit værksted til arbejdet. I går slap jeg med 2. Da jeg steg ind i bus nr. 1 og forsøgte at klippe det buskort, jeg havde fundet frem hjemmefra, gav automaten en protesterende lyd, og det hjalp ikke, at jeg forsøgte mig flere gange. Heller ikke chaufføren kunne få det til at virke, så til sidst erklærede han, at turen måtte være gratis.

Som det lovlydige menneske jeg er, forsøgte jeg igen i bus nr. 2. Igen uden held, men denne gang var chaufføren mere klartskuende: Klippekortet var slet ikke til bussen. Og nej, nu kunne også jeg se, at det klippekort, jeg havde bevæbnet mig med, var fra en sundhedsmesse, jeg var på for over et år siden. Klippekortene blev uddelt nærmest som en gimmick, tror jeg. I hvert fald har jeg ikke brugt det til noget, og det dur altså heller ikke i de århusianske bubysser. Pokkers også!