Så var det Zoogins fødselsdag...

Vores kattefødselsdage ligger tæt i de sidste par måneder af året, og i går var det Zoogins tur - 9 år blev han minsandten. Jeg havde bare ikke tid til at blogge, for vi var på besøg hos Uzuri i Randers.

Zoogin blev født i Lilits første kuld, og han blev den eneste søn, hun fik. Han var en supersød killing og blev en superdejlig kat, som siden han var gammel nok til det, har nydt livet hos Liza og I.C.

Apropos Lilit, så fyldte hun 11 d. 11. december. Billedet er selvfølgelig fra dengang. Zoogin er bare 2½ uge gammel, og faktisk havde han ikke engang fået navn endnu på det tidspunkt, men blev bare kaldt 2eren.

Til lykke, Sarantoya

Godt nok er det juleaftensdag, men det er altså også Sarantoyas 8 års fødselsdag, og da det nu er sådan en dejlig lys dag, syntes jeg, der skulle et fødselsdagsbillede på bloggen.

Det skal nemlig helst være en lys dag, hvis man skal fotografere sine katte indendørs uden flash - og det plejer at blive bedst. Så dagen burde være perfekt, men solen kan forårsage andre problemer.

Når solen rammer kameraets objektiv, kommer der nemlig tit en lille solrefleks et eller andet sted. Den farer rundt, alt efter hvordan kameraet bevæges - og det er bare sjovt at se på, synes kattene. Altså kigger de tit på solpletten i stedet for på fotografen, og det er også tilfældet med dette billede. Det blev ikke til så mange billeder, men det blev i hvert fald til lidt leg med solpletten - en ekstra fødselsdagsleg.

Til lykke, lille månestråle!!!

En julekaktus

Hvem siger egentlig, at det kun er grantræer, der kan iklædes lys ved juletid. Må en stakkels kaktus ikke være med?

Jo, det må den godt - eller det måtte den i hvert fald sidste år i Flensborg.

Desværre var vi kun i nærheden af kaktussen, mens det var lyst. Den var sikkert meget flottere i mørke.

Honning hjerterne var vist mere dekorative end delikate. De så rigtig godt ud, når de hang mange sammen.

GLÆDELIG JUL til bloggens læsere

Juleudstilling

For +30 år siden tog man på juleudstilling - i hvert fald i min familie. Jeg kan huske det, fra jeg var ganske lille, med store nisselandskaber, hvor en masse forskellige ting bevægede sig, hele grise optrådte i diverse tableauer i slagterens vindue, og selvfølgelig var der masser af lys. Måske blev der også købt lidt gaver, men sådan som jeg husker det, var det vinduesudstillingerne, der var det væsentlige.

Jeg kom til at tænke på det i dag, da jeg var på bytur. Juleudstillinger er vist ikke noget must mere. Den store forskel er nok, at hvis man vil se noget i en butik, så går man ind i den. Det er ikke nødvendigt at udforske vinduerne først.

Det var også påfaldende, at i nogle butikker er man ved at være
færdig med julen. I hvert fald i Magasin er det meste af juleudsmykningen pillet ned og solgt! - eller også er det, fordi der er hold i rygterne om, at Magasin lukker efter jul.

I øvrigt var det helt vidunderligt vejr til at gå rundt i byen. Fotoapparatet kom i brug et par gange. Billedet til venstre er et af resultaterne. Det er taget fra Clemens Bro mod Hans Krulls gode gavlmaleri, Mågekysset.
Sådan kan jeg godt lide byen!

Fausts fordømmelse

I går var det igen operabiodag, og denne gang var det Berlioz' Fausts fordømmelse, vi skulle se.

Dejlig musik og gode sangere og måske allermest et fantastisk kor, men denne gang gik overførslen til det hvide lærred noget ud over billedsiden. Der var tydeligvis eksperimenteret rigtig meget med video og anden teknologi, og det kom ikke til sin ret, tror jeg. Jeg savnede i hvert fald muligheden for selv at bestemme, hvor jeg ville se hen.

Selve historien om Faust kender jeg selvfølgelig, dog uden at have læst Goethe endsige set scenopførelser eller andre operaer. I denne fortolkning synes jeg, Faust er et skvat, der burde have et los i bagdelen. Han lægger bare ansvaret fra sig og skyder skylden på Mefistofeles. Fæ!

Bagefter skulle vi lige have lidt at spise og derefter købe julegaver, og vi fik da også købt nogle stykker, men forretningerne lukkede jo TIDLIGT - jeg savner altså somme tider (ret tit, faktisk) at bo i en STORby - så vi må på den igen.

En uventet gave

For et par dage siden fik jeg en dejlig påskønnelse.

Siden maj har jeg været konstitueret afdelingsleder på mit bibliotek. Det er ikke noget, jeg har ønsket, og det skulle egentlig kun være for et par måneder, men på grund af omstændighederne er det blevet forlænget et par gange. 1. januar skal jeg endelig tilbage til mit gamle virkeområde.

Men mine kolleger har åbenbart ikke lidt synderligt under mit regentskab, for i forbindelse med vores julefrokost fik jeg en gave - et par øreringe og noget lækker chokolade. Det var en stor overraskelse, og jeg blev rigtig meget glad, både for gaven og for tanken.
Chokoladen er spist, men her er et billede af øreringene. Stenene er røgkvartser. Det er en af mine favorit-sten, og en af mine yndlings-ringe er også med røgkvartser.

Mascara mareridt

Ja ok, mareridt er måske lidt overdrevet, men jeg har det altså ikke alt for godt med mascaraer.

Måske kan du genkende situationen: Man er kommet lidt for sent op, og så klumper mascaraen! Så overvejer man, om man skal starte helt forfra eller om det er muligt at reparere - det tager yderligere tid.

Jeg er ikke blevet begavet med specielt flotte øjenvipper og har brug for det hele: Farve, fylde og længde. Jeg har derfor brugt mascara hele mit voksenliv, og jeg tror ikke, jeg har prøvet et eneste mærke, der ikke har drillet på et eller andet tidspunkt. Indrømmet, nogle mere end andre, men ingen helt problemfri, hvis de altså vel at mærke også har en effekt. Måske er det mig, der ikke kan finde ud af at lægge den på, men det hjælper sådan set ikke så meget.

Den, jeg bruger p.t., er indtil videre en af de bedre, så den fortsætter jeg nok med et stykke tid.

Ferie slut dut

Vores decemberferie er slut! Arbejdet kalder igen - dog heldigvis med en sen vagt i dag, så det er en blid start - men jeg burde faktisk have endnu en uges ferie, for jeg fik ikke købt mere end en enkelt julegave. Og hvornår skal der nu blive tid til det?

Nå, vi fik i hvert fald hygget os godt og grundigt. De sidste dage var vores veninde fra Biblioteksskolen, Lise, på besøg, og lørdag tog vi alle til julemarked i Flensborg.
De er godt nok gode til julemarkeder og
-hygge, de tyskere. Selv om det var den 6. december, så flokkedes de (sammen med masser af danskere og en del svenskere) ved alle boderne med punsch. Vi skulle selvfølgelig også smage, og den var god og STÆRK, skulle jeg hilse og sige. I hvert fald kunne det godt mærkes for sådan nogle som os, der ikke er vant til at drikke ret meget alkohol.

Hvordan det efter punschen lykkedes mig at lade være med at prøve de limegrønne Bubetti-støvler, er en gåde. Måske havde prissedlen noget med det at gøre.

Til gengæld gik vi lidt amok i en boghandel. Nej, på trods af min nye interesse for tysk litteratur er jeg ikke begyndt at læse tyske bøger på originalsproget - mine tyskkundskaber er nærmest ikke-eksisterende. Men de har bare så mange lækre kalendere. Jeg vaklede længe mellem en Dennis Hopper-kalender og en fotokalender med bjørnemotiver. Bjørnene vandt - lige som sidste år!

Vintersport og strikning

Vintersportssæsonen er for alvor startet i tv. Kunstskøjteløbet har været i gang et par uger, i sidste uge startede bl.a. skihop, og i denne uge har skiskydningen premiere.

Det betyder, at det er smart at have et strikketøj ved hånden og helst ét, jeg ikke behøver at kigge for meget på. Heldigvis vil Dorthe gerne have nogle nye sokker, og de er absolut velegnede til formålet. For vel 30 år siden strikkede jeg rigtig mange uldne sokker, så jeg er ret meget på hjemmebane. Dengang var det meget tit med sjove mønstre, men det klarer garnerne nu om dage, så jeg strikker bare løs.
Lige præcis i denne uge får jeg nu hverken set så meget vintersport eller strikket så meget, for vi har ferie, og så er der andre aktiviteter på tapetet.

Sneglepost

Det er ikke mange breve, man får i sin brevkasse mere. Jeg kan godt lide at få breve, men gider ikke selv skrive ret mange, når det er så meget lettere at sende en email eller en sms. Men i dag fik jeg et rigtig spændende "gammeldags" brev.

Da jeg var på Bornholm i sommer, købte jeg en silkebluse hos Bente Hammer i Nyker. Jeg er vildt glad for den bluse og kunne godt tænke mig at få en til i samme facon, bare med korte ærmer, hvor den jeg har er med lange. Jeg spurgte, om jeg kan få én syet, og det kan sagtens lade sig gøre. Jeg skal bare vælge, hvilket stof det skal være. Bare!!! Det er godt nok svært, når der er så mange lækre stoffer at vælge imellem.

Jeg fik tilbudt, at forrretningen kunne sende nogle stofprøver, og det tog jeg imod, for det er altså noget andet at føle på stofferne end bare se dem på nettet - og det var det brev, der kom i dag. På billedet ses nogle af stofprøverne, selv om billedet yder overhovedet ikke stofferne fuld retfærdighed. Farverne er meget smukkere i virkeligheden! Det er alt sammen silke i lækre kvaliteter, som er rare at røre ved, og som næsten ikke krøller.

Jeg har stadig ikke helt besluttet mig, men er vist nede på tre forskellige dessiner.

Doctor Atomic

Så har vi været til sæsonens anden operabio-forestilling, og hvilken forestilling! En ret ny opera, John Adams' Doctor Atomic, der havde premiere i 2005.

Den handler om The Manhattan Project, skabelsen af den første atombombe, og især om J. Robert Oppenheimer = Doctor Atomic, og den foregår de sidste par dage før den første prøvesprængning, der fandt sted midt i juli 1945.

Det blev ikke mindre spændende af, at jeg i mange år har været interesseret i den "historie". Bl.a. har jeg læst bogen "Stærkere end tusind sole" af Robert Jungk, og da jeg læste den, syntes jeg, at den var mere spændende end de fleste krimier.

Operaen var en meget, meget intens oplevelse med Adams' fantastiske musik og libretto (sammensat af brudstykker fra breve og andre dokumenter samt digte - bl.a. et af John Donne) af Peter Sellars. Det er en opera, der handler om noget! Den er uhyggelig og gribende og minsandten også morsom enkelte steder. Slutscenen, hvor man venter på eksplosionen, gav et næsten fysisk ubehag - det var altså stærkt. Gode sangere, der også kan spille teater, i alle roller og et godt kor, hvad kan man ønske sig mere?

40 års fødselsdagsfest

I går var vi til en herlig fødselsdagsfest - for Beatles' Det Hvide Album, som blev 40 år. Jeg var og er egentlig mere til Stones - og en hel masse andre - end Beatles, men lige netop Det Hvide Album har jeg nu altid været meget glad for.

Det foregik i Forum i Horsens. Publikum var blevet opfordret til at klæde sig i hvidt, og det havde nok mindst 95% efterkommet. Sjovt! Da vi gik lidt rundt i byen inden koncerten, var det også tydeligt, at der var masser af andre koncertgæster. Vi havde også selv fundet det hvide sommertøj frem, og Dorthe havde endda taget et hvidt skæg (de er til salg mange steder i denne årstid :-) på. Det vakte en del opsigt.
Billedet er taget før koncerten, for som sædvanlig måtte man ikke have kamera med ind.

Selve koncerten, hvor alle 30 numre fra albummet blev fortolket af forskellige kunstnere, var vældig god og spændende. Kun én eller to skuffede, og det var påfaldende, at de unge bestemt ikke var de dårligste. Annika Aakjær havde jeg aldrig hørt om før, men hun leverede en herlig udgave af Why don't we do it in the road. Marie Frank med børnekor var også gode med Bungalow Bill, og det samme gjaldt Gavin DeGraw med Happiness is a warm gun for ikke at tale om Teiturs Mother Nature's son, men allerbedst syntes jeg om Daniel Lemmas Rocky Racoon. Nej, også operasangeren Andrea Pellegrini med Piggies er jeg nødt til at nævne.

Super koncert! De kan godt nok det der med totaloplevelser i Horsens.

Tysk litteratur

Der Butt im Griff
Originally uploaded by arne.list

Jeg har været til mit andet litteraturarrangement på 2 uger. Denne gang var det om tysk litteratur, og det var Beate Detlefs fra Goethe-Instituttet i København, der fortalte om ny tysk litteratur. Rigtig godt - og jeg fik igen lyst til at læse en masse af de bøger, der blev snakket om. Måske får jeg endda gjort alvor af det denne gang.

Og hvad har billedet så med tysk litteratur at gøre? Jo, det er såmænd en skulptur af Günter Grass, der i sin tid startede som billedkunstner og først senere blev forfatter. Jeg har faktisk - med stor fornøjelse - læst flere bøger af ham, bl.a. hans erindringer "Når løget skrælles". Det er derfra, jeg ved, at han først blev uddannnet som billedkunstner.

Skulpturen står på havnen i Sønderborg, og næste gang jeg kommer derned, vil jeg kigge på den - for trods adskillige besøg i Sønderborg har jeg aldrig lagt mærke til den. Til min undskyldning skal siges, at en del af disse besøg har været om aftenen, når det var mørkt.

Vinterforberedelser i haven

Som sædvanlig er jeg lidt sent på det med at få kørt haven i vinterstilling, men nu er jeg startet.

Vi har ikke noget velegnet sted til de krukker og planter, der ikke er så frostegnede. Sidste år tog jeg det lille oliventræ og mine to duftgeranier ind i husets køligste rum, men det kunne de ikke lide. De smed alle blade, men overlevede dog.

I år har jeg investeret i fiberdug, og i dag blev nogle af planterne så iklædt vinterfrakke. Det er utroligt, hvis den tynde dug kan gøre en større forskel, men nu bliver det afprøvet. Også den nyplantede blåskæg blev pakket ind.

Ellers har det været en slapperdag - lige bortset fra en gang tøjvask. Bl.a. med genhør med gamle cd'er. Især Tuxedomoons Desire. Den er fra 1978, men den holder minsandten godt.

Jeg prøvede at finde noget Tuxedomoon på YouTube, men lyden er altså ekstremt dårlig på det meste. OK, vores pc er ikke lige beregnet til at høre musik på, men alligevel. På denne med et af de rigtig gode numre - Jinx - er lyden dog hæderlig. Til gengæld er billedsiden fortænkt, synes jeg.

Hygge med venner

De sidste to aftener har vi spist ude. Fredag aften på Viktoria her i Århus - det var helt ok, bortset fra desserterne, der mestendels kom fra supermarkedets fryser. De trak noget ned.

I går var vi tre kvinder på besøg hos en fjerde i Augustenborg, og om aftenen spiste vi på Propperiet i Sønderborg. Det er et rigtig godt spisested med masser af fisk. Jeg fik tilapia, som jeg end ikke kendte eksistensen af i forvejen. Enten den eller hele retten blev også kaldt "Nilens juvel". Jeg tror nu, det var fisken, også selv om vores fisk kom fra Asien.

Tilapia
Originally uploaded by pittigliani2005

Den var tilberedt noget i retning af billedet med masser af grønne urter i maven og i hvidvin og selvfølgelig med noget lækkert tilbehør. Det smagte virkelig godt.

I det hele taget har efteråret været i vennernes tegn, og det har været rigtig dejligt. De venner, vi spiste med i fredags, spiser vi regelmæssigt med. Vi fandt ud af, at det nok var den nemmeste måde at ses på, ingen af os behøver at stille an med noget som helst (endsige rydde op i den hjemlige bule...), og faktisk blev det sjældent til noget med at ses, inden vi fandt på det med at mødes i byen. Nu aftaler vi dato fra gang til gang, og det fungerer fint.
Ordningen anbefales andre fortravlede eksistenser.

Læsning

Pile of books
Originally uploaded by cats_in_blue

Når jeg havde for travlt i tirsdags til at lave et blog-indlæg, var det bl.a. fordi jeg var til Årets litteratur-dag på Hotel Marselis.

Nej, hvor var det godt! 5 oplagte og vidende foredragsholdere var der. Og morsomme! Da Lone Kühlmann holdt sit foredrag, tror jeg, jeg lo 90% af tiden. Det er lang tid siden, jeg har moret mig så godt.

Et tydeligt bevis på, hvor godt det var, var, at jeg kun i få og korte perioder tænkte på de fine efterårsmotiver uden for vinduerne!

Jeg fik da også lyst til at læse en masse af de bøger, de snakkede om, men faktisk læser jeg - på trods af professionen - ikke ret meget, og jeg er meget slem til at falde i søvn, når jeg læser; men jeg fik i hvert fald masser af ideer.

Om aftenen var jeg igen til naturvidenskabeligt foredrag, denne gang om kulstof 14 datering. Ikke helt så spændende som myre-foredraget, eller også var jeg bare blevet fyldt op for den dag.

Til lykke, Uzuri

Happy birthday, Uzuri
Originally uploaded by cats_in_blue

Dette indlæg burde være bragt i går, men jeg havde lidt rigeligt om ørerne, såååå...

Den lille fyr på billedet er Uzuri, og i går blev han 6 år. Han blev den sidste killing, der blev født her hos os. D.v.s. "født her hos os" er måske lidt af en tilsnigelse, for faktisk blev han født ved kejsersnit hos vores dyrlæge.

Den store kat på fotoet er vores egen Djingiz. Han var på det tidspunkt 13 år og ikke specielt interesseret i de små kravl, men det var Uzuri da bare ligeglad med. Han elskede og beundrede Djingiz, og efterhånden overgav Djingiz sig, så de to fik noget særligt sammen. Heldigvis i nogle måneder, for det tog ret lang tid, inden vi fandt et nyt hjem til Uzuri.

Han blev en stor flot russerhan og bor i dag i Randers. Djingiz døde to år efter, 15 år gammel, og vi savner ham for resten stadig.

Midtugestatus

Så er den første hektiske del af ugen overstået med "kun" 3 overarbejdstimer. Nu mangler der kun en enkelt eller to forhindringer, før jeg kan holde tidlig weekend. Jeg har nemlig fri fredag.

Det har nu ikke været arbejde altsammen. I går var jeg til det tredje naturhistoriske foredrag på uni - denne gang om myrer, som jeg fra nu af vil betragte som nyttedyr (gælder ikke faraomyrer!!!). Jeg overvandt en grænse og spiste en myre (det var en vævermyre). Jeg spiser ellers ikke levende dyr, hvis jeg kan undgå det, og har derfor heller aldrig smagt en østers. Myren smagte ok - lidt syrligt, men uden tilberedning vil jeg nu ikke anse det ligefrem for en delikatesse.

Jeg har længe haft lyst til at prøve at fotografere i tåge, og jeg nåede lige et par skud mellem to møder i dag. Bare herhjemme på vejen, der var ikke tid til at finde et mere malerisk sted, men man ser da lidt tåge på billedet.

Det skal prøves igen, når jeg får bedre tid - og når det igen bliver tåget, men det sidste bliver nok ikke så stort en problem.

Operabio-nedtur

Der var operabio-premiere i dag. Vi skulle se Strauss' Salome. Vi havde glædet os, men det blev total fiasko. Efter 3 kvarter blev forestillingen aflyst p.gr.a manglende lyd!

Når man selv har været lidt i filmbranchen har man imidlertid forståelse for den slags. Talrige gange har jeg selv stået med 100 forventningsfulde børn og med angst og bæven sat filmen i gang. De fleste gange er det gået godt, men aflysninger er forekommet :-( Man kan afprøve nok så mange gange, men det er, når der er publikum på, der gælder. De stakkels operatører havde min medfølelse.

Faktisk var Salome en af de forestillinger, vi ville have valgt fra, hvis vi ikke havde købt billetter til hele pakken. Ikke så meget, fordi det var Salome, men fordi Karita Mattila synger titelpartiet. Hun synger godt, men jeg har svært ved at abstrahere fra, at hun er 50 og ikke lige præcis nogen sylfide, når hun i partiet skal være svært forførende. OK, der er da nogen unge mænd, der tænder på ældre kvinder, men... Sidste år så vi hende i Manon, og det var helt sikkert den af forestillingerne, vi var mindst glade for.

Nå, jeg fik lejlighed til at tage endnu et alternativt biograf-billede, og vi kunne tage hjem og pleje vores dårligdomme (forkølelser!)

Advarsel

Regnvejr + søndag = biograf. Sådan var det i hvert fald tit i mine meget unge dage.

Nu går jeg yderst sjældent i biografen - sådan ca. en gang om året, men i dag syntes vi lige, det passede. Vi går helst i Øst for Paradis, så vi fandt en af deres film, der så meget godt ud. Faktisk fandt vi et par stykker, men vi valgte den, der hedder Once.

Det var en fejltagelse! Sjældent har jeg da været ude for noget så kedeligt. En tynd, tynd historie og noget rædselsfuld musik - ikke så godt i betragtning af, at musikken fyldte rigtig meget. Hvordan den film overhovedet har fået én eneste stjerne af anmelderne, er mig en gåde.

Til gengæld fandt vi ud af, at der er en ny film af Jan Troell på trapperne. Han er godt nok en ældre herre efterhånden, men måske kan han stadig lave en god film?

Det her er mit tredje indlæg på lige så mange dage. Jeg har åbenbart haft ganske god tid, men det skal der snart blive en ende på. I morgen skal jeg fx. være på arbejde fra 8.30 til 19 - øv!

Alene hjemme

Jeg har fri - og er alene hjemme i dag. Dorthe er til barnedåb i København.

Tog på torvet med fotoapparatet, men jeg var vist lidt uinspireret, og det blev ikke til så mange billeder. Jeg synes heller ikke, der var så mange blomsterhandlere i dag, så her er et foto af nogle grøntsager i stedet.


Bagefter osede jeg lidt rundt, men købte minsandten ikke noget bortset fra en latte på Emmerys. De kan lave en latte, der også smager af kaffe, i stedet for det tynde pjask, man får på mange caféer. Det må være målrettet ungdommen, der lige er ved at lære at drikke kaffe ved hjælp af varm mælk med en anelse kaffeflavour.

Hjemme igen har jeg sat Miles Davis på afspilleren. Kind of Blue - det må være en af de 10 cd'er jeg vil tage med på den berømte øde ø. Dorthe kan ikke lide Miles Davis, så det er om at benytte sig af lejligheden, når hun er væk.

Jeg oplevede ikke at høre Miles Davis i levende live, men der er masser af videoer af ham på YouTube. Denne er en af de bedre. Han spiller So what fra Kind of Blue sammen med bl.a. John Coltrane.

Symfonikoncert

Vi var til vores anden symfonikoncert i denne sæson i går.

Programmet var kendt og ukendt musik mellem hinanden: Først Ravels Bolero, en af mine favoritter. I det hele taget er Ravel en af mine favorit-komponister.

Så en uropførelse af Ib Nørholms 11. symfoni Den følende blomst med Anne Margrethe Dahl som solist. Teksten har jeg kendt siden mine unge dage (jeg kunne nu ikke huske den!), men musikken var i sagens natur helt ny. Interessant, men jeg ved ikke rigtig, om jeg kunne lide det.

Og til slut Stravinskijs Petrusjka, som jeg rigtig godt kan lide. Jeg fik en vældig lyst til at se hele balletten.

Egentlig var der også lidt Carl Nielsen på programmet, men det blev vi af ukendte årsager snydt for.

Nu varer det lang tiden inden vores næste koncert - det vi helst vil høre, klumper sig fra februar og frem. Til gengæld starter operabio snart!

Da jeg skulle på arbejde i går, var der den fineste måne på en helt blå himmel over buskadsets gule og røde farver. Det måtte foreviges!!! Og heldigvis var jeg - som jeg altid plejer at være
:-) i god tid, så tilbage efter apparatet. Her er et af resultaterne.

Om aftenen slap vi nemt om ved maden. For et stykke tid siden opdagede vi, at vores lokale restaurant Patrice

også sælger take-away, og i går var der bouillabaisse på menuen. Jeg elsker fiskesuppe, men gider ikke lave den selv, så nu måtte vi prøve Patrice. Det var der ingen grund til at fortryde, suppen var rigtig god. På billedet: resterne.

Efterårsfarver i haven

Beautiful October
Originally uploaded by cats_in_blue

Flotte er de, alle efterårsfarverne! Der er nu ikke så mange efterårsfarver i vores have, det er ikke lige det, jeg har fokuseret på ved beplantningen, og det er også ligesom det virker bedre i større målestok end i vores lille have.

Vi har dog en troldel, der er rigtig fin, og vores tempeltræ får dejlige gule farver. De år, hvor der ikke er så megen efterårsblæst (de er sjældne!), slipper alle bladene næsten samtidig. De daler ligeså langsomt ned, så det sner med kæmpestore gule snefnug. Det ser meget smukt ud.

Afslutningen på historien om godigital er, at jeg i slutningen af sidste uge fik refunderet min porto - efter af have rykket! De synes sikkert, jeg er en skrap kælling, men jeg synes til gengæld, at de er en elendig forretning.

Hjemme igen

Mit Canon G9 er hjemme igen, og ret skal være ret: Jeg hentede det på posthuset for over 1 uge siden, så det har "kun" taget godt 2 måneder. Indtil videre går jeg ud fra, at kameraet er repareret, men jeg har desværre ikke haft ordentlig tid til at afprøve det.

Kun et par enkelte billeder blev det til, da vi i søndags var på rundtur til nogle af de åbne kunsthåndværker-værksteder. Her er et af dem fra et glasværksted, hvor der også var musik:

Det er langt fra noget perfekt foto, men det er ikke kameraets skyld!

Jeg er dog stadig langt fra tilfreds med godigital, hvor jeg købte kameraet. De orienterede mig ikke undervejs, selv om reparationen tog næsten 2 måneder, og da jeg selv forhørte mig efter 6 uger, fik jeg lidt af en klagesang. De har heller ikke refunderet den porto, jeg brugte på at returnere kameraet, selv om der på deres hjemmeside står, at rimelige transportudgifter refunderes. Samlet resultat er, at jeg ikke vil anbefale nogen at handle hos godigital. For resten har jeg en mistanke om, at de hører under Japan Foto.

Lørdag i hovedstaden

Gæt hvor vi var i lørdags! Det er vist ikke så svært, som det ses på billedet var vi en tur i Zoo i København.

Først nåede vi lidt bystemning - antikloppemarked på Gammel Strand og lidt småshopping. Vi var hos Handler, hvor vi købte knapper. Det er dog en herlig butik! Et besøg kan absolut anbefales de kreative.

Zoo viste sig fra sin bedste side. Vi så selvfølgelig det nye elefantanlæg - og det er flot! - flamingoerne dansede for os - den store tiger poserede - og bavianerne holdt fest. Plus en masse andet... Vi nåede dog ikke over på den anden side af Roskildevej, så måske bliver vi nødt til at vende tilbage inden alt for længe.

Jeg tog omkring 150 billeder, så mon ikke, der er 5-10 stykker, der kan bruges?

Minsandten om de ikke også kan prale af et ordentligt spisested for mennesker i Københavns Zoo. Det er der vist ingen af de andre zooer, der kan p.t.

HJÆLP - nok engang

I Latinerhaven i Viborg så jeg i søndags denne plante, men jeg klovn glemte at se efter navnet.

Den er høj, måske over en meter, og blomsterne står på meget stive stængler. Har lange, facetformede blade.

Den er for voldsom til vores have, men det irriterer mig, at jeg ikke ved, hvad det er for en. Yrsa, er du der? Du har hjulpet før.

Reminder

Dette billede bare for at minde om, at der kun er tre måneder til jul!

Ridder Blåskæg

...nå nej, bare blåskæg :-)

Vi var i havecenter i søndags for at købe lidt planter til mine forældres gravsted, og så kunne vi ikke undgå også at få øje på deres billige, men pæne, blåskæg.

Vi har to gange før haft blåskæg plantet i haven, begge gange var de døde næste forår. Nu prøver vi for sidste gang, for det er altså en sød lille busk, den dufter godt og desuden er den en bi- og sommerfugleplante på et tidspunkt, hvor der ikke er så meget andet for dem.

En torskemund måtte flyttes for at få plads til blåskæggen. Måske overlever den - torskemunden altså, i hvert fald har den indtil nu været en fighter. Da den blev købt, var den hvid - en farve som vi tillader i små mængder i den blå have. Men næste år var den gul, og næste år igen rødlilla, og bortset fra at den aldrig igen er blevet hvid, så har den haft diverse forskellige farver. Af samme grund har jeg lavet flere attentater på den, men efter et par år kunne jeg ikke nænne det mere, netop fordi den var så standhaftig. I år var den rødlilla, og den er blevet flyttet til en krukke i den anden have, men det var langt fra alle rødder, der kom med op, så måske har vi fået has på den netop nu, hvor vi gerne vil have den overlever.

Og så krydser vi fingre for, at blåskæggen denne gang klarer vinteren.

Efterårshaven

Der er ikke så mange muligheder for blomster i den blå efterårshave, men nogle er der. Nogle af storkenæbbene blomstrer endnu, det gør bunddækkeplanterne katteurt og voldtimian også, vores asters er på vej, petuniaerne i krukkerne holder stadig ved og det samme gælder en af klematisserne - og så er der ensian!

Ensian er en af de mest intenst blå blomster, der findes. Der er mange arter, der blomstrer på forskellige tider af året, og én af dem blomstrer i september. Det er den, der hedder kaukasisk ensian eller på latin gentiana septemfida.

Den har vi i en lille stenbedskrukke, og den er netop nu ved at springe rigtigt ud. Billederne er fra sidste år, hvor den havde vildt mange blomster.

Rettelse!!!

Det var overhovedet ikke Madame Butterfly, vi så på Hedeland; det var jo Turandot. Men Madamen er godt nok en af Dorthes favoritter. Egentlig skulle de være lette nok at kende forskel på, for Turandot er i modsætning til de fleste andre Puccini-operaer - Madame Butterfly includeret - ikke en tragedie.

Operabiobilletter bestilt

Natalie Dessay
Originally uploaded by jeanxtof

Så blev der åbnet for salget til sæsonens operabio. Der er 10 forestillinger, og vi ville have billetter til de 8, men det viste sig, at det så var billigere at købe til alle 10, så det gjorde vi selvfølgelig. Måske må vi undvære et par af forestillingerne, men det er der ikke noget at gøre ved.

Det er et yderst varieret program, og faktisk har vi kun set én af operaerne i forvejen. Det er så til gengæld Madame Butterfly, Dorthes yndlingsopera, som også var årets forestilling på Hedeland.

Jeg havde ikke lige noget foto til indlægget, så jeg lånte et på Flickr. Det er Natalie Dessay, der er på plakaten. Hende så vi lige præcis IKKE i Regimentets datter i sidste sæson - til vores store fortrydelse - så nu glæder jeg mig til at høre og se hende i Søvngængersken. Men der er et godt stykke tid til...

Høstmarked

Endnu en gang en søndag med flot vejr! Når vejret nu ikke har tænkt sig at arte sig ordentligt hele tiden, så synes jeg, det er betænksomt, at det er godt, når jeg har fri.
Vi tog til økologisk høstmarked på Gothenborg ved Them - det havde vi nu også gjort, også selv om det havde regnet, men alle nød tydeligvis gensynet med solen.
Gothenborg producerer selv økologisk fjerkræ. På billedet ses nogle af de kommende mortens- og juleænder:

De er bare gode, skulle jeg hilse og sige! Vi er ikke vildt store kødspisere her i huset, men når vi spiser kød, sætter vi stor pris på, at dyret har haft et godt liv og er blevet slagtet på en ordentlig måde. Det er vi sikre på er tilfældet for Gothenborg-fjerkræet.

Der var masser af smagsprøver, man kunne købe lækker mad, der var foredrag og underholdning - og selvfølgelig også både fødevarer og andet til salg.

Det bliver ikke sidste gang, vi tager til Gothenborgs høstmarked.

Efterår???

Ifølge kalenderen skulle det være efterår nu. Jeg er glad for de forskellige årstider, men sommeren kunne nu godt være lidt længere...

I hvert fald viste den sig fra sin allerbedste side på den sidste kalender-sommerdag. Vi brugte den i naturen, gik rundt om Slåensø ved Silkeborg, og så både sommer-badende (jeg måtte selv nøjes med at soppe, da jeg ikke lige havde forudset muligheden for en dukkert) og efterårs-svampe.
Bl.a. den på billedet.

Jeg er overhovedet ikke svampe-kender og har heller ikke haft tid til at tjekke svampelitteraturen, så hvad mon det er for en?

Det var den ferie...

Så er OL slut. Det er altid lidt trist, synes jeg, men sådan er det selvfølgelig nødt til at være. Vi har dog optaget noget rytmisk gymnastik, som vi endnu ikke har set.

I går tog vi nemlig til Ebeltoft Safaripark (eller Ree Park, som den også hedder).
Vi var der tidligt, men lige meget hjalp det - vi var nogle af de sidste, der forlod parken - og så var der endda nogle af dyrene, vi slet ikke så. Denne gang kiggede vi især på geparder, afrikanske vildhunde, bjørne, ulve og de små dværgoddere, som rigtig viste sig frem.

Der var et forældrepar med tre store unger, og første gang vi så dem, var de tydeligvis sultne. Sikken et spektakel, de kunne lave!!! De var værre end Sarantoya (vores usædvanligt larmende kat), når hun er værst.
Da vi kom tilbage, havde de åbenbart fået mad, for da legede de. Der er ikke ret mange dyr, der er så gode til at lege som oddere. Billedet er taget, før de blev fodret!

Firkantede øjne

Getting ready
Originally uploaded by cats_in_blue

Det er et heltidsjob at følge OLs atletikkonkurrencer - heldigvis har jeg ferie i denne uge. Jeg kan dog ikke rigtig klare at følge med hver nat fra kl. 3. Så optager vi på en kanal, der påstår, at de viser atletikken, og håber at det passer. Man kan så lige om formiddagen nå at se de konkurrencer inden næste afdeling, som kommer direkte fra kl. 13. Det er hårdt at have ferie :-)

Men det har også været nogle gode konkurrencer, og noget af det bedste: mændenes spydkast og kvindernes højdespring er stadig i vente.
Billedet af norske Andreas Thorkildsen tog jeg ved Europa Cuppen sidste år. Han er en af mine adskillige favoritter i mændenes spydkast.

Haven er blevet sørgeligt forsømt, men det lykkedes da at få klippet græsset i dag ind mellem regnbygerne og konkurrencerne. Det var lige ved, jeg skulle bruge en le!

TV-vejr

Sidst skrev jeg om den dejlige sommeraften, hvor vi var til Turandot. Jo længere vi kommer ind i august, jo mere indser jeg, at vi var utrolig heldige, for den slags aftener har der ikke været mange af på det sidste.

Det lykkedes dog at få taget et foto af den blå havehibiscus med både vanddråber og en enkelt lille flue på. Blomsterne klasker lidt hurtigt i det våde vejr, men den er nu alligevel dejlig.

Derimod passer vejret perfekt til tv-kiggeri, og for en sportsfanatiker som mig er der rig lejlighed til at placere sig foran kassen i disse OL-tider. Dumt at man er nødt til at gå på arbejde! Jeg får ikke set gymnastikken ordentligt. Jeg kan ikke holde mig vågen om natten, og det er ikke let at få det optaget, for de forskellige programmer offentliggør ikke ret gerne, hvornår de sender hvad. Jeg risikerer jo at få optaget boksning i stedet for! Boksning er en af de få idrætsgrene, jeg absolut ikke gider se. Det er simpelthen for ukultiveret at stå og tæve løs på hinanden, synes jeg.

Mit G9 er endnu ikke kommet tilbage fra reparation. Godigital meddelte mig ikke af sig selv, at de havde modtaget kameraet, endsige hvad der skulle ske med det, men svarede dog på min mail, da jeg spurgte. Jeg er satdig ikke imponeret over deres service

Lune sommeraftener

De er så dejlige, de lune sommeraftener - i hvert fald når man lige glemmer myggene!

I lørdags var heldigvis en af de helt gode. Da var vi nemlig til opera på Teater Hedelands udendørs arena nær Roskilde.

I år var det Turandot af Puccini, der blev opført, og det var rigtig vellykket. Og flot! Der er noget særligt over at se en opera, mens mørket falder på.

Da vi nu skulle til Sjælland, benyttede vi lejligheden til at kigge forbi de danske mesterskaber i atletik på Østerbro Stadion. Dem var der til gengæld ikke megen svung over, der var ikke overraskende ikke ret mange tilskuere, men stemningen var også lidt mat, syntes vi. Der var vist heller ikke de store resultater.

Der var loppemarked på Gunnar Nu Hansens Plads, hvor også Østerbro Stadion ligger, så det kiggede vi lidt på inden atletikken. Det var aldeles ufarligt! For pengepungen, altså.
Vi nåede også at få en forfriskning og lidt storbystemning på Café Kapers med udsigt til både en livlig Østerbrogade og loppemarkedet. Vi var ikke sultne, men der var en dejlig stemning, og spisekortet så også godt ud, så det kan godt ske, vi vender tilbage ved lejlighed.

Fotoapparat reparationer

For et par dage siden skrev jeg, at nu var mit G9 sendt til doktor - men heldigvis kunne jeg hente mit Sony i dag.

Al ros til firmaet, Elektronikcentret i Viby. Det foregik yderst professionelt! Jeg kunne følge på nettet, hvordan det stod til med apparatet, og jeg fik straks en mail, da det kunne udskrives. Jeg ved selvfølgelig ikke, om reparationen holder, men jeg tror det.

Jeg er mere spændt på, hvordan reparationen af G9eren forløber. Det er selvfølgelig købt på nettet, og er nu sendt retur til forhandleren, GoDigital. Jeg var ikke 100% tilfreds med forløbet, da jeg købte, og nu skal firmaet altså for alvor stå sin prøve. Apparatet blev sendt onsdag, men jeg har endnu ikke fået nogen besked om, at det er modtaget, hvilket jeg synes ellers ville være normal praksis.

Foreløbig er her et bevis på, at mit Sony igen kan tage billeder:

Det er vores skærmlilje, der er på billedet. Den er vildt flot i år. Vi har haft den i en del år, men den har højst haft 5 blomsterskærme. I år har den ikke mindre end 15!!! Jeg har ikke helt fundet ud af, hvordan jeg skal få dem til at stå ordentligt, de er meget høje og tunge og vil gerne vælte. Næste år må en ny model afprøves. I baggrunden er der høstfloks. Mere rødlige end de burde være, men man kan vist ikke få en rigtig blå, og jeg vil have høstfloks på grund af duften. Det er vist nok en duft fra min barndom.

Odense Zoo

I søndags var vi i Odense Zoo. Vi havde hørt, at tigrene havde fået nye omgivelser, og det var da også rigtig nok, men så imponerende syntes vi nu ikke, de var. I øvrigt var der kun én tiger, eller også gemte de andre sig. Men ok, det var da bedre, end det var før.

Der er dog stadig for mange dyr, der ikke har så gode forhold, så indtil videre er Odense Zoo altså ikke vores yndlingszoo.

I det hele taget var der lidt for mange fodfejl. Der er simpelthen ikke særlig pænt i haven. Selvfølgelig skal dyrene være i indhegninger, men her virkede hegnene mange steder meget voldsomme. En anden ting der irriterede os var, at selv om der var åbent til 19, så lukkede de forskellige kiosker allerede kl 18. Dårligt!

Men der var også gode ting. En af dem er de røde pandaer, der ser ud til at trives rigtig godt i deres anlæg.

Man kunne sagtens komme til at se dem, men de var ikke lette at fotografere. Mit G9-kamera begyndte igen at lave mærkelige effekter på billederne, så jeg måtte ty til mit gamle G2, og man kan altså godt mærke, at alderen trykker det, men det er immervæk med det, jeg tog panda-billedet.

Nu har jeg to kameraer til reparation - surt! Men zoom-kameraet kan vist snart afhentes igen. Jeg krydser fingre for, at det bliver inden weekenden.

Ahhhh....weekend!

Så blev det weekend - og der er endda lovet supervejr.

Vi tog nu lidt forskud på weekenden torsdag, hvor vi tog en ekstra feriedag. Det er jo laaaaaang tid siden, vi havde ferie. Vi havde pludselig fået vældig lyst tl at køre til Skagen og spise rejer på havnen, så det gjorde vi.

Da vi nu var kommet af sted, så vi også den store jubilæumsudstilling på Skagens Museum. Vi købte pølser hos slagter Munch (hvorfor kan man ikke få de bedste af hans pølser hos Salling Super? Nå, pyt, så bliver de bare nydt ekstra meget, når man endelig får fat i dem). Og sidst, men ikke mindst, så tog vi til Kandestederne for at bade.

Vi var der ved sekstiden, og vandet var bare helt fantastisk. Vi skulle ikke mere end 25 m ud, før vandet nåede mig til skulderen, og lige bagved var der en revle, som vi kunne kaste os ud fra. Vesterhavet er det bedste!!!

Jordbær og ged

Bloggeriet er ved at blive en vane! Indlæg uden billeder er bare lidt kedelige, så nu må der straks en illustration på.

Den viser ingredienserne til en simpel, men meget dejlig jordbærkompot, som jeg lavede i går. Det er en af Ebbe Mørks opskrifter fra Politiken for mange år siden, og her er den:

JORDBÆRKOMPOT

200-250 g jordbær nippes og skæres i halve eller kvarter. En topteskefuld sorte peberkort stødes groft i en morter, og jordbærrene koges med peber, 3 spsk. balsamico og 300 g sukker på jævn-til-lav varme. Bærrene skummes. Efter 15-20 min er kompotten færdig.

Jeg har justeret på sukkermængden og bruger kun 200-250 g. Det betyder, at kompotten bliver mindre karamelagtig, og formodentlig kan den heller ikke holde helt så længe.

I går fik jeg billige jordbær og lavede en stor portion. Jeg har ikke prøvet at fryse kompotten før, men det bliver afprøvet nu på halvdelen. Den resterende halvdel står i køleskabet, hvor den kan holde sig i mindst 3 uger. Hvis den altså ikke bliver spist inden :-)

Den HELT RIGTIGE måde at spise kompotten på er sammen med frisk gedeost - især når man som jeg er vild med gedeost. En ca. 1 cm tyk skive flute pensles med olivenolie og gedeosten lægges på. Ristes let i ovnen. Den kolde jordbærkompot dryppes på.

Jeg må indrømme, at jeg tit nøjes med at riste brødet på brødristeren - uden olie - og jeg kan også finde på at bruge kompotten til camembert eller brie, hvis der ikke lige er gedeost i huset.

Opskriften på babyundertrøjen

På opfordring kommer her opskriften på babyundertrøjen:
Billeder her og her og her

Babyundertøje størrelse 0-6 mdr.

Materiale: 1 ngl (50 g) blødt bomuldsgarn nr. 8.
Pinde nr. 3 eller 3½, hvis De strikker fast. 2 knapper. (Ja, sådan stod der altså i min opskrift :-)

Opskrift: Undertrøjen strikkes i ét stykke, og der begyndes forneden på forstykket.
Slå 50 m op og strik 11 p retst. Fortsæt med retst over de yderste 6 m i hver side. De midterste 38 m strikkes i rib 2 r, 2 vr, således at m i rib på retsiden begynder og slutter med 2 r.
Når arbejdet måler 16 cm, deles det for slids således:
Strik fra vrangsiden 6 r, 16 m rib 2 vr, 2 r, 6 r. Sæt de resterende 22 m på en tråd til venstre forstykke.
Højre forstykke: Strik retst over de yderste 6 m i hver side og rib 2 r, 2 vr, over de midterste 16 m. Når der er 8 riller retst i slidsens forkant = 16 p, strikkes et knaphul således: 3 r, slå garnet om p, 2 r sammen, 1 r, strik p ud. På næste p strikkes 1 ny maske ud af omslagningen. 8 riller over første knaphul strikkes endnu et knaphul.
På den næste p strikkes fra vrangsiden 6 r, 2 vr, 2 r, 2 vr, 16 r. På den følgende retsidep strikkes 18 r, 2 vr, 8 r. Gentag vrangsidep endnu 1 gang. På retsidep lukkes fra retsiden for 14 r = halsudskæring. Strik 8 p hvor de 2 yderste m ved halsudskæringen strikkes r på alle p, de følgende 6 m strikkes i rib 2 r, 2 vr, og de sidste 6 m i retst. Når de 8 p er strikket, sættes m på en tråd, medens venstre forstykke strikkes.
Venstre forstykke: Slå 6 nye m op til forkant og strik fra vrangen 16 m rib og 6 m i retst. Strik derefter som beskrevet for højre forstykke, men uden knaphuller.
Ryggen: Slå 22 nye m op mellem højre og venstre forstykke = 50 m på p. Strik 4 p, hvor der strikkes 6 m retst, 6 m rib 2 r, 2 vr, 26 m retst, 6 m rib 2 r, 2 vr, 6 m restst. Fortsæt med retst over de yderste 6 m i hver side, og strik de midterste 38 m i rib 2 r. 2 vr, til der er strikket 22 cm over halsudskæringen. Strik 11 p retst og luk af på 12. p.
Montering: Sy sidesømmene med kastesting, der skal stå ca. 8 cm til ærmegab. Sy venstre forkant til bag højre og sy knapperne i.

Det er jo en gammel, næsten klassisk, opskrift. Jeg strikker den som nævnt også i tyndt, blødt uldgarn og i lanolinuldgarn. Lanolingarn var meget in for omkring 25 år siden, faktisk ved jeg ikke, om det overhovedet kan fås mere.
Kitty Briksby skrev en bog: Strik med lanolingarn i 1984. Bibliotekerne kan stadig skaffe den. I den er babyundertrøjen også med - der er ganske små variationer fra "min" opskrift.

7. februar 2012
Jeg strikker nu næsten kun undertrøjen i tyndt, lækkert alpaka, uld eller uld/silke blanding. Så bruger jeg pind nr. 2½ og slår 58 eller 62 masker op i stedet, så der bliver 2 eller 3 riller mere i hver side. Jeg regulerer også stroppernes bredde, så der bliver 1 eller 2 riller ekstra i hver side.
Man kan selvfølgelig også lave undertrøjen/vesten meget større.

Kedelig weekend

Den forgangne weekend gik med rengøring, klipning af hæk og ajourføring af en hjemmeside, jeg "bestyrer". Ikke just ophidsende - og så blev jeg ikke engang færdig med hækken.

Jeg ved ikke, om man kan kalde billedet ophidsende, men det er i det mindste ikke helt normalt.

Mit ene kamera er bragt til fotodoktoren. Jeg tror, det er i gode hænder, men det tager måske over 2 uger, inden det bliver klar igen. Selvfølgelig skal fotodoktorerne også have ferie, men det er nu lang tid at være adskilt.