Sider

søndag den 26. oktober 2008

Advarsel


Regnvejr + søndag = biograf. Sådan var det i hvert fald tit i mine meget unge dage.

Nu går jeg yderst sjældent i biografen - sådan ca. en gang om året, men i dag syntes vi lige, det passede. Vi går helst i Øst for Paradis, så vi fandt en af deres film, der så meget godt ud. Faktisk fandt vi et par stykker, men vi valgte den, der hedder Once.

Det var en fejltagelse! Sjældent har jeg da været ude for noget så kedeligt. En tynd, tynd historie og noget rædselsfuld musik - ikke så godt i betragtning af, at musikken fyldte rigtig meget. Hvordan den film overhovedet har fået én eneste stjerne af anmelderne, er mig en gåde.

Til gengæld fandt vi ud af, at der er en ny film af Jan Troell på trapperne. Han er godt nok en ældre herre efterhånden, men måske kan han stadig lave en god film?

Det her er mit tredje indlæg på lige så mange dage. Jeg har åbenbart haft ganske god tid, men det skal der snart blive en ende på. I morgen skal jeg fx. være på arbejde fra 8.30 til 19 - øv!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar