Advarsel

Regnvejr + søndag = biograf. Sådan var det i hvert fald tit i mine meget unge dage.

Nu går jeg yderst sjældent i biografen - sådan ca. en gang om året, men i dag syntes vi lige, det passede. Vi går helst i Øst for Paradis, så vi fandt en af deres film, der så meget godt ud. Faktisk fandt vi et par stykker, men vi valgte den, der hedder Once.

Det var en fejltagelse! Sjældent har jeg da været ude for noget så kedeligt. En tynd, tynd historie og noget rædselsfuld musik - ikke så godt i betragtning af, at musikken fyldte rigtig meget. Hvordan den film overhovedet har fået én eneste stjerne af anmelderne, er mig en gåde.

Til gengæld fandt vi ud af, at der er en ny film af Jan Troell på trapperne. Han er godt nok en ældre herre efterhånden, men måske kan han stadig lave en god film?

Det her er mit tredje indlæg på lige så mange dage. Jeg har åbenbart haft ganske god tid, men det skal der snart blive en ende på. I morgen skal jeg fx. være på arbejde fra 8.30 til 19 - øv!

Alene hjemme

Jeg har fri - og er alene hjemme i dag. Dorthe er til barnedåb i København.

Tog på torvet med fotoapparatet, men jeg var vist lidt uinspireret, og det blev ikke til så mange billeder. Jeg synes heller ikke, der var så mange blomsterhandlere i dag, så her er et foto af nogle grøntsager i stedet.


Bagefter osede jeg lidt rundt, men købte minsandten ikke noget bortset fra en latte på Emmerys. De kan lave en latte, der også smager af kaffe, i stedet for det tynde pjask, man får på mange caféer. Det må være målrettet ungdommen, der lige er ved at lære at drikke kaffe ved hjælp af varm mælk med en anelse kaffeflavour.

Hjemme igen har jeg sat Miles Davis på afspilleren. Kind of Blue - det må være en af de 10 cd'er jeg vil tage med på den berømte øde ø. Dorthe kan ikke lide Miles Davis, så det er om at benytte sig af lejligheden, når hun er væk.

Jeg oplevede ikke at høre Miles Davis i levende live, men der er masser af videoer af ham på YouTube. Denne er en af de bedre. Han spiller So what fra Kind of Blue sammen med bl.a. John Coltrane.

Symfonikoncert

Vi var til vores anden symfonikoncert i denne sæson i går.

Programmet var kendt og ukendt musik mellem hinanden: Først Ravels Bolero, en af mine favoritter. I det hele taget er Ravel en af mine favorit-komponister.

Så en uropførelse af Ib Nørholms 11. symfoni Den følende blomst med Anne Margrethe Dahl som solist. Teksten har jeg kendt siden mine unge dage (jeg kunne nu ikke huske den!), men musikken var i sagens natur helt ny. Interessant, men jeg ved ikke rigtig, om jeg kunne lide det.

Og til slut Stravinskijs Petrusjka, som jeg rigtig godt kan lide. Jeg fik en vældig lyst til at se hele balletten.

Egentlig var der også lidt Carl Nielsen på programmet, men det blev vi af ukendte årsager snydt for.

Nu varer det lang tiden inden vores næste koncert - det vi helst vil høre, klumper sig fra februar og frem. Til gengæld starter operabio snart!

Da jeg skulle på arbejde i går, var der den fineste måne på en helt blå himmel over buskadsets gule og røde farver. Det måtte foreviges!!! Og heldigvis var jeg - som jeg altid plejer at være
:-) i god tid, så tilbage efter apparatet. Her er et af resultaterne.

Om aftenen slap vi nemt om ved maden. For et stykke tid siden opdagede vi, at vores lokale restaurant Patrice

også sælger take-away, og i går var der bouillabaisse på menuen. Jeg elsker fiskesuppe, men gider ikke lave den selv, så nu måtte vi prøve Patrice. Det var der ingen grund til at fortryde, suppen var rigtig god. På billedet: resterne.

Efterårsfarver i haven

Beautiful October
Originally uploaded by cats_in_blue

Flotte er de, alle efterårsfarverne! Der er nu ikke så mange efterårsfarver i vores have, det er ikke lige det, jeg har fokuseret på ved beplantningen, og det er også ligesom det virker bedre i større målestok end i vores lille have.

Vi har dog en troldel, der er rigtig fin, og vores tempeltræ får dejlige gule farver. De år, hvor der ikke er så megen efterårsblæst (de er sjældne!), slipper alle bladene næsten samtidig. De daler ligeså langsomt ned, så det sner med kæmpestore gule snefnug. Det ser meget smukt ud.

Afslutningen på historien om godigital er, at jeg i slutningen af sidste uge fik refunderet min porto - efter af have rykket! De synes sikkert, jeg er en skrap kælling, men jeg synes til gengæld, at de er en elendig forretning.

Hjemme igen

Mit Canon G9 er hjemme igen, og ret skal være ret: Jeg hentede det på posthuset for over 1 uge siden, så det har "kun" taget godt 2 måneder. Indtil videre går jeg ud fra, at kameraet er repareret, men jeg har desværre ikke haft ordentlig tid til at afprøve det.

Kun et par enkelte billeder blev det til, da vi i søndags var på rundtur til nogle af de åbne kunsthåndværker-værksteder. Her er et af dem fra et glasværksted, hvor der også var musik:

Det er langt fra noget perfekt foto, men det er ikke kameraets skyld!

Jeg er dog stadig langt fra tilfreds med godigital, hvor jeg købte kameraet. De orienterede mig ikke undervejs, selv om reparationen tog næsten 2 måneder, og da jeg selv forhørte mig efter 6 uger, fik jeg lidt af en klagesang. De har heller ikke refunderet den porto, jeg brugte på at returnere kameraet, selv om der på deres hjemmeside står, at rimelige transportudgifter refunderes. Samlet resultat er, at jeg ikke vil anbefale nogen at handle hos godigital. For resten har jeg en mistanke om, at de hører under Japan Foto.