Jazz og fugle i byen

Ligesom sidste år var vi i juni og juli til jazzfestival i både Århus og København. I år fandt den i Århus sted først, og faktisk overlappede de to festivaler hinanden lidt. Det gjorde os nu ikke noget, vi skulle alligevel ikke være 10 dage i København, så vi tog først derover, da der var spillet færdig i Århus.

Temaet for de fire aftener i Musikhuset med Aarhus Jazz Orchestra var i år John Coltrane. Han ville - i øvrigt ligesom Miles Davis - være blevet 100 i år. Det passede os fint, vi er meget glade for Coltrane. Der var samme sætliste alle aftener, men der var forskellige solister. Vi hørte tre af koncerterne, og blev de ikke bare bedre og bedre?

Den aften, vi ikke hørte Coltrane i Musikhuset, var vi på D3 i Sydhavnen, hvor vi hørte avantgarde jazz med Maria Faust og Kresten Osgood i spidsen. Superspændende!

Maria Faust hørte vi også i København. I Brorsons Kirke spillede hun med sit Sacrum Facere orkester sit nye værk "Marches Rewound and Rewritten". Det var måske det allerbedste, vi hørte, i både København og Århus.

Jeg tog ikke mange billeder af musikerne, men på vej til og fra spillestederne og når vi sad udendørs og ventede på, at musikken skulle starte, tog jeg nogle fuglebilleder. 

Vi så nu ikke så mange forskellige, men alliker, diverse måger og duer var der overalt. Sjovt nok ser duerne anderledes ud end i Århus, hvor vi har ringduer og en enkelt tyrkerdue i ny og næ. 

De københavnske duer er hverken ring- eller tyrkerduer, mestendels i hvert fald. De ser meget forskellige ud i fjerdragten fra ganske lyse til helt mørke. Mange af dem har flotte røde ben. Det så faktisk allersjovest ud, når man så en flok flyve i luften.

Jeg er ikke sikker på, hvilken slags due, det er, men jeg gætter på klippedue. De har godt nok ikke allesammen røde støvler, men nogle af dem har.

Hættemågen herunder opholdt sig ved Vesterport Station. Palads Biografen, som jeg altid er bange for er blevet vandaliseret ved næste besøg i storbyen, er baggrund.

Programmet i København var enormt! Vi havde udvalgt nogle få koncerter og improviserede os ellers derudad. En af de udvalgte var en aften med ny jazz i Råhuset i den gamle kødby. Der hørte vi tre spændende og meget forskellige koncerter, og det blev også et højdepunkt. Vi kommer gerne tilbage til Råhuset.

Vejret var mestendels fint til udendørs koncerter, der for flertallets vedkommende ydermere var gratis. Vi var på bl.a.Sankt Hans Torv, hvor vi sammen med en stormmåge - eller er det en ung sølvmåge? - ventede på den skotske saxofonist Tommy Smith

Der var også adskillige alliker. Denne sad på taget af Sankt Johannes Kirke

Et enkelt koncertbillede blev det til, fordi jeg ville identificere bassisten, som jeg syntes, jeg havde hørt før. Det passede nu vist ikke, hvis det er ham, jeg fandt ud af, det er, nemlig Rune Fog-Nielsen.

I øvrigt var det polske Joanne Wojtkiewics, der sang Billie Holiday. Hende - altså Billie Holiday - hørte jeg rigtig meget, da jeg var ung, og også værtshuset, hvor koncerten fandt sted, var et sted, jeg frekventerede, da jeg var først i 20erne. Dengang hed det Christian Firtal, nu hedder det kun 4tallet. For fuldstændighedene skyld var det også Jacob Artved på guitar og Willie Bowman, som gemmer sig i mørket i baggrunden, på trommer.

Vi nåede også et besøg i Zoo. Der blev jo den 11. marts (min farmors og Kong Frederiks fødselsdag) født en ny elefantunge, som vi måtte hilse på. Det er minsandten Mun, der er mor. Mun selv blev født i oktober 2020, så hun er da dårligt nok voksen selv. Men den lille hankalv, som endnu ikke har fået noget navn, så fin og kvik ud. Kungrao, der også havde været gravid, aborterede desværre sin unge i oktober sidste år.

Er han sød eller hvad?

Mit livs solformørkelser

Den partielle solformørkelse for knap en uge siden oplevede jeg i Ebeltoft. Vi havde i god tid fået fingre i solformørkelsesbriller, og det var heldigt, for køen til brillerne var meget lang ved arrangementet ved Ebeltoft lystbådehavn, og på et tidspunkt slap de da også op.

Vi så formørkelsen rigtig fint gennem vores formørkelsesbriller. Jeg prøvede også at give telefonen brillerne på og tage billeder - det havde jeg læst, men skulle gøre - men jeg var alt andet end imponeret af resultatet, så her kommer i stedet et billede af solnedgangen over Ebeltoft Marina efter formørkelsen

Vi sad og drak kaffe på LøCroc, som næsten er et stamsted for os, efter formørkelsen. Deres flammkuchen, som vi havde nydt, inden vi skulle have de mørke briller på, er rigtig gode, og det er udsigten altså også.

Jeg kan huske i alt fire solformørkelser i mit liv, ingen af dem totale. Den første må have været den i 1954, helt præcist den 30. juni. Faktisk kan jeg ikke huske solformørkelsen, der i øvrigt var næsten total, men jeg kan huske, at der blev sværtet glas i flammerne fra stearinlys, som man så skulle kigge igennem. Jeg kan også huske, at man skulle passe på de skarpe kanter på glassene, som sikkert var rester fra vinduer.

Jeg kan ikke huske præcis, hvornår den næste af mine solformørkelser skete, men jeg har rekonstrueret, at det må have været den, der fandt sted den 31. maj 2003. Solen blev formørket tidligt om morgenen, og Moesgaard havde lavet et arrangement, hvor der skete noget hele aftenen før og måske også om natten. Det var en dejlig forårsaften og -nat. Vi så blandt andet Tintin og Soltemplet i det fri, og vi hørte en masse frøer kvække i en dam i området. Så vidt jeg husker sov vi hjemme og kørte så derud om morgenen igen, men det var faktisk blevet temmelig skyet, og vi kunne først se noget til allersidst, hvor skylaget lettede. 

Faktisk kan jeg heller ikke huske, hvornår "min" forrige solformørkelse fandt sted, men mon ikke det var den 20. marts 2015. Vi vidste, den ville komme, og vejrudsigten sagde, at det ville blive helt overskyet, men på vej til en forelæsning på universitetet kunne vi tydeligt gennem skylaget se, at solen manglede en lille bid. Det var lige ved, vi ikke kunne koncentrere os om forelæsningen, og vi drønede ud i pausen for at se, om vi stadig kunne se formørkelsen, og det kunne vi klart og tydeligt. Det skylag var lige så godt som formørkelsesbriller.