Sommer i byen

Byen - kulturliv - sommer, tre ingredienser til en god juli for mig. Med hensyn til det sidste måtte der godt være lidt færre byger, eller i hvert fald kunne de holde sig til at falde om natten, men hellere byger også om dagen end konstant 30 graders varme. Og så slemt har det heller ikke været.

Til jazzfestivalen tror jeg, de fleste af de udendørs arrangementer blev gennemført, så voldsomt problematisk var det ikke.

Programmet var ikke helt så spændende, som det har været tidligere år. Der var en frygtelig masse af det, jeg kalder frokostjazz, sådan lidt let jazz, som man da godt kan høre med fornøjelse, men som ikke just sætter spor. Til gengæld var der ikke meget avantgarde i programmet.

Det betød dog ikke, at vi ikke hørte en hel del godt. Men vi syntes ikke, vi gik glip af så meget, så måske var det lidt smalle program bare en god ting ;)

Vi hørte to sangerinder, som vi ikke har hørt før, men som var virkelig gode.

Randers Big Band havde Keshia Christiansen med som solist - et indtil nu helt ukendt navn for os og mange andre, kunne vi forstå på snakken rundt om. Men hun var god, meget livlig, charmerende og som det vigtigste så sang hun godt. Hun må gerne komme tilbage næste år.

I det hele taget hørte vi en del big band. Blandt andet Kathrine Windfeldt Big Band, som var gode, men ikke helt så gode som tidligere, syntes jeg. Det modsatte var tilfældet med Aarhus Jazz Orchestra. Dem synes jeg aldrig at have hørt så sprudlende og skarpe som i år.

Deres solist i år var Thad Jones. Ikke i levende live, da han døde for adskillige år siden, men koncerten var en hyldest til ham og hans arrangementer. Sådan set var dirigenten, Dennis Mackrel, også solist. Han mente godt nok selv, at han var kommet ind i den allersidste fase og bare stod og viftede lidt med hænderne, og at det var Nikolai Bøgelund (som også dirigerede Randers Big band), der havde øvet med orkestret, som burde have æren, men jeg gætter nu på, at begge havde deres andel i at bandet var så velspillende. Vi nød det!

Den anden gode sangerinde, vi hørte, var Lisa Bassenge, også hun ukendt for os før denne koncert. Hun er tysk og synger utrolig godt, og til denne koncert fortolkede hun Cole Porter sange, så materialet var der bestemt heller ikke noget i vejen med. Også hende vil vi meget gerne høre igen

I en noget anden boldgade var vi i selveste domkirken til Share Improfest Maraton. En masse unge musikere fra forskellige lande spillede improvistationsmusik. Jeg ved egentlig ikke, om det var jazz, men det var spændende og opløftende, og der skete hele tiden noget. Man kunne også rigtig høre domkirkerummets flotte akustik.

Koncerten, hvis man kan kalde det det, varede i 4 timer, men vi blev der kun de to første. Ikke fordi vi kedede os, men fordi vi skulle andetsteds hen.

Moesgaard ligger godt nok lidt uden for byen, men hører alligevel til byens kulturliv. Vi har ikke overrendt deres udstillinger, mest fordi vi har ment, at vi kendte udstillingernes emner, for eksempel Pompeji, for godt.

Den nyeste, Ud af kaos, beskæftiger sig med tiden mellem romerrigets (det vestlige, altså) fald og vikingetiden. I min historieundervisnings tid kaldte vi det folkevandringstiden.Den er ikke lige vores spidskompetence, så den udstilling måtte vi hellere se.

Det viste sig, at udstillingen primært omhandlede romerne, hunnerne og goterne, med nogle lidt mærkelige udflugter til for eksempel Øland (i øvrigt en spændende historie), og faktisk var der alligevel ikke så megen ny viden for os.

Jeg var ikke overbegejstret. Dels var udstillingen noget mindre, end jeg havde forventet, dels synes jeg, den var noget rodet, men der var en masse fine genstande, man kunne kigge på.

På billeder er det en lille statue af selveste Jupiter. Jeg synes, han er nuttet.

Det, der optog os mest, var faktisk, at vi for anden gang inden for kort tid, stødte på det vulkanudbrud, der fandt sted i 536, og som udløste en større klimakatastrofe. Faktisk var der vist flere vulkaner, der var i udbrud nogenlunde på det tidspunkt, og man har fundet ud af, at i hvert fald vulkanen Katla på Island havde et gigantisk udbrud. Flere år med formørket himmel, ingen høst, ingen sommer, hungersnød og så videre var resultatet. 

Katla er en aktiv vulkan, og sædvanligvis er den i udbrud med mellemrum på 40-60 år. Den har sidst været i udbrud i 1918! Uhyggeligt eller hvad? Man ved jo, hvad der kan ske, når en vulkan samler sammen til et rigtig stort udbrud. Eyjafjallajökull udbruddet i 2010, der lukkede en del flytrafik i en uge, kan risikere at blive det rene ingenting i sammenligning.

Det er lige til at blive fatalist af. Hvis ikke vi mennesker kan få ødelagt kloden hurtigt nok, kan Katla måske hjælpe os. Men det kan da godt ske, at vi kommer først, og jeg er såmænd lige ved at forstå de mennesker, der lystigt flyver kloden rundt. Det går jo galt under alle omstændigheder.

Tilbage til kulturen: Vi har også været på en enkelt kunstudstilling. På galleri Lene Bilgrav blev der udstillet værker af Inge Ellegaard. "Blomster, striber og tern" hed den. Egentlig kan jeg bedre lide hendes værker fra dengang i 80erne, hvor hun var ung og vild. Hendes senere blomsterbilleder havde jeg tidligere kun set på tryk, og de er godt nok meget bedre i virkeligheden. Ikke desto mindre kommer her et eksempel:

For at komme hele vejen rundt så har vi også i biografen set Oppenheimer. Ikke nogen dårlig film, og det er i hvert fald en interessant historie, men lyden var alt, alt for høj. Jeg tog selvfølgelig mine ørepropper på, alligevel måtte jeg i lange passager sidde med hænderne for ørerne. Det ødelagde oplevelsen.

Men alt i alt har det været en dejlig juli i kulturbyen.

Rillike rallike

...kvik som en allike

Jeg har lavet lidt om på vrøvlesangens tekst. Af flere grunde. For det første passer "kvik" noget bedre på alliker end "fuld". De hører jo til kragefuglene, som er yderst intelligente fugle. Denne her sad tæt på os, da vi for nylig drak kaffe på Ingerslevs Plads og virkede ikke det mindste bange for os. Jeg tror godt, den kunne blive lidt tam.

For det andet skulle det ifølge diverse ordbøger nok være "fuld som en alk" i stedet for allike. Alken er vældig god til at flyve og dykke, men den skulle have en noget vraltende gang - derfor.

Endelig er alliken "min" fugl, og det der med at drikke sig fuld er en disciplin, jeg ikke har udøvet i årevis.

Når alliken er min fugl, er det, fordi mit efternavn - Kaae - er det samme som det gamle danske navn for allike, nemlig kaa - sandsynligvis udtalt med å - hvilket formodentlig er en lydefterligning af en af allikens lyde. Hvornår og hvordan slægten er blevet opkaldt efter fuglen ved jeg ikke, men der har nok været en eller anden megetsnakkende forfar med noget hæs stemme, der som den første fik tilnavnet kaa. Jeg ved heller ikke, hvor det stumme -e i slægtsnavnet kommer fra.

Betegnelsen allike kommer som så meget andet i det danske sprog fra tysk, men på norsk hedder fuglen kaie, ret tæt på kaa og måske endnu tættere på kaae.

...rillike rallike rø!

Høst

Vi høster ikke meget i vores have. Bortset fra krydderurter kun lavendler, som i modsætning til krydderurterne skal høstes på et ret præcist tidspunkt. 

Og der er kommet friske lavendler i den lille Lyngby-vase på badeværelset.

En uge i Nr. Vorupør

Den lange mole har haft meget stor
betydning for Nr. Vorupør.
Her er den fotograferet en tidlig morgen,
hvor kun jeg og en enlig måge var til stede
på molen. De andre måger var til krabbefest
på stranden. 

Da vi var i Vorupør for 2 år siden, syntes vi, det var en by med meget liv i. Der var ikke helt så livligt i år. Måske var det på grund af corona-eftervirkninger, måske er det svært at få personale, måske er grunden en hel anden eller en kombination.

Fakta var, at der var flere steder, der helt havde drejet nøglen om, andre åbnede først ved skoleferiens start, og flere havde kun åbent i weekenden. Men så måtte jeg bare gå mine morgenture uden absolut at få kaffe på turen. For resten kunne man få kaffe hos den i øvrigt udmærkede bager, men ikke nogen steder ved vandet.

Jeg gik nu alligevel mine ture. Mest i rigtig flot vejr, men en enkelt morgen var der havgus. Da kunne jeg ikke se spidsen af molen

...og på det klassiske turistfoto af fiskerbådene kan man dårligt se havet

I selve byen er der en del fine huse, som jeg nød at kigge på. De blev bygget i første halvdel af 1900-tallet, da fiskerbefolkningen fik råd til bedre huse. Mange er hvidmalede, og en del er tydeligvis præget af Bedre Byggeskik

Bag mange af husene er der mindre udhuse og redskabsskure, og her er der ikke så friseret

Man er glade for fugle i Vorupør, i hvert fald hvis man skal dømme efter antallet af redekasser og foderhuse. På denne matrikel er der mindst tre:

Det rød/hvide er en miniudgave af bagfyret

Også kirken har dannet model for fuglehuse, men dem glemte jeg at tage billeder af. 

Kirken er en korskirke bygget omkring år 1900. Umiddelbart ser den ikke ud af så meget, men indvendig er den meget smuk.

Den er for nylig blevet totalrenoveret - den var voldsomt skadet af saltindtrængen. I den forbindelse blev den lokale kunstner Bjørn Søndergaard spurgt, om han ville farvesætte og også lave nogle udsmykninger. Det ville han heldigvis, resultatet er overordentlig vellykket. 

Det er farverne i naturen omkring Vorupør, han har anvendt - himlen, sandet, solen, marehalmen. 

I nogle nicher i kirkevæggen ses en af udsmykningerne, de fire evangelister. De skulle alle kunne identificeres, og på billedet er det i hvert fald Lukas til venstre.

Bortset fra is spiste vi kun en enkelt gang i Vorupør. Det var på Café Break, som er et af de steder, der uden for sæsonen (=skolernes ferie), kun havde åbent i weekenden. Den er noget så eksotisk som både vegetarisk og økologisk, hvilket passede os fint, og både kaffe og mad var anbefalelsesværdig, men på grund af åbningstiderne måtte vi nøjes med et enkelt besøg.

Med hensyn til is prøvede vi både Kastberg og Ice Bakers, der på trods af det engelske navn er et lokalt Thy foretagende. Vi behøvede desværre ikke at smage deres is mere end én gang. Der er mange sjove smage, men isen virker meget tynd. Nok fordi den er totalt plantebaseret, men det må da kunne gøres bedre. Kastberg isen er derimod en af de bedste netop nu, synes jeg. De har nok puttet fløde i ;)