Denne lille fyr, som ikke er meget større end en valnød, er vores helt egen gærdesmutte. Det vil sige, han er nu også vores nabos, og på billedet sidder han på plankeværket mellem vores haver.
Når jeg mener, det er en han, er det, fordi jeg har set ham samle redemateriale, og jeg har læst, at hos gærdesmutterne er det hannen, der bygger reden. Eller faktisk så bygger han flere, så hunnen kan vælge den fineste af dem.
En af dem byggede han oven på og bag lampen ved vores indgangsdør, men der var nok for livlig trafik for hunnen. I hvert fald tror jeg ikke, det er der, hun ruger.
Jeg er meget glad for gærdesmutten og dens sang, og den må gerne bygge rede i vores have, så nu har vi også købt et færdigt logi til den. Det er en solid sag i lærketræ (selvfølgelig FSC-mærket):
Jeg håber, at gærdesmutten bliver glad for den, når vi engang får den sat op. I hvert fald kan den sikkert bruges som vinterhi.
Faktisk har jeg lidt planer om at købe et par stykker til af en anden type, for det gælder jo om dels at have noget forskelligt at tilbyde gærdesmutten, dels at få brugt nogle af sine penge. Som mange andre er jeg dybt irriteret over, at banken kræver renter af de penge, jeg har stående til brug i dårlige tider.
De foregiver, at de har placeret hele baduljen i Nationalbanken, hvor de så skal betale renter af indestående, og selvfølgelig skal de have noget stående der, men jeg troede ærlig talt, at de investerede størsteparten og på den måde tjente nogle af de overordentlig mange millioner, de har i overskud. Enten er det noget, jeg har misforstået, eller også er de ikke dygtige nok til investeringerne. Eller også - og det tror jeg indtil videre mest på - så er de bare overordentlig grådige.
Så mine penge - så mange er der altså heller ikke, men alligevel - kunne godt bruge et nyt logi. Det bliver dog ikke under madrassen ;)
Fakta er imidlertid, at min indstilling til egne penge har ændret sig på det sidste. Jeg har måttet indse, at det ikke er nogen dyd at have en reserve stående. Tværtimod er det en dyd at bruge løs. Når der er et eller andet, jeg godt kunne tænke mig, gider jeg næsten ikke finde et godt tilbud. Jeg har aldrig været den ivrigste tilbudsjæger, men nu er det da helt omsonst. Problemet er bare, at der ikke er så meget, jeg har brug for eller kunne tænke mig, men gærdesmutten kan forhåbentlig.
