Juleanden i hus

For et par dage siden kørte vi til Gothenborg i Them og købte vores juleand. Vi ved, at ænderne på Gothenborg har haft så godt et liv, som det er muligt, når de ikke lever i det fri. De er også blevet slagtet på en ordentlig måde. Vi kan altså spise dem med næsten ren samvittighed. Billedet er fra nogle år siden:

Når man kører til Them herfra, kommer man gennem Silkeborg, og hvad ville så være mere naturligt end at standse der, gå en tur i byen og få sin frokost? Der er adskillige gode spisesteder i Silkeborg. Vi valgte Café Evald ved Papirfabrikken, og der var bare styr på coronaforholdsreglerne. Flot! 

Desuden fik vi en glimrende frokost, men desværre var der ikke plads til de ellers fristende desserter. Vi må tilbage en anden gang og så kun få dessert. Og måske kaffe.

På vej derfra var det ved at mørkne, og der så bare så idyllisk ud nede ved Hjejlen og de andre turbåde. Vi opdagede nogle dykkende fugle på vandet. Troede først, det var lappedykkere, men med det næb må det have været skarver. 

Vi stod lidt og så dem dykke, og det nåede at blive så mørkt, at turbådene blev illuminerede. Gad vidst, om de egentlig sejler juleture? Nej, det bliver nu nok for koldt, men det ville sikkert ellers være malerisk.

Batteriopladning i Bogense

Vi har næsten lige været på en miniferie med to overnatninger på Hotel Bogense i - nå, ja, Bogense på Nordfyn.

Bogense viste sig at være en uventet charmerende by. Vi nød at gå rundt i gaderne, hvor der var masser af gamle huse, både større med afgjort flest små. Blandt andet ligger rigets mindste hus på torvet:

Jeg synes ikke, det ser så lille ud endda, men det må jo være rigtigt nok, når det blev bekendtgjort på et skilt på pladsen.

Der var selvfølgelig allerede blevet juleudsmykket, og det passede godt til byen, der ellers var oplyst af gammeldags gadelamper som den på billedet herunder.

Ud over selve byen tog vi ud til Gyldensteen Strand, hvor vi var så heldige at se både bramgæs og grågæs. Og ikke mindst høre. Der var også et udstillingscenter, hvor man blandt andet kunne høre en del fuglestemmer, og måske kan jeg nu kende forskel på lyden af bram- og grågås.

Det er - selvfølgelig havde jeg nær sagt - Aage V. Jensen Naturfonden, der har været ind over. 

Endelig var vi i et par kirker. Selvfølgelig Bogense Kirke, hvor vi morede os over prædikestolens gengivelse af syndefaldet:

Denne Adam har da helt sikkert sin del af skylden for faldet. Hvis Tommy Steele i sidste halvdel af 1950erne havde troet, at han havde en moderne frisure, kunne han godt tro om igen. Prædikestolen er fra 1604. Hele arkadefaget med Adams kokette kropsholdning kan ses her.

De andre kirker. vi så, var Søndersø Kirke med meget interessante kalkmalerier fra middelalderen. Og Asperup Kirke, hvor der også er kalkmalerier, men også en meget fin krucifiksgruppe af Claus Berg - eller i hvert fald fra hans værksted. Og så også den søde lille Anna selvtredje fra sengotisk tid, som ses på mit foto.

Der er flere kirker i området, der er værd at kigge nærmere på, så måske skulle man vende tilbage til foråret, når fugletrækket sætter ind.

Byens garnforretning, der var af den helt normale slags, lå bare et par numre fra hotellet, så der var vi selvfølgelig inde, men på hjemvejen kørte vi også ind til Middelfart, hvor der er en spændende, men også dyr garnforretning, der hedder Knit Sister's Studio. Spændende, fordi de har nogle garner, man ikke ser ret mange steder. 

Jeg forkælede mig selv med et bundt Nurturing Fibres Supertwist Sock. Det kommer fra Sydafrika, er økotex-mærket, og i det hele taget forsvarligt fremstillet. Jeg havde svært ved at beslutte mig for, hvilken farve, jeg ville have, men endte med den, der hedder Driftwood, ikke mindst på grund af navnet - og jeg ved godt, at det er mere end fjollet, men jeg har altså en svaghed for drivtømmer.

Der er for resten også en anderledes kage- og chokoladebutik i Middelfart. Kring Chokolade hedder den. Vi havde selvfølgelig fået en større morgenservering på hotellet, så vi nøjedes med te og en bolle med ost, men en anden gang kunne man da godt fristes af kagerne.

Fugle på Fanø

 

Jeg elsker septembers mange stære på Fanø. Man kan altid høre deres livlige kvidren, når man går rundt i Nordby. Men i det hele taget er der mange forskellige fugle på Fanø.

Annetts forældre havde været der i weekenden, inden vi kom, og de havde lavet en liste over alle de forskellige arter, de havde set. Jeg tror, der var mellem 25 og 30 på listen. De foreslog, at vi skulle fortsætte den. Vi syntes, det kunne være fint, hvis vi fik én ny om dagen, og selv om de mest oplagte var "taget", så nåede vi så rigeligt målet med blandt andet de fantastiske isfugle på vores liste.

En dag kørte vi ud til Halen. Undervejs så vi adskillige rovfugle, hvoraf en senere blev identificeret som en steppehøg, som ikke er så almindelig, og ingen af os havde set den før. En anden var en duehøg.

På stranden så vi blandt andet ryler:

I Nordby havde vi set flokke af små fugle, der fløj meget lavt og meget hurtigt over vandet mellem Nordby og Esbjerg. Jeg gættede på, at det var ryler, enten den almindelige eller de islandske, og rylerne ved Halen fløj på samme måde, så det var nok rigtigt.

Vi så også store flokke af stære. 

Nogle af dem forsøgte sammen med nogle krager at genere en rovfugl på jagt.

På engene ved vejen mellem Nordby og Sønderho så vi adskillige gange en tårnfalk, og ved Hønen ved Sønderho så vi hejrer, traner og kæmpestore flokke af strandskader. De sad helt tæt sammen, og jeg tror, der var flere tusinde.

Jeg fik selv kun billeder af de helt almindelige arter som krager, måger og deslignende. 

Hættemågen på billedet sad på sin pæl, hver gang vi hang ud på havnen med strikketøj og kaffe fra slagter Christiansen. Jeg tror i hvert fald, det var den samme.

På Rindby Strand lå en død sæl - en af tre døde sæler, vi så. En dag var en svartbag godt i gang med at fouragere fra den:

Til slut lige et billede af et par af vores "egne" ænder. De er jo heller ikke nogen sjældenhed, til gengæld var de der det meste af tiden.

Ny strikkeopskrift

Selv om vi hverken går til koncerter, foredrag eller i biografen og har begrænset samværet med andre mennesker til ikke ret meget, så bliver tiden overhovedet ikke for lang. 

Det minder om dengang, jeg gik på efterløn. Lynhurtigt blev alle de 37 arbejdstimer plus transporten absorberet i hverdagen.

Sådan er det også nu. Faktisk når jeg ikke altid det, jeg gerne vil. For eksempel har denne strikkeopskrift været på vej meget lang tid, men nu har jeg altså udgivet den - forhåbentlig helt uden fejl denne gang.

Igen drejer det sig om et par pulsvarmere eller nok mere præcist et par fingerløse handsker. Det første par strikkede næsten sig selv, og så syntes jeg, jeg lige så godt lige kunne finpudse lidt og få en opskrift ud af det. Det er over ½ år siden!

Jeg har kaldt handskerne Ujiji efter en af Sarantoyas killinger. Her er de i to forskellige garner:

Disse er i ren merino

Og de her i uld/cashmere. De er vildt bløde!

Opskriften ligger til fri afbenyttelse på Ravelry.