August-udflugter

Vi havde ikke rigtig fået nok af vadehavet, så en kaffeaftale med Bodil blev lavet om til en udflugt. Bodil havde aldrig været i Ribe før, så der måtte vi til.

Vi havde bestilt bord til frokost på et af Ribes udmærkede spisesteder, men inden kunne vi nå at besøge Sankt Catharinæ med dens fine klostergård.

Vi var i Ribe på en af de meget varme dage,
men i klostergården kan man altid finde skygge et eller andet sted

Efter frokosten ville vi selvfølgelig se domkirken, både indvendig og udvendig. Der er jo meget at kigge, udvendigt blandt andet de fine bronzedøre af Anne Marie Carl Nielsen. Jeg har vist ikke før bidt mærke i de søde dørhåndtag på norddøren i facon som snegle, men det gjorde jeg denne gang:

Efter nogle timer med Ribe Domkirke kørte vi til Rømø, som Bodil heller ikke kendte, for at få vores kaffe på - ja, gæt selv. Bodil er også kageentusiast, så hun skulle da præsenteres for Hattesgaards kagedisk.

På vejen hjem ville vi købe daglige fornødenheder i Ribe for at undgå de århusianske supermarkeder, men vi tog lige en omvej omkring Kammerslusen. Der var så fint og fredeligt, og der var en masse svaler til at stå for underholdningen. Indkøbet bagefter foregik som forventet uden de store menneskemængder, ret smart af os, syntes vi selv.

En uges tid efter var Ringkøbing Fjord målet for vores udflugt. Jeg ville gerne se de mange svaner, der holder til der, mens de fælder svingfjerene og ikke er i stand til at flyve.

Jeg fik set svaner, men godt nok mest ved Skjern Enge, hvor vi så store eskadrer sejle af sted. På billedet er kun et lille udsnit.

Inden vi kiggede svaner, havde vi været forbi Stauning Havn, hvor vi ikke før har været. Det viste sig at være en meget idyllisk plet med en masse små, meget velholdte huse nærmest på størrelse med kolonihavehuse. Vi tror ikke, det kun var redskabshuse, men at de nok fungerede som en slags sommerhuse. 

 
Der var også en restaurant, hvor vi valgte at få vores frokost, og det blev sommerens bedste stjerneskud. Indtil nu i hvert fald.

Vi gentog successen med at købe ind uden for Århus. Denne gang i Ringkøbing, hvor der heller ikke var overfyldt. Der var dog et enkelt par foran os i betalingskøen, og tænk, det var nogle af vores naboer. Fuld enighed om, at Kvickly i Ringkøbing var bedre end Kvickly i Åbyhøj. Men bortset fra Kvickly fik vi ikke set meget til Ringkøbing, så måske tager vi på endnu en udflugt.

Landmændene var overalt i gang til langt ud på aftenen med at høste de sidste marker. 

De ellers så store landbrugsmaskiner så så små 
og legoklodsagtige ud på toppen af bakken.

Tre dage i marsken

De tre sidste dage i juli var vi på miniferie ved vadehavet. Vi tog af sted på min fødselsdag, som må have været sommerens køligste dag, men allerede dagen efter var der god brug for bilens aircondition.

Vi havde booket to overnatninger på Hotel Ballumhus, der viste sig at være ok, men ikke på nogen måde luksus. Men beliggenheden i Husum Ballum - en af mindst syv Ballummer - midt i vadehavsområdet er uforlignelig.

Vi startede med at køre til Rømø til Hattesgård Café, som, mener jeg helt seriøst, har landets bedste udvalg af kager. Og kage skal man da have på sin fødselsdag.

Jeg tror, der var mellem 40 og 50 forskellige, og de så allesammen lækre ud. Jeg valgte en mokka-karamel kage og var helt tilfreds med mit valg. Ikke noget med lagkage med flødeskum til mig. Oven i købet kan man få koffeinfri kaffe, sikkert fordi mange tyskere normalt lægger vejen forbi caféen. 

Dagen efter tog vi først til Tønder, for vanen tro havde kunstmuseet en udstilling, vi gerne ville se. Medgang & Modgang - Udvekslinger mellem dansk og tysk kunst hedder udstillingen, der er med til at markere genforeningsjubilæet.

Det er i øvrigt kun halvdelen af udstillingen, der er i Tønder. Udstillingen er delt tidsmæssigt op, så tiden fra 1820 til et stykke op i det tyvende århundrede er i Tønder, og tiden derefter er på Brundlund i Åbenrå. Den ville vi have set dagen efter, men vi nåede det ikke.

Tønder-delen var vi vældig glade for, især syntes vi, den udstillede kunst var af virkelig høj kvalitet. De ledsagende tekster var mest oplysende, hvilket vi var glade for, men ind imellem blev de lidt postulerende og manipulerende. Kuratorer nu om dage skal åbenbart flashe sig selv og deres uforgribelige mening om dette og hint. 

Billedet viser Rotunden på kunstmuseet i Tønder. Det er det første rum, man kommer ind i, og så er stemningen ligesom slået an.

Senere på dagen kørte vi til Trøjborg Slotsruin. Det er først for nylig, vi er blevet opmærksomme på dens eksistens, men den er rigtig spændende og malerisk.

Slottet kendes helt tilbage til middelalderen, men renæssanceslottet, som nu er ruin, blev bygget i 1585 af Peter Rantzau. Det blev stort set nedrevet så sent som i 1800tallet, men der er altså nogle ruiner tilbage

Om aftenen tog vi til Ballum Sluse og så solen gå ned over Rømø. Vi så også en sæl og så og især hørte gæs og en masse andre fugle.

Jeg tror, at Ballum Sluse måske er min yndlingssluse, hvis man kan have sådan en.

Den sidste dag startede vi med at kigge på vadehavets byggestil. Vadehavsgårde, kirker og slusehuse. 

Denne er bare en af sikkert mange gårde med navnet Marskgården. Den ligger i Østerende Ballum og er lidt usædvanlig, fordi der er så mange træer rundt om den.

Ballum Kirke, der er en af de store marskkirker, ligger i Vesterende Ballum. Man kan godt se, at det har været et rigt område. Tårnet er karakteristisk for området. Også indvendig var der noget at se på. Blandt andet en romansk døbefont og nogle fine, bemalede træpaneler.

Et yndlingspumpehus kan man i hvert fald godt have! Mit står ved Højer og ser så fint ud i det flade landskab. Man får ikke det rigtige indtryk på mit billede, for jeg fik  fotograferet det fra den forkerte side, men her er det alligevel:

Vi kørte over grænsen i den vestlige del af landet til Citti Park i Flensborg, hvor vi købte fornødenheder - koffeinfri kaffe, de gode mandler og en del andet - og havde stor fornøjelse af at se på alle de fantasifulde mundbind. Og tilbage samme vej, da vi havde set de helt stillestående køer på vejene mod Danmark i øst.

Så kunne vi også få afsluttet vores lille vadehavsferie med kaffe i Ribe, som lignede sig selv og gav smag på mere.

Dagens skønhed

 

Når sandheden skal frem, var det i går jeg mødte denne helt bedårende skildpaddefarvede kat. Det lyder bare ikke så godt at skrive "gårsdagens skønhed", der kommer et anstrøg af afdankethed ind i det, og skildpaddekatten var bestemt ikke afdanket.

Hun ville oven i købet godt snakke med mig, og hun var bare så lækker og blød; rigtig kattet.

Indlægget burde have været bragt for to dage siden, for da var det nemlig Verdens Kattedag, men da havde jeg jo endnu ikke mødt skønheden. Jeg var ærlig talt ikke klar over, at der fandtes en Verdens Kattedag, men fik et hint i min kalender, hvor der i sidste uge stod, at der ville være en god lejlighed til at fejre kattens frihedstrang og elegance på Verdens Kattedag netop den 8. august.

Feriens dyr

Alle årets sommerhusdeltagere er glade for dyr, så da vi opdagede, at der fandtes en dyrepark i nærheden, kom den på vores program. Hjortdal Dyrefarm hedder den.

Jeg er noget ambivalent med hensyn til dyreparker og zoologiske haver, for det er unægtelig tit, at dyrene har for sølle forhold, synes jeg. På den anden side tror jeg, at parkerne kan være med til at skabe en interesse for naturen, og det er vigtigt. De store steder indgår i avlsprogrammer og hjælper til bevarelsen af truede dyrearter, men det gælder ikke de små dyreparker som for eksempel Hjortdal Dyrefarm.

Det var nu ikke det ringeste sted, jeg har set, blandt andet fordi en stor del af farmens dyr er husdyr. Får, geder, grise, heste og æsler blandt andet. De havde alle god plads.

Vædderen her var meget snakkesalig. Den er en repræsentant for verdens mindste fårerace, Quessant fåret, der stammer fra den lille ø Quessant ud for Bretagnes kyst. Det er ikke en fårerace, man ser på hver og hver anden mark.

Der var også mere eksotiske dyr som kænguruer. Både almindeligt farvede og albinoer. En af albinoerne havde er stor unge. Det var sjovt at se, hvordan den på forunderlig vis kunne folde sig helt ned i pungen. 

De allersødeste var polarrævene, som havde ikke mindre end fire små bedårende hvalpe. 

De voksne var tydeligvis vant til at blive kigget på, men de små var mere på vagt og forsvandt hurtigt ned i en af deres huler, hvis man bevægede sig for meget. Så det forsøgte vi at lade være med.

Både polarræve og kænguruer ville sikkert gerne have haft et større areal at færdes på, men de så ikke ud til at vantrives.

Men ellers så vi masser af dyr på enge og marker. Mest kvæg og heste, men også nogle får. Jeg tog et enkelt billede af nogle nysgerrige kvier, der kom stormende hen imod os, da vi havde været til solnedgang på Kollerup Strand. En enkelt af dem syntes dog ikke, at vi var interessante, så den blev bare stående og gumlede videre.

Det er ikke let at fotografere sort/hvidt kvæg med solnedgangen i ryggen. Egentlig burde billedet være endnu mørkere, men for at få et minimum af detaljer med, har jeg lysnet det lidt. 

En enkelt kat var så tæt på, at jeg kunne tage et billede. Jeg mødte den på Thorupstrand, hvor den søgte skygge under en bil.