Sider

mandag den 29. juni 2020

Ferie og fugle


Vipstjerten var nok den fugl, vi så allertiest, da vi i sidste uge sammen med Yrsa og Annett var på en uges ferie ved Kollerup Strand i nærheden af Fjerritslev.

Der var simpelthen hvide vipstjerte overalt. Den på billedet er "vores egen". Den regerede i haven til vores sommerhus og også i genboens. På billedet sidder den på genboens skorsten.

Der var rigtig meget fuglesang i haven. Vipstjerten synger fint, men blev dog slået af nogle meget aktive bogfinker og af solsortene. Og som det sjoveste også af stillitserne:


Jeg har kun én gang før i mit liv set en stillits. Nu så jeg hele tre på én gang, men fik dog kun to af dem med på billedet. 

Før vi tog af sted, var jeg ikke klar over, at Vejlerne var i området (havde blandet det sammen med Tipperne :( men det fandt vi heldigvis hurtigt ud af. Vejlerne er et meget fint fuglereservat, og vi var det flere gange. Vi så blandt andet knopsvaner, skestorke, hejrer, flere arter måger pg ænder, rødben, strandskader, klyder:


en sort svane:


og inde i rørskoven blandt andet rørspurve, en svanerede med tre unger plus forældrene og landsvaler:


Og grågæs ikke at forglemme:


Der var en stor flok skestorke - nok omkring 50 - men desværre på et sted, hvor vi ikke kunne komme til at tage billeder af dem. Men vi så dem!

Jeg overvejer, om det er på tide at få et nyk kamera. Mit Canon G12 tager billeder i udmærket kvalitet, men zoomen er for svag. Og mit Lumix, der har en meget bedre zoom, kan, som det også kan ses på disse billeder, ikke rigtig følge med på billedkvaliteten. Jeg skal vist til at have lånt nogle fotoblade og se, om der er noget, der opfylder mine krav, men som også er til at betale.

Der kommer nok flere indlæg om vores ferie. Jeg tog i hvert fald en del billeder, også af andet end fugle.

Da vi kom hjem, havde skovspurvene fået unger i fuglekassen:


Begge forældrefugle har vældig travlt med fodringen. Det er første gang, der er nogen, der har rede i kassen, så vi er vældig fornøjede, selv om det "bare" er skovspurve.

torsdag den 18. juni 2020

Smarte tingester

Jeg kan godt lide krukker i haven, men når vejret er, som det er nu, kræver de godt nok flittig vanding.

Nu har jeg imidlertid anskaffet nogle dimser, der - hvis de virker efter hensigten - kan gøre vandingsarbejdet lidt mere smidigt: Vandingsballoner.


Jeg har ikke haft kendskab til vandingsballoner før, men da jeg tilfældigt faldt over dem på nettet, vidste jeg straks, at de måtte prøves i mine krukker.

De er lavet af glas, er meget lette at fylde og at anbringe, og så ser de da også ok ud, synes jeg. Til alt held blå.


Jeg har ikke haft dem så lang tid, så jeg ved stadig ikke med sikkerhed, om de virker. Ifølge kassen skulle der være vand i til 10 dage, men jeg tror nu, at mine storkenæb er tørstigere end som så, og det kommer vel også an på, hvor mange balloner, man anbringer i hver krukke.

onsdag den 3. juni 2020

Katte på min vej


Jeg mødte en ny kat på min spadseretur for et par dage siden. En fin klassisk tabby:


Den ville måske ikke ligefrem snakke med mig, men jeg kunne gå ret tæt på den, uden at den syntes, den skulle springe ind i buskadset. Først da der også kom en hund, mente den, at den hellere måtte komme i skjul.

Det er ellers næsten altid sådan, at enten er katten nærmest overstadig og kan ikke komme tæt nok på, eller også løber den væk, når den får øje på mig. Jeg kan godt tage billeder af de sidste, hvis jeg har mit zoomkamera med, men irriterende nok er det næsten altid de frimodige katte, jeg møder, når jeg har gidet slæbe det med, og de er heller ikke lette at fotografere, når de smider sig for ens fødder. Som denne:


Retfærdigvis skal det siges, at den langhårede kat i sommerklipning senere stillede sig i mere fotovenlig positur:


Til den første kategori hører også Lillemissen, som er den kat, jeg møder tiest. Hun er absolut en minimodel, men hun må være voksen, for det er lang tid siden, jeg så hende første gang.


Så er der kattene, som jeg ikke kan komme tæt på:




Kavalkadens sidste kat er undtagelsen, der bekræfter reglen. Den var langt væk og havde på ingen måde tænkt sig at komme tættere på, men jeg var så heldig at have zoom-kameraet med: