Sider

søndag den 30. december 2018

Shopping i Berlin

Indrømmet: Jeg holder meget af shopping. Jeg køber bare ikke mere ret meget, for jeg mangler ikke noget, men da vi var taget helt til Berlin, købte vi alligevel noget: Garn og knapper, som vi også godt kan undvære, men som vi måske også kommer til at bruge.

Magasinet Maries Ideer har i flere omgange besøgt Berlin for at finde gode håndarbejdsbutikker. En af dem, der har været omtalt, og som vi ubetinget måtte besøge, var Paul Knopf i Kreuzberg. Paul Knopf handler - gæt engang - med knapper. Mon han har kastet sig over netop knapper, fordi han hedder Knopf, eller har han taget navnet Knopf, fordi han handler med knapper?


Butikken var meget mindre, end jeg havde forstillet mig, men der var ufatteligt mange knapper. Bogstaveligt talt fra gulv til loft.

De fleste blev opbevaret i papæsker som dem på billedet. Dem måtte vi ikke selv pille ved. Ikke på grund af knapperne, men på grund af æskerne, der var gamle, møre og skrøbelige.

Heldigvis var der også en del i rør, som vi godt måtte tage i nøjere øjensyn på egen hånd. Vores første indtryk var, at de var rædsomt dyre. Som Dorthe sagde, så ville hun kvie sig ved at give prisen i kroner, og her var den selvfølgelig i euro.

Selvfølgelig købte vi alligevel nogle af de rædsomt dyre knapper, og alle dem, vi havde forelsket os i, var da også af naturmaterialer, som naturligvis er dyrere end plastik.

Dem, jeg købte, var af perlemor, af glas og af både ben og horn. De sidste ses på billedet. Jeg må have lavet noget helt specielt, som de skal bruges til - eller jeg kan nøjes med bare at kigge på dem en gang imellem.

Den første garnforretning, vi var i, hedder Yarn over Berlin, og den ligger i Mitte. Den kendte vi godt i forvejen, for de havde en stand på strikkefestivalen i Hamborg for et par år siden. Dorthe havde købt noget garn hos dem, som hun har været meget tilfreds med.

De gør meget i meget lækker ren uld. Det frister ikke mig så meget, jeg vil gerne have noget blandet i. Kamel eller silke eller cashmere for eksempel. Det blev da også kun Dorthe, der handlede hos Yarn over Berlin.

Meget tæt på Yarn over Berlin bor Herr U, som slet ikke har noget webshop, men han har da en hjemmeside. Han havde også en del garner, der tiltalte mig.

Det sjoveste, jeg fandt, var noget ren bomuld. Det føles bare ikke sådan, for det er så blødt som vat. Det måtte jeg have et par bundter med af. Desuden købte jeg noget bomuld-cashmere og noget yak-merino. Det sidste er endda købt til et bestemt projekt.

Efter de to garnbutikker havde vi ikke behov for at besøge flere af slagsen. I stedet tog vi til Charlottenburgs julemarked, som havde fået meget rosende omtale af vores rejseleder. Vi kunne nu bedre lide det på Gendarmenmarkt, fordi der var en del andet end mad og drikke. Det er godt nok også hyggeligt med maden og drikkelsen, og for en gangs skyld fik også jeg smagt på de våde varer. Jeg fik også tysk grønkål, som jeg elsker - meget bedre end dansk grønlangkål, synes jeg. Jeg har tænkt mig at prøve at lave det selv, så jeg kan finde ud af, om det kun er på markeder, det smager så godt.

lørdag den 29. december 2018

Ugens træ - uge 52


Det må næsten være et grantræ, der her i årets sidste dage afslutter serien med ugens træ.

Jeg har altid lidt ondt af alle de graner, der bliver fældet i årets seneste måneder. Det er altså et vældigt spild, synes jeg.

Jeg foretrækker levende træer, og heldigvis fandt jeg et rigtig smukt eksemplar uden lys og alskens tant og fjas, men med egen havebænk! Det er da noget, der vil noget.

Måske præsenterer jeg også næste år nogle træer, men det bliver ikke hver eneste uge.

GODT NYTÅR til både smukke og mindre smukke træer i byer, haver, landskaber og ikke mindst i vores skove. Må de blive værdsat og passet godt på.

onsdag den 26. december 2018

Anden er spist...

...og julen er stort set ovre for i år, men der er trøst at hente, for den starter jo i oktober 2019 igen :)

Decembers højdepunkt for mig blev nu ikke anden juleaften, for vi var et par dage i Berlin midt i måneden. Det er 9 år siden, vi var der sidst, så det var på tide at indsnuse berlinerluften igen.

Berlin i december er bogstaveligt talt lys i mørket. Her kommer en lille billedkavalkade til illustration:

Så ved vi, hvor vi er!
Og det er altså ikke mig, der har leget med Photoshop.


Vi boede på Ellington Hotel i Nürnberger Strasse i Schöneberg. Jeg syntes, området virkede så bekendt, og da vi kom hjem, fandt vi ud af, at vi også boede i Nürnberger Strasse første gang, vi var i Berlin - i 1984. På et andet hotel, som ikke eksisterer mere.

Ellington Hotel er et hotel med historie. Selve den 185 m lange bygning ud mod Nürnberger Strasse er fra slutningen af 20erne, og den overlevede krigen uden alt for store skader. Både udvendig og indvendig kan man tydeligt se 1920er-arkitekturen. Neue Sachlichkeit blev stilen kaldt. 

Der har ikke altid været hotel i bygningen. Da det blev bygget, hed det Femina-Palast og var et (stort!) dansested. Særdeles prominente musikere spillede her, det er ikke nogen tilfældighed, at hotellet hedder Ellington. Efter krigen blev det først en kunstnerkabaret, Die Badewanne. Die Badewanne blev senere en jazzklub og igen med nogle af jazzens topnavne på plakaten. 

Senere blev der discotek, Der Dschungel, og igen blev det et sted, hvor berømthederne kom. David Bowie, Mick Jagger, Iggy Pop, Nick Cave og Blixa Bargeld for bare at nævne nogle. I 2007 indviedes Ellington Hotel, hvor der stadig spilles masser af levende jazz. Jeg ville ikke have noget imod at bo der igen.

Udsigt fra Rigsdagsbygningens kuppel mod hovedbanegården

Julemarkedet i Charlottenburg var præget af musik.
Indtil flere messingblæserensembler spillede,
og overalt var der musicerende engle - dog uden lyd.

Vores lokale juletræ

søndag den 23. december 2018

Ugens træ - uge 51



Denne uges træ så jeg på kirkegården ved Vejrum Kirke, men jeg ved ikke, hvad det er for et.

Først tænkte jeg på et bøgetræ, men i så fald må kirkegårdsgartneren nærmest have brugt støvsuger for at få fjernet alle de visne blade.

Jeg gætter på en ahorn. Stammen kunne vist godt ligne ahorn, tror jeg. Eller en spidsløn. Hvis jeg husker det, vil det blive opklaret, når træet springer ud igen.

Under alle omstændigheder synes jeg, det er en flot vintersilhuet med stammen, der har delt sig i to.

søndag den 16. december 2018

Ugens træ - uge 50


Det er lidt gråt i vejret i øjeblikket til at få rigtig gode billeder af ugens træ, og måske kniber det også lidt med inspirationen. På den front er det måske meget godt, at vi snart går ind i et nyt år. Ellers er jeg bestemt ikke begejstret for, at tiden går så hurtigt.

Denne lærk er ret sjov, synes jeg. Den stritter simpelthen i alle mulige retninger. Billedet viser også tydeligt det nogen kedelige vejr, men jeg har da vist fået en flyvende fugl med også. Eller er det bare skidt på linsen? Med photoshops hjælp fik jeg frembragt en grafisk illustration af nogle af de mange kogler på lærken.


fredag den 7. december 2018

Ugens træ - uge 49


Ugens træ er et rigtigt eventyrtræ. Det er et piletræ, der står i en have på en af vores naboveje. Jeg synes, det kunne være det træ, hvor heksen harde gemt fyrtøjet i eventyret af samme navn.

Det er også et brugstræ.  I hvert fald er der sømmet dimser i alle mulige farver på til klatring.

Jeg er nu ikke helt sikker på, jeg turde klatre i træet, det ser ret vakkelvornt ud.

Træet har ret stor tiltrækningskraft på mig, og jeg er tit forbi netop den have. Faktisk fotograferede jeg også træet i marts en dag med sne.

Der ser det om muligt endnu mere hekseagtigt ud, og hvis huset bagved havde været lavet af pandekager, så ville det bestemt være heksens hus fra Hans og Grete.

Old tree in snow

søndag den 2. december 2018

Ugens træ - uge 48

Jeg har tidligere brokket mig over, at et af "mine" lindetræer på ringvejen er blevet fældet - uden grund efter min mening. Men heldigvis er der stadig nogle lindetræer på ringvejen. Her er et af dem:


Det er ikke nær så stort som det, der blev fældet, men det har en flot silhuet, og den bliver ikke ringere i tusmørke. Jeg holder meget af tusmørket.

Her er det, hvor lyset falder anderledes og i en anden vinkel.

Vi har næsten lige fået lys i buslæskurene. Det er rigtig rart. Nu kan man endda se køreplanerne uden at skulle bakse med telefonens lommelygte. Med mindre der altså er nogen, der har vandaliseret læskuret, så der slet ingen køreplaner er.

Jeg bruger nu meget en app, hvor man kan se, hvor lang tid der går, inden bussen kommer. Min tålmodighed, når jeg venter på en bus, kan ligge på et lille sted, men den app er en stor hjælp. Den var faktisk også en af grundene til, at jeg langt om længe fik anskaffet en smartphone.