Kan det være så svært?

Vinter OL 2018 er forbi. Jeg har abstinenser, men samtidig er det lidt rart, at jeg har tid til andre ting. Så som at blogge.

Det var lidt af en opgave at finde ud af, hvad der foregik hvornår. Efter nogen søgen på nettet fandt jeg frem til BBCs hjemmeside:

Pænt og overskueligt. Et klik på på de små drop-down pile åbnede, som det kan ses, for de nøjagtige tidspunkter for de forskellige konkurrencer. Britisk tid, selvfølgelig, men det kunne jeg - selv i min somme tider noget søvnige tilstand - godt finde ud af at kompensere for. Der var, hvad jeg havde brug for, og uden smarte features, som udviklerne er så glade for, men som jeg synes bare er i vejen.

På DRs hjemmeside fandt jeg en sendeplan, men DRs kanaler sendte ikke alt, så den var ubrugelig. Hvis der faktisk var en oversigt over samtlige konkurrencer, fandt jeg den ikke.

På andre måder var jeg dog glad for DR - sådan da. De var nemlig så venlige at bringe noget af kunstskøjteløbet. Det blev også bragt på Eurosport, men deres kommentatorer bliver værre og værre, partiske, tendentiøse og udygtige. Og umusikalske, hvilket i vores ører er slemt. Vi troede, det blev lidt bedre, når Mikkeline Kierkgaard, forhenværende udøver af sporten, var medkommentator, men hun var lige så elendig som de sædvanlige.

Vi har været uenige med kommentatorerne i årevis, men nu er der kommet nogle redskaber, som tydeligt viser deres manglende evner. Heldigvis er vi mere enige med dommerne, så vi kan sidde og hovere, når det ikke går, som vores kommentatorer gerne vil have det. De mener selvfølgelig, at det er dommerne, der er noget i vejen med. Jeg tror end ikke, de har overvejet, om det måske skulle være dem selv.

På DR var kommentatorerne af noget bedre kvalitet og i hvert fald en del mere objektive, men da der var europamesterskaber, så vi udsendelserne over Sverige (som desværre ikke sendte fra OL på nogen kanaler i vores programpakke), og det var særdeles opløftende. Der kunne vi erfarne tilskuere endda lære noget.

Jeg var dog utilfreds med, at det var så lille en del af konkurrencerne, der blev vist, men sådan var det også på de øvrige kanaler. DRs udsendelser blev sendt forskudt og var blevet redigeret, så vi slap for de lange pauser, når der skulle køres is. Det var fint, men jeg synes, det havde klædt kanalen, hvis de havde vist lidt flere deltagere og i hvert fald de øvrige nordiske deltagere. Dem var der såmænd kun ganske få af.

Men overordnet var OL en kæmpe fornøjelse. Jeg fik vist set alt inden for favoritdisciplinerne skihop, nordisk kombineret og de traditionelle alpine konkurrencer, og så blev der fyldt op med hurtigløb på skøjter, bobslæde (her er der rigtig gode kommentatorer på flere kanaler), lidt freestyle skiing, langrend med mere. Jo, selvfølgelig var det en fest!

Ugens træ - uge 8

Jeg vælger lige endnu et birketræ, for der findes jo andre slags end hængebirk. Stammen på det her lyste så fint imod mig, det appellerede simpelthen om at blive ugens træ.

Barken var ved at skalle af, og jeg ønskede, at jeg var birkebarkssløjdkunstner.  Man kan lave så mange fine ting af birkebark. Jeg har selv to små kurve. Den ene fik jeg i mine unge dage af en svensk ven, den anden har jeg selv købt på et kunsthåndværkermarked.

Men man kan jo også lege med barken, mens den er på træet.

Mon ikke der er nogle børn, der har ladet sig inspirere her? Sjovt ser det ud.

Ugens træ - uge 7

Hu! For første gang er jeg lige ved at komme for sent med ugens træ.

Det er på grund af vinter-OL. Jeg ser ikke alle ishockey-  og curlingkampe, men ellers er der ikke meget, jeg ikke gerne vil se. Det kræver sin kvinde.

Træet er ellers blevet fotograferet for flere dage siden på en af mine gåture.

Et par dage før var jeg kommet forbi samme sted. Der blev gravet og regeret på hjørnegrunden, og på vejen var et af vores vejtræer blevet fældet. Kun stubben - og den var ret stor - stod tilbage i ringen af brosten.

Jeg ved godt, at træerne er ved at have en vis alder, så måske var der en grund til, at dette var blevet fjernet. Tænkte jeg. Men jeg tænkte også, at det måske var ejerne af den grund, hvor der blev gravet, der havde gjort det, bare fordi de syntes, træet skulle væk. Og at det havde de faktisk ikke lov til.

Heldigvis viste det sig, at jeg havde gjort dem uret. Da jeg kom forbi et par dage efter, var det plantet et nyt træ - billedet - i ringen af brosten, så det er højst sandsynligt kommunens gartnere, der har været i gang. Jeg var glad og tilfreds.

Gad vidst hvad det er for et træ? Mange andre steder er der ahorn, så måske er dette også en ahorn.

Jeg skal vist have lavet en liste over steder, jeg skal tilbage til, når der er kommet blade på træerne.

Ugens træ - uge 6

NU skal det endelig være et birketræ. De er bare så dekorative!

De er også forkætrede. Dels på grund af alle birkepollenallergikerne - jeg bor selv i hus med en af slagsen. Nogle vil helst have alle birketræer udryddet.

Der har været røster fremme om, at der skulle gives tilskud til fældning af birketræer. Det, synes jeg, er at gå for vidt. Skulle man så også forbyde al anvendelse af parfume af hensyn til parfumeallergikere. Alt brød, der indeholder gluten, af hensyn til gluterallergikere? Kun tillade salg af soyamælk og lignende produkter af hensyn til mælkeallergikere? O.s.v., o.s.v.

Man skulle hellere forske noget mere i udvikling af allergivacciner og anvendelsen af dem og uddanne nogle flere læger med speciale i allergier.

Det anden grund til birketræernes upopularitet er, at det er usædvanligt tørstige træer. Der er en hel del, der ikke kan gro i nærheden af birketræer.

Lille Vildmose er et af de områder, hvor de tørstige birke giver problemer, for vildmosen er ved at udvikle sig til noget andet og tørrere end en mose. Det er derfor, vi igen har fået elge i Danmark. Man håber nemlig, at de udsatte elge vil gnaske de nye små birke i sig, så der ikke bliver flere, sådan at mosen stadig vil være en våd mose.

I andre områder stiger grundvandet for meget. Hvad med her at få plantet nogle birk, som givetvis ville drikke en del af overskudsvandet.

I vores villakvarter er der en del meget smukke birke, og det var svært at vælge et ud til fotografering. Jeg må indrømme, at det faktisk blev den lille 2CV, der fik mig til at vælge netop dette træ, men birken er nu også en meget flot en af slagsen.

Stammen er fra en anden og lidt yngre.

Strikkeåret 2017

Sidste år holdt vi ferie i forbindelse med flere strikkefestivaler. Den ene var på Fanø, og her lærte Annett mig elementær regnearkkunnen, så nu kan jeg for alvor holde øje med mit strik. Det er særdeles fornøjeligt, synes jeg.

Blandt andet kan jeg ud af mit regneark læse, at min hobby kostede mig 3400,- kr. Egentlig ikke så slemt? Tilbehør, opskrifter, workshops og selvfølgelig garn er medregnet.

Jeg er lidt mindre tilfreds med, at garnlageret er vokset med godt 2200 meter. Det var jo meningen, at det skulle formindskes, men det er absolut ikke sket. Jeg har strikket 15597 meter, men noget er blevet strikket med dobbelt garn, så jeg har brugt i alt 16728 meter, men jeg købte mere, end jeg brugte. Af lageret, altså.

To af de mest garnkrævende projekter i 2017 strikkede jeg nemlig for andre med garn indkøbt til formålet, hvilket i sagens natur ingen gavnlig indvirkning har på lageret.

Allermest garn gik der til de klude, jeg strikkede til Dorthes søster, der er dagplejer. Hvert barn har sin egen farve, og nu har de også en klud i deres egen farve til hver dag i ugen.

Jeg kan godt lide at strikke klude, så jeg var glad for opgaven. Fire af mønstrene ses på billedet, men jeg strikkede selvfølgelig i fem forskellige strukturmønstre.

Det andet større projekt var en trøje til Lise. Hun valgte selv, at det skulle være en Striber-og-tern bluse, og hun valgte også selv farverne. De turkise farver klæder hende godt.

Det var et usædvanligt langvarigt projekt. Garnet blev indkøbt i december 2016, jeg begyndte at strikke i april 2017, og blusen var færdig i september. Det tog mig ekstra lang tid at strikke trøjen, fordi jeg først have lavet striberne for anarkistiske.  Det blev for rodet, og jeg begyndte næsten forfra.

Det tredje større projekt var en poncho til mig selv. Den har tidligere været afbildet på bloggen, men her er endnu et billede.

Ellers har det mest været mindre ting, jeg har frembragt. I alt blev 38 projekter færdiggjort.

Jeg har også offentliggjort en enkelt opskrift, nemlig en klud, jeg kalder Splashing Addis.

Jeg har allerede færdiggjort syv - primært mindre - ting i 2018.

Jeg har minsandten også allerede købt en masse garn. Det var ikke meningen, men by Nyboe i Kolding solgte alt garn ud for en pænt reduceret pris, og der er to af hendes garner, jeg er ret vild med. Dels den luksuriøse Kamille (50% cashmere og 50% silke), dels merinoen Rosemary, som er så blød, så blød.

Jeg er sikker på, de findes med andre banderoler også, jeg har bare ikke fundet dem, men nu er der altså en del Nyboe-garner i mit lager. Og lageret er p.t. i +655 meter for 2018.

2018 skal ellers være året, hvor lageret skal formindskes. Jeg har fået en ny ide: Når lageret er i plus, og jeg alligevel køber garn, skal jeg forære noget fra lageret væk. Det har jeg så allerede gjort én gang, men jeg gav ikke så mange meter væk, som jeg købte.

Vi har ikke planlagt at skulle på nogen af de større garnfestivaler i år, hvilket nok bliver en hjælp med hensyn til lagerets størrelse. Det skulle da lige være, hvis vi finder ud af, at der kommer til at foregå noget i Hamborg :)

Til gengæld står der i kalenderen to projekter strikket for andre med garn købt til formålet. Jeg må hellere komme i gang...

Ugens træ - uge 5

Jeg fotograferede i går, hvor det var ret mørkt i vejret, men det gør ikke træets silhuet ringere. Træet står i parken i Åbyhøj.

Jeg synes, stammen er sjov, snoet som den er.

Men hvad er det for et træ? Jeg kan ikke identificere det bare på silhuetten. På nettet har jeg ledt efter silhuetter af vintertræer, men er ikke kommet ret langt. Jeg plejer ellers at kunne finde det meste på nettet, men denne gang gav det ikke pote.

Jeg har så bestilt bogen Træer og buske i vintertilstand på biblioteket. De har bare kun et eneste eksemplar i Århus. Det er ganske vist ikke lånt ud, men er i et såkaldt fjernlager, og jeg ved af erfaring, at netop i de tilfælde kan det tage ret lang tid, inden bogen når frem. Der skal jo en person til at finde den frem, og personale er der ikke så meget af.

Måske skulle jeg bare købe bogen. Den er ikke vildt dyr. Nå, jeg giver biblioteket en chance først.

Måske er bladet nedenunder fra netop det træ, men der er andre træer rundt om, så jeg er ikke sikker. Og desværre har jeg heller ikke identificeret bladet. Ask? Nej, der er vist for lang stilk. En eller anden slags eg? Ægte kastanje? Kvalificerede gæt modtages med glæde.