Juli-strik

I juli er jeg blevet færdig med den trøje, jeg købte garn til på Middelfart-messen.

Jeg kan godt lide farvespillet, og faktisk har jeg noget Katia farveskiftegarn liggende, som sagtens kan bruges til en til. Måske i en anden facon. Jeg mangler bare det ensfarvede garn, men det skulle ikke være svært at få fingre i.

Restegarn fra mit Yarden sjal blev brugt til en cardigan størrelse 1 år.

Den er jeg meget tilfreds med, men garnet er også usædvanlig lækkert. Bomuld, hamp og rayon, et rigtigt sommergarn.

Nu er der meget lidt tilbage, måske lige nok til en vest i størrelse nyfødt.

Ellers har jeg mest strikket klude. Tre nøgler blød bomuld fra Grønhøj Garn er blevet til ni klude. Der er nok bare tre meter til overs.

Jeg har skrevet opskriften ned på to af dem. De er blevet opkaldt efter to af de katte, vi passede, mens deres mennesker var på ferie. Hubertpus og Gnavne Esther hedder de.

Opskrifterne ligger på Ravelry. Hubertpus her og Gnavne Esther her. Kan man egentlig downloade Ravelry-opskrifter, hvis man ikke selv er Ravelry-bruger? Skriv gerne en kommentar, hvis der er problemer, så må jeg finde på en anden måde at få dem offentliggjort på.

Hubertpus

Jeg ved ikke rigtig, hvor tilfreds jeg er med garnet. Kludene er ganske vist efter udblødning og vask kommet til at suge rigtig godt, men du milde, hvor de fnuggede i vask, og der blev ved med at være fnugrester i vaskemaskinen selv efter flere gange vask af andre ting. Mon de vil fnugge lige så meget, næste gang de bliver vasket, og mon en vaskepose vil hjælpe?

Gnavne Esther

Jeg har strikket endnu en Hubertpus (også for at teststrikke) i økologisk egyptisk bomuld fra Mayflower. Den blev kønnere, og jeg gætter på, den ikke vil fnugge så meget, men hvordan med sugeevnen?

Lige nu teststrikker jeg Gnavne Esther i den ikke-økologiske bomuld nr. 8, også fra Mayflower. Det ser ud til at blive en mellemting.

Heldigvis er der mange flere kvaliteter at afprøve. Jeg er lidt træt af at strikke børnetøj, lageret bugner, og jeg har også selv strikkede kreationer nok. Men kludene kan vi godt bruge flere af, og der er også to katte, der endnu ikke er kaldt op :)

Hvilke erfaringer med garnkvaliteter til klude mon andre har?

Uventede gaver

Mens vores venner var på ferie i Cornwall, passede vi deres katte. Det var ren fornøjelse, og der var sørget godt for os med kaffe og chokolade.

Alligevel fik vi også hver sin godtepose, da vi kom hjem. Med meget velvalgte og personlige gaver fra Cornwall. Vi fik næsten lige så mange souvenirs som de rejsende selv.

Selve tasken af jute med chilier på er fra Eden Project, et stort område, der vel bedst kan beskrives som en enorm botanisk have med særlig vægt på økosystemer. Tasken er naturligvis bæredygtigt fremstillet, og den er perfekt som strikketaske.

Den runde appelsinlignende tingest er en nylon indkøbstaske fra KitchenCraft. Det fylder "ingenting", når det er krumslet sammen, men der kan være en masse i, når det bliver foldet ud. Nogen har måske bemærket mit veludviklede shoppegen.

Chokoladen forrest er kornisk håndlavet chokolade fra Kernow. Høj kakaoprocent og med ingefær. Nogen har vist bemærket, hvilken chokolade, jeg foretrækker.

Så var der en pose kornisk havsalt fra Cornish Sea Salt Co. Jeg bilder mig ind, at jeg kan smage forskel på godt og mindre godt salt, og det er der nok nogen, der har lagt mærke til.

Der er vist også nogen, der har bemærket, at jeg har en forkærlighed for kander. Den fine lille kande med en flot gople er fra Cream Cornwall. På deres hjemmeside kan man se, at de har en særlig maritim kollektion. Meget passende for et firma i Cornwall, der har en meget lang kyst.

"Thanks for looking after the Cat" står der minsandten på æsken med fudge fra The House of Fudge. Og ikke bare fudge, men clotted cream fudge. Den er altså godt nok lavet i Devon, men clotted cream bruges også meget i Cornwall, så jeg kan godt forstå, den smuttede gennem nåleøjet med den inskription.

Sidst, men bestemt ikke mindst, var der i tasken en lille bamse til at have om halsen eller håndleddet fra Poldark Mine.

Bamsen er lavet af tin fra Cornwall. Gammelt tin, vel at mærke, for det er hentet op fra fragtskibet SS Cheerful, der, lastet med kornisk tin, sank ud for Cornwalls kyst i 1885 efter en kollision. Tinlasten blev fundet i 1994 og er siden blevet hentet op, og noget af den er blevet forarbejdet til souvenirs.

Det er med andre ord en bamse med proveniens. Godt, der var en magen til i Dorthes taske. Vi kan godt finde ud af at enes om at dele salt og fudge, det ville straks være sværere for os to minibamsesamlere med en lille bamse af tin. Ligner den i øvrigt ikke Peter Plys ret meget?

Det var slet ikke nødvendigt at have gaver med hjem til os, men jeg må jo indrømme, jeg nød at pakke ud. Det har vist også været sjovt for giverne at finde gaverne.

Garn på Bornholm

Livets tråd. Skulptur af Arne Ranslet. Står ved Svanekegården i Svaneke

Man tager selvfølgelig sine hobbyer med på ferie. Vi gør i hvert fald.

Noget af det første, vi undersøgte, var da også de lokale garnforretninger, og vi fandt især to interessante. Den første kendte vi eksistensen af i forvejen, nemlig Fredsminde Unika Design.

Lene Nielsen bor på Fredsminde, og hun farver en masse forskellige garner, bl.a. uld fra fårene på Hammershus og nogle af Filcolanas garner. Det er flotte og anderledes garner, der kommer ud af det, men jeg fik øje på noget håndfarvet bomuld. Det ser man ikke ret tit, og da jeg er glad for at strikke af bomuld, var det det, jeg købte.

I min begejstring over alle de lækre garner glemte jeg helt at fotografere. Til gengæld havde jeg senere stor fornøjelse af at forevige mit garn i bornholmske omgivelser.

Mit håndfarvede bomuld fotograferet på Hammershus

En af de ungarske pelsgrise.
Pelsen er, som svinebørster plejer at være, helt strid.

Det andet sted, der så spændende ud, var Munkholm Angoraland. Det er et besøgssted med en masse dyr: angorakaniner og mohairgeder, der leverer råvarer til garner, men også andre geder, får, høns, ungarske pelssvin (jeg anede ikke, at der eksisterede ungarske pelssvin) og mange flere.

Vi fandt ud af, at der skulle være strikkecafé en af de dage, vi var på øen, så det måtte vi med til.

Det blev en fin eftermiddag med rundtur til alle dyrene og strik i det fri (i strålende solskin) sammen med 30-40 andre strikkende kvinder.

Jeg blev gode venner med hunden Silja, en ualmindelig sød og rolig hund. Den var tydeligvis tæt knyttet til sin "far". Hvis han gik ind i huset eller andre steder hen, skulle Silja lige have styr på, hvor han var, inden hun igen faldt til ro.

Da vi efter nogle timer skulle hjem igen, var hun ikke helt tilfreds med, at jeg gik. Jeg tror, hun havde accepteret mig i sin flok, og det er bedst, når flokken er samlet.

Der var også salg af garn. Der var forskellige boder andre steder fra, og der var Angoralandets egen butik, der udover garner også havde kosmetik- og wellnessprodukter lavet på bl.a. gedemælk.

Jeg har ikke brugt en meter af den angora, jeg købte på Fanø for næsten et år siden, så selv om det kriblede, holdt jeg mig fra det.

Jeg holdt mig også fra alt andet i butikken, og siden har jeg fortrudt, at jeg ikke købte et par stykker af gedemælkssæben. Heldigvis er der en webbutik.

I en af boderne var der et vældig godt tilbud på Design-Clubbens Duo Silke/Merino, som jeg synes er utrolig lækkert at strikke af. Et par bundter blev indkøbt.

De douce farver passer med den lyse mintgrønne, jeg tidligere har strikket en lille trøje af, og hvor der er en rest til overs, så det må der kunne komme noget ud af.

Duo-garnet kom også med rundt til fotografering på øen. De viste fotos er fra Hammershus og fra kysten ved Listed.

Det blev ikke til vildt megen strik i de 14 dage, men jeg fik dog strikket halvdelen af en lille pigetrøje, som nu bare mangler knapper, og desuden nogle klude.

Kludene er god strik, når der ikke skal tænkes for meget, men senere har jeg nået at tænke, at jeg måske burde skrive nogle af mine mønstre ned og offentliggøre dem.

Opskrifter på klude er vel ikke ligefrem en mangelvare, men det er rart, når der er noget at vælge imellem.

Travl sommer

For over en uge siden kom vi hjem efter to uger på Bornholm. Der skal nok komme nogle indlæg om det (tror jeg da), men jeg har ikke haft tid endnu. Det er ikke, fordi jeg mangler billeder. Jeg tog mellem 500 og 600.

Vi boede i Gudhjem, hvor min søster og hendes mand har en ferielejlighed, som vi lånte. Jeg elsker den udsigt mod Gudhjem, som jeg tog ovenstående billede af, og som man kan se, når man kører fra Tejn mod Gudhjem.

Jeg tog også et billede af udsigten, sidst vi var på Bornholm for otte år siden, men nogle af mine billeder fra den gang forsvandt, vist nok fordi vores computer pludselig holdt op med at virke, og jeg ikke havde fået taget backup af alt. Det må jeg have gjort denne gang, men foreløbig er alle fotos på både hukommelseskort og pc.

Udfordret

Der er så meget, der ikke er korrekt at sige. Man har for eksempel ikke PROBLEMER nu om dage - man er UDFORDRET.

Problem er et negativt ladet ord, udfordret er positivt. Lige indtil det er blevet så fortærsket, at alle udmærket er klar over, at der ikke venter noget som helst godt, når man er udfordret.

Et andet ord i samme stil er ØVELSE. Det er for eksempel en øvelse, når der skal fyres en hel masse medarbejdere. Vel er det ej! En øvelse er, når man øver sig på noget med det formål at blive bedre, den er ikke et færdigt resultat eller produkt, eller hvad der nu er mest relevant at sige i den aktuelle situation.

Jeg hader den slags forsøg på ved omskrivninger at prøve at skjule negative realiterer. Det er irriterende og fjollet, at man ikke må sige tingene, som de er.

Et andet eksempel: Børn er i hvert fald hverken mindre begavede - eller ligefrem dumme - eller adfærdsvanskelige, de er bare fagligt og socialt udfordrede.

Det er nedværdigende, hvis man siger indianer, eskimo og selvfølgelig neger. Lige præcis med hensyn til neger er der en væsentlig grund til ikke at bruge det ord. For folk, der ikke har dansk som modersmål, lyder det som nigger, som givetvis er meget negativt ladet, så det er jeg holdt op med at bruge (jeg har dog ikke fundet ud af, hvad jeg egentlig må sige i stedet for), men for mig er indianer en præcis og bestemt ikke negativt ment betegnelse.

Man skal sige roma i stedet for sigøjner. Jeg er bare bange for, at hvis man havde fordomme med hensyn til sigøjnerne, så har man det også med hensyn til romaerne. Nissen flytter med.

Svenskerne og amerikanerne er de mest politisk korrekte. Vi læste i en avis, at i USA er også dværg et af de forbudte ord. På et tidspunkt mente man, at man i stedet for DVÆRG skulle sige VERTIKALT UDFORDRET. Da jeg læste det, kom jeg altså til at grine.

Så er jeg i hvert fald heller ikke FED. Jeg er HORISONTALT UDFORDRET, er jeg!

Venus fra Willendorf.
Min facon ligner til dels hendes.