Kunstudstillinger

Traditionen tro fik jeg set en del kunst i påsken.

Vi var sammen med vores sædvanlige påskegæst en tur i Herning, hvor vi besøgte både Carl-Henning Pedersen & Else Alfeldts Museum og Heart. På førstnævnte var det især udstillingen med titlen War Horses, vi brugte tid på.

Det var spændende at se, hvordan man har forsøgt at genskabe udstillingen, hvor kunstnere, der var medlemmer af kunstnergruppen Helhesten og som for de flestes vedkommende senere blev kendt som Cobra-kunstnere, deltog. Det er vistnok Egon Mathiesen, der har skabt helhesten på udstillingens meget iøjnefaldende plakat. Han er godt nok snarere kendt som børnebogsforfatter (bl.a. Mis med de blå øjne og Fredrik med bilen), og blev vist aldrig Cobra-medlem, men plakaten er flot.

Der var også udstillet helheste af Carl-Henning Pedersen. På tegningen til højre hele to i samme billede.

Jeg har tidligere været meget glad for Cobra-kunstnerne, men nu er jeg ligesom færdig med dem (lige bortset fra Asger Jorn), men Helhesten udstillingen var jeg nu ret begejstret for.

Det samme kan jeg ikke sige om Heart. Der var simpelthen for lidt på museet. Der var en del af Fluxus kunstnere, som jeg synes måske fungerede i deres tid, men som ikke siger mig noget nu. Så var der nogle rigtig gode kæmpestore malerier af John Kørner, men ellers var der efter min mening ikke rigtig noget spændende. Dog nåede vi ikke Troels Wörsel særudstillingen - måske havde den været mere interessant.

Faktisk kunne jeg bedre lide påskeudstillingen på Fussingø, hvor jeg var et par dage senere, også selv om det slet ikke var kunstnere i samme internationale klasse.

Mest spændende synes jeg, Karen Marie Fredslunds værker var.

Hun arbejder med skrot og værdiløse materialer, og det var der kommet gode ting ud af.

Kuglen er lavet af gummi og søm. Lampen herunder er lavet af glasfiber, der er flænset og revet, så man rigtig ser strukturen. Den måtte godt bo hjemme hos mig.

Den udstilling, jeg syntes allerbedst om, var dog Leonard Rickhard udstillingen med titlen Mellem Krig og Fred på Aros.

Det er en rigtig fin titel, udstillingen har fået. Rickhards værker ser ved første øjekast meget fredelige ud, men samtidig er der en stille, men meget insisterende uro i dem. Hvad er det lige, der sker?

Ydermere er det koldkrigs-billeder, der viser den uro og angst, som den kolde krig forårsagede, og selv om den kolde krig påstås at være ovre, så er der som bekendt andre begivenheder, der gør, at værkerne ikke er uaktuelle.

Leonard Rickhard er en af Norges største nulevende kunstnere, men han var godt nok totalt ukendt for mig inden udstillingen. For den sags skyld kender jeg vist heller ikke andre nulevende norske eller for den sags skyld svenske kunstnere. Skandinaviske, ikke-danske kunstnere bliver vist ikke udstillet særlig meget i Danmark - det er nok en fejl?

"Studie av en meget lang brakke i vårlys" hedder dette maleri.
Der sker helt sikkert mindre behagelige ting og sager under barakken.

Udstillingen varer til 15. maj, og jeg kan klart anbefale den. Jeg skal vist også selv se den nogle flere gange, for det er ikke billeder, jeg sådan lige bliver færdig med.

War Horses varer helt til slutningen af august.

Søndagsudflugt

ENDELIG skulle vi på udflugt igen. Der var håndarbejdsmesse i Middelfart, og vi havde lokket både Annett og Yrsa med.

Vi var tidligt oppe, for søndag lukkede messen allerede kl. 16, og vi skulle jo nå at se alle standene. Det viste sig, at vi havde masser af tid. Var messen lidt kedelig? Eller er det os, der har været på for mange messer og er blevet lidt nonchalant og forkælede?

Helt ærligt, så manglede jeg nogle flere nyheder. Én ny stand var dog spændende: Natureyarn. Jeg har før efterlyst garn med stamtavle - altså garn fra dyr, der lever et værdigt liv, og som også gerne er bæredygtigt. Det kan Natureyarn levere. Jeg købte dog ikke noget. Det er i sagens natur ikke billigt garn, så jeg vil først købe, når jeg ved, hvad jeg vil bruge det til.

Jeg forlod imidlertid ikke messen uden indkøb, for jeg faldt for en barnesweater i skyggestrik fra Hjerteværket. Annett fotograferede (jeg havde glemt mit apparat), og jeg mente, jeg sagtens kunne strikke sweateren ud fra hendes billeder, men til syvende og sidst købte jeg alligevel både opskrift og garn. Det tog nogen tid at vælge farver (blå? - eller grøn? - eller brændt orange? og forfra igen), men vi var færdige med både messen og frokost mellem 13 og 14.

Allerede på vejen til Middelfart havde vi snakket om, at vi dels gerne ville se dels Annetts nye killing Tifany og dels Den Genfundne Bro.

Efter en omvej til Horsens for at drikke kaffe kørte vi til Den Genfundne Bro.

Det er en sjov historie med broen, og det er et dejligt sted. Broen ligger på den gamle jernbanestrækning mellem Horsens og Silkeborg, min barndoms togtur. Jeg boede i Horsens, til jeg blev 7 år, og vi var mange gange med toget til min farmor i Them.

Jeg kan huske, at jeg sammen med min mor øvede mig på at huske alle stationerne, men det lykkedes vistnok ikke. For mig, altså. Min mor kunne dem sikkert.

Månen over broen var så fin. Der var i søndags 3 dage til den forårs- fuldmåne, der falder så tidligt, og som er skyld i den også meget tidlige påske.

Til sidst fik vi også hilst på lille Tifany.

Det var en god første udflugt i 2016!

Gå glip af noget mere

En af nutidens guruer hedder Svend Brinkmann. Det er ham, der har skrevet bogen Stå fast (med "Hold op med at mærke efter i dig selv" og "Tag nej-hatten på" og andre gode Rasmus-Modsat-råd).

Omkring nytår var der en artikel i Politiken, hvor Brinkmannn foreslog, at vi i 2016 skulle gå glip af noget mere. Den ramte mig ret meget, også selv om jeg overhovedet ikke er afhængig af min smartphone. Faktisk har jeg ikke nogen smartphone, og jeg er kun meget sporadisk på Facebook, så det er ikke på de højhellige sociale medier, jeg er bange for at gå glip af noget.

Nej, det er oplevelser, det drejer sig om. Jeg forsøger somme tider at nå "det hele", hvilket naturligvis ikke kan lade sig gøre, men siden jeg læste Brinkmanns artikel, har jeg øvet mig i ikke at ærgre mig, når jeg ikke har haft tid til alt.

I denne uge er der her i byen rig lejlighed til at træne i at gå glip af noget, for Århundredets festival finder sted. Denne gang kun om et halvt århundrede, nemlig 1900-1950.

Med over 200 arrangementer, må man nødvendigvis gå glip af en hel masse. Det springer jeg lige over og går i stedet til de gode arrangementer, jeg har nået.

Vi har været til boglancering og til fransk musik - Satie og Poulenc - fra begyndelsen af århundredet. Vi har været på rundvisning i funkis-byggeriet Strandparken, hvor alle 25-30 deltagere blev beværtet med kaffe i en af lejlighederne, mens der blev fortalt.

Vi har også hørt Pia Fris Laneth fortælle om sine bøger Lillys danmarkshistorie og den nyeste 1915 - da kvinder og tyende blev borgere, der netop har vundet en pris som årets fagbog i 2015.

Her til morgen har vi været til drop-in sang i Domkirken. Selv jeg, der kun er blevet begavet med 2½ tone i livet, sang med. Jeg nåede også at kigge på nogle af de talrige memento morier.

Meget fint med det forgyldte kranium, ikke?

Alt har uden undtagelse været vældig gode arrangementer, som jeg har været glad for at deltage i, og festivalen er jo ikke færdig endnu. Søndag vil jeg dog - sandsynligvis - gå glip af det hele og i stedet bruge tiden sammen med Sarantoya.

Travl februar

Jeg har vist aldrig før haft så få indlæg på bloggen i løbet af en måned som i februar i år. Det er ikke, fordi der ikke er sket noget, jeg har bare ikke haft tid.

I sidste uge var jeg for eksempel.:

• Til introduktion af en ny udstilling på Aros
• Til strikkecafé i Garnkisten, hvor jeg lærte en ny måde at slå op på
• Til naturhistorisk foredrag om megadata
• Til generalforsamling i vore grundejerforening
• I operabio, hvor vi så og hørte Puccinis Turandot
• Til "Store Strikkesøndag" hos Charlotte Tøndering

Plus som altid til tysk og til træning. Det sidste nåede jeg dog vist kun to gange to gange

Udstillingen på Aros er med værker af norske Leonard Rickhard, et indtil nu ukendt navn for mig. Jeg har i øvrigt selve udstillingen til gode. Der er altid så overfyldt i forbindelse med introduktionerne, så jeg venter til senere. Men introduktionen var meget engageret og gav lyst til at se udstillingen, så det når jeg forhåbentlig.

Derimod så jeg en anden udstilling med titlen "A New Dynasty - Created in China". Den var jeg ikke specielt begejstret for. Måske er den rigeligt fodformet og mangler skæve vinkler. Jeg forlod i hvert fald udstillingen med en "Ja, og..."-fornemmelse.

Flittige hænder afprøver farver

De to strikkearrangementer var begge en stor fornøjelse.

Strikkesøndagen var særdeles godt organiseret. Jeg deltog i to workshops, en om patentstrikning ved Katrine Wohllebe og en om farver og farvesammensætninger ved Charlotte Tøndering. Måske lærte jeg ikke vildt meget, men lidt nyt var der, og det var i hvert fald meget fornøjeligt og hyggeligt.

Vi blev også godt beværtet: Det var den nærliggende restaurant Den Rustikke, der stod for forplejningen: Velkomstkaffe, frugt og vand til formiddagens workshop, en lækker frokost på selve restauranten og kaffe og kage (meget lækker karamelkage!!! Den gav bare klistrede fingre, så man skulle rengøres inden videre arbejde i workshoppen) om eftermiddagen.

Jeg kunne godt finde på at deltage i flere strikkesøndage. De naturhistoriske foredrag og strikkecaféerne hos Tine i Garnkisten og operabio er allerede tilbagevendende begivenheder.