Noget af det allerbedste ved ikke at være på arbejdsmarkedet mere er, at der er tid til at lære noget. Uforpligtende og uden eksaminer - det er herligt.
Det er også herligt at bo i en større by, hvor udbuddet at kurser er pænt stort. Folkeuniversitetet har et kæmpe program, og desuden er der oplysningsforbundene, ældresagen og diverse andre aktører. Det er altid svært at vælge.
Af ukendte årsager - også for mig - kastede jeg mig for flere år siden over tysk. Det går ikke så hurtigt fremad, men så er der til mange år på mit hyggelige hold.
Det har desuden medført en almen interesse i tysk kultur. Her i efteråret har jeg deltaget i en forelæsningsrække med titlen "Tyskland - historie, sprog og kultur". To af foredragene var endda på tysk ("letforståeligt tysk" stod der i programmet), og jeg syntes selv, jeg kunne følge ret godt med. Det ene af foredragene på tysk var endda det allermest interessante i hele rækken.
For at få endnu mere ud af timerne på skolebænken var jeg i lørdags til en heldagsforestilling under overskriften "Knivskarp - fra normal til genial" med hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær. Han forelæste med udgangspunkt i sin egen bog, der også hedder Knivskarp.
Vi var mange, der trængte til af blive hvæsset. Omkring 200 tror jeg, så vi måtte ind i et af de større auditorier på universitetet. I netop det auditorium var jeg i 1968, mens jeg gik i 3.g, til en forelæsning i matematik med professor Svend Bundgaard. I løbet af et par timer havde han malet alle de 10 store tavler i auditoriet til med ligninger, formler o.s.v. Det var en stor oplevelse, men jeg tror, at netop den prøveforelæsning fik mig til at indse, at jeg vist ikke var knivskarp nok til at læse matematik.
Dagens billede er taget inden starten i omtalte auditorium. Nu bliver projektorerne over tavlerne garanteret brugt mere end de sorte tavler. Måske lidt en skam. Faktisk synes jeg, undervisningen tit er mere dynamisk, når man bruger tavler til at skrive på end de allestedsnærværende powerpoints. Eller i hvert fald begge dele.
Jeg blev nu heller ikke knivskarp af lørdagens seance. Faktisk var det lidt af en skuffelse. Jeg havde troet, jeg ville få forskellige værktøjer, som jeg lige kunne gå i gang med at bruge til at holde hjernen i gang, men der skal jeg være mere opsøgende. På sin vis synes jeg også, forelæseren slap lidt let om ved det. Meget blev overladt til deltagerne, men jeg var ikke særlig imponeret af øvelserne. Det blev temmelig gruppearbejdeagtigt, og jeg synes kun gruppearbejde fungerer under bestemte forudsætninger. Ikke når man bare skal arbejde sammen med en flok tilfældige.
Men måske ret knivskarpt af forelæseren at overlade det til deltagerne, så han selv undgik at arbejde for hårdt ;)
Nu er efterårets forelæsninger overstået for mit vedkommende, men tysktimerne fortsætter lige til kort før jul og heldigvis også på den anden side af nytåret.
