God (u)hyggelig Allehelgensaften

Billedet er naturligvis fra Tivoli.

Det ser unægtelig hyggeligt ud, men vi havde nu ikke tid til også at gå i Tivoli på vores endagstur i sidste uge.

Jeg nøjedes med at fotografere stemningen fra den anden side af indgangen, og det var jeg ikke ene om.

Jeg fejrer hverken Allehelgen eller Halloween, men synes egentlig, det er meget sjovt med alle græskarrene. Derimod gider jeg ikke tiggeriet. Hvis der kommer børn hos os, får de måske "treats", og jeg tror egentlig ikke, det er det, de vil have. Tiggeriet hører her i landet hjemme til fastelavn. Basta!

Dyr på Fanø

I modsætning til i København så vi masser af levende dyr på Fanø. Det kan selvfølgelig ikke undre.

Det skotske højlandskvæg gik rundt i naturen ved Sønderho Gårdbutik. Det så ud til at passe dem storartet. "Dyrevelfærd giver en bedre smag i munden" står der på gårdbutikkens hjemmeside. Det synes jeg også, og de bøffer, vi stegte af det indkøbte kød, smagte i hvert fald særdeles godt.

Ellers var det selvfølgelig mest katte, jeg fotograferede. Her kommer et lille udvalg:

Først og fremmest er der Fru Kokos.
Hende har vi hilst på før, og det var dejligt at se hende igen. Hun er bare så smuk.

Jeg ved faktisk ikke, om hun hedder Fru Kokos, men hun bor i det hus i Nordby, hvor der er en butik, der hedder Fru Kokos. Jeg tror bestemt, butikken er opkaldt efter katten.

Selv om hun er hvid, er hun ikke døv. På billedet var hun lige blevet opmærksom på en vogn, der kom med nye varer til forretningen, og få sekunder efter havde hun forlagt residensen.

Denne lille charmetrold, som vi så i Sønderho, ved vi, hedder Karla, for hun havde navneskilt på.

Hun var kun en stor killing, og hun legede med alt. En havenisse, der stod i nærheden, blev overfaldet adskillige gange. Her er det bare de lange græsstrå, hun leger med.

Ikke langt fra hvor Karla boede, hilste vi på en nydelig sort-hvid kat.

Måske er den i familie med Karla. Vi syntes i hvert fald, de lignede hinanden ret meget.

Killingen i vinduet så vi også i Sønderho.

Jeg havde lidt problemer med at få hende fotograferet. Første gang, jeg så hende, havde jeg vældig travlt med at finde et toilet. Jeg måtte vende tilbage.

Det gjorde jeg så adskillige gange uden held, men i fjerde forsøg lykkedes det.

Hun sad i vinduet og så bedårende ud. Jeg håber, at husets - og killingens - ejere tilgiver, at jeg måtte tage et skridt ind på deres græs for at få en okay vinkel.

En dag i regnvejr fik vi øje på denne sorte, langhårede kat i Nordby.

Dorthe holdt sin paraply over den, mens jeg fotograferede.

Det kunne den ikke stå for. Den strop, der hang ned, måtte der da kunne leges med. Måske kom der et par huller i paraplyen, men det var der jo ikke noget at gøre ved.

En morgen gik der et fasanpar med fem store kyllinger rundt om sommerhuset.

De havde ikke travlt, og vi kiggede på dem i lang tid.

Sarantoya syntes også, det var sjovt at kigge på dem, og Annett fik det fine foto af både fasankyllinger og Sarantoya.

Der kommer flere af mine kattebilleder på Flickr.

Dyr i København

Jeg plejer altid at fotografere nogle af de dyr, jeg ser rundt omkring, men i København i fredags var de eneste levende dyr, vi så, to bryggerheste, og de var på vej ud af billedet, inden jeg fik stillet skarpt eller i det hele taget fik kameraet frem. Ikke så meget som en chihuahua i en taske så vi.

Jeg måtte nøjes med afbildninger af dyr. Først og fremmest var der Anne Marie Carl-Nielsen udstillingen Dyrestudier på Den Hirschsprungske Samling. Meget spændende små og enkelte lidt større dyreskulpturer, øjebliksafbilleder, der får skulpturerne til at virke meget levende og livagtige. Her er et par eksempler:

Det eneste dyr, Anne Marie Carl-Nielsen også lavede i stor størrelse, var hesten.
De her var dog ikke så store.

Et lille lam, der er hoppet op på ryggen af sin mor,

Det er en fin lille særudstilling, der varer til den 28, marts 2016.

Det er mest landbrugsdyrene, Anne Marie Carl-Nielsen har skulpteret, Vi så ingen hunde og katte. Det så vi til gengæld i den permanente samling, nemlig dette charmerende portræt af en dreng (tror jeg) og hans kat. Kunstneren er G. Chr. Freund.

På hjørnet af Sølvgade og Øster Farimagsgade havde Dorthe tidligere set et siddearrangement, der også inkluderer nogle røde katte. Vi smuttede lige forbi.

Det er Lissy Boesen, der er kunstneren bag. Det må bestemt også være hende, der har lavet de skulpturer - en del katte og en enkelt høne - vi har set både i Esbjergs gader og i Nordby.

Endnu er rød kat kiggede på os fra en plakat. Tydeligvis er rex, formodentlig en cornish (jeg kan ikke rigtig huske forskellen på cornish og devon). Den er da noget af et blikfang.

En oktobersolskinsdag i hovedstaden

For at fejre at Yrsa er gået på efterløn, tog vi på en endagstur til København - i det bedste vejr oktober kunne fremvise.

Vi tog med Rødbilletbus. Det er unægtelig billigt, og turen derover gik også fint, men vi blev dog omkring 20 minutter forsinket. Hjemad kørte vi med en skodbus. Den skramlede og raslede, der manglede lys over nogle pladser, sæderne var umagelige og værst af alt: toilettet fungerede ikke. Næste gang vil vi måske nok vælge en anden transportmåde.

Vi kom frem i det dejligste solskin, og efter en tiltrængt latte gik turen til Den Hirschsprungske Samling.

Der har jeg aldrig været før, men det er en dejlig kunstsamling. Udelukkende dansk kunst fra 1800-tallet. Overskueligt, men nok til at man synes, man har fået noget for entrébilletten.

Jeg kunne ikke lade være med at tage et billede af den strikkende pige, der står i døråbningen og venter på sin kæreste. Ud over at det er en strikkende pige, så synes jeg, aftensommerlyset på landskabet bag pigen er så fint.

Christen Dalsgaard har malet "Mon han dog ikke skulle komme?" i 1879. Mit foto er kun et udsnit.

Der var særudstilling med Anne Marie Carl-Nielsen dyrestudier. Den vender jeg tilbage til.

I parken stod en
drabelige karl. Han havde også afhuggede hoveder på den anden side af hesten. Vi kunne ikke finde ud af, hvem der har lavet ham, men måske nogen ved noget?

Naturens efterårsfarver klæder ham, synes jeg.

Det var allerede blevet midt på eftermiddagen, og vi var lidt sultne, da vi forlod Den Hirschsprungske Samling.

Vi droppede ind på Taste Deli i Store Kongensgade. Det var mad efter vores smag. Dorthe og Yrsa fik hver sin udgave af omelet og så meget tilfredse ud. Jeg var ikke mindre tilfreds med min sandwich med lammeterrine med pistacienødder og abrikoser.

Der var ikke plads til noget af det søde bagefter, og Tastes kager så ellers vildt fristende ud. De SKAL prøves en anden gang.

Stempelkanderne fik også lov til at blive på deres hylde.
Det er altså sjældent, jeg er for mæt til at drikke kaffe.

En lille smule shopping blev der heldigvis også tid til. Jeg var som sædvanligt forbi Magasins chokoladeafdeling, der har mærker, jeg ikke har fundet i Århus. 82% fra Scharfenberger, 70% kaffechokolade fra Michel Cluizel og en enkelt stang 77% Hachet blev det til denne gang. Yndlingschokoladen fra Friis-Holm var også på hylden, men jeg modstod fristelsen.

Vi var også i Hotel Chocolat, men der købte jeg ikke noget. Jeg havde jo allerede forsynet mig. Det er et lækkert sted, men det undrede os, at man ikke selv kan sammensætte sin æske med chokolader, men er nødt til at købe de færdigpakkede.

I det hele taget blev betalingskortet i tasken på resten af shoppingturen, men både Dorthe og Yrsa fik lidt forskelligt med hjem. Juleting faktisk. Der er da også kun 2 måneder til jul nu.

Citater om katte #34

Efteråret
Og nu igen er efteråret her på jorden
i stedet for fra syden blæser det fra norden
Træernes knopper hviler
og også katten er uvirksom
Heinz Erhardt

Indrømmet, det er mere et efterårsdigt end et citat om katte.
Jeg synes bare, det billede, jeg tog af Sarantoya for et par dage siden, passer så godt til digtet, så det slipper med som et kattecitat også.

Min oversættelse er lidt fri. I digtet står der hankat, men dels lyder det ikke så godt på dansk, dels er Sarantoya jo ikke nogen hankat. Muligvis er betydningen lidt ændret, når Kater er oversat med kat. Det kommer vist an på ens tankegang, men om det også gør det på tysk, skal jeg lade være usagt.

Den flotte kradsebrætsdivan er en gave fra Annett. Toysen fik den på Fanø, så vi behøvede ikke selv have en kradsefacilitet med.

Nostalgi

Jeg har lånt og genlånt den 4-dobbelte Woodstock dvd på biblioteket og har med mellemrum set/hørt den hele sommeren. Selve filmen har jeg selvfølgelig set masser af gange, men jeg havde faktisk aldrig før set dvd 3 med "Untold storier" med optagelser, der var blevet sorteret fra i den "rigtige" film og heller ikke bonus-dvd'en om, hvordan filmen blev optaget.

Woodstock er min ungdoms musik, og det er mange af min ungdoms helte, der musicerer. Santana, Crosby, Stills & Nash, Jefferson Airplane, Grateful Dead, som slet ikke er med i filmen, Country Joe McDonald. Alle nogle, der tit var på min pladespiller.

Crosby, Stills & Nash var endda årsag til, at jeg sammen med to veninder midt i studietiden tog på en uforglemmelig charterrejse til Marrakech. Vi havde alle studiejob på det tidspunkt, ellers havde der ikke været råd til den slags udskejelser. Marrakech Expressen fik vi dog ikke prøvet. Vi var trods alt kun af sted i 1 uge.

Jeg synes, det er fantastisk at se Woodstock-optagelserne. Både musikken, der til dels har været skyld i, at jeg ikke hører så meget rockmusik mere. Jeg holdt ved i mange år, men det kom aldrig helt på højde med musikken i slutningen af 60erne og de tidlige 70ere, synes jeg, og efterhånden lyttede jeg mindre og mindre til rock.

Men også menneskene og tidsånden er fanget fantastisk ind i filmen. Optimismen, glæden, håbet, umiddelbare unge uden forstillelse. Jeg tror helt ærligt, at den generation af unge var sødere ved hinanden end de unge nu. Langt de fleste kunne ikke drømme om at dømme andre på grund af uvæsentlige ting som for eksempel manglende barbering - jvf. den kørende debat. Det måtte man da selv om, og det var ikke noget, de jævnaldrende følte sig foranlediget til at have en mening om.

Nu skal man åbenbart som kvinde barberes alle andre steder end på hovedet, man skal absolut bruge makeup, så andre kan holde ud at se på én, man skal have forstørret både det ene og det andet (jeg kan altså ikke se noget smukt i de der Andersine-læber, der kommer ud af det, men det kan andre åbenbart), have fjernet alle tegn på rynker o.s.v, os.v. Bullshit, siger jeg bare - undskyld sproget.

Jeg er glad for, at jeg var en del af Woodstock-generationen. Selv om jeg ikke var hverken 100% hippie eller 100% ungdomsoprører, så hørte jeg lidt til begge steder, og tankegangen smittede i hvert fald af på mig.

Musikalsk har jeg derimod bevæget mig meget. Jeg nød en flot opførelse af Stravinskijs Ildfuglen i vores musikhus for en uge siden mindst lige så meget som slut-60ernes vestkystrock. Heldigvis er der plads til begge dele.

P.S. Den skarpe iagttager vil kunne se hele to eksemplarer af dvd-sættet. Den anden skulle Yrsa have. Jeg deler min forkærlighed for den tids musik med hende.

Garn på Fanø

Det gik ikke godt på Fanø med mit fortsæt om kun at købe en fjerdedel af det garn, jeg havde brugt fra lageret. Jeg måtte købe omkring 900 meter. Jeg købte det dobbelte eller helt nøjagtigt 1717 meter. Det betyder, at jeg lige nu skal have strikket ca. 2900 meter, inden jeg kan begynde at samle sammen til nye garnkøb.

Måske har jeg alligevel sat for skrappe regler for mig selv? Nej, det er for tidligt at give op.

I det mindste købte jeg ikke garner, jeg kan få lige om hjørnet, bare fordi det var et godt tilbud. Derimod købte jeg flere garner, hvor der var taget hensyn til miljø, mennesker og/eller dyr, altså råvareleverandørerne.

Jeg synes, det er påfaldende, at etiske hensyn ikke plager de danske garnproducenter og -forhandlere eller for den sags skyld forbrugere. Det hænger jo nok sammen. Det er ligesom med fødevarer. For rigtig mange danskere er prisen det eneste kriterium, og det afspejler sig selvfølgelig i udvalget.

Måske er ikke al merino, man kan købe her i landet, fra Australien, hvor fåreavlerne i høj grad bruger mulesing, og måske er ikke al angora fra kinesiske kaniner, men det er ikke noget, der bliver brugt i markedsføringen. Jeg har spurgt i flere garnforretninger, hvor deres uld kommer fra, og som regel ved ekspedienterne det simpelthen ikke. Jamen, så undersøg det dog! I Sverige og Norge er det noget, man bekymrer sig om.

Det mest spændende, jeg købte, var de tre farver angora på det øverste billede. De er fra Angoragarnet fra Sverige. Det meste af det er fra Angoragarnets egne kaniner. De sidder hos ejeren under klipningen og lider ikke. Det, der ikke er fra Angoragarnets kaniner, er i hvert fald fra nordiske kaniner.

Blommiga Gredelina, der som navnet siger også er svensk, havde garn med fra Iloyarn. Lækkert alpaka fra Bolivia. Iloyarn garanterer, at det er produceret med hensyntagen til både mennesker og dyr.

Jeg så ikke noget mulesing-frit merino på festivalen, men det findes. Der er en del amerikanske garnfirmaer, hvor man kan købe det, men der er også firmaer i Norden. For eksempel Nøstebarn.

Jeg må indrømme, at jeg også købte noget, hvor jeg ikke fik spurgt om noget som helst. Hos G-uld kunne man prøve selv at farve sit garn med indigo. Det ville jeg prøve. I min begejstring valgte jeg bare den merinoblandíng, som ville passe til det, jeg har i tankerne.

Jeg farvede både et bundt næsten ensfarvet og et bundt meleret.

For 30-40 år siden plantefarvede jeg en masse garn, men jeg har lagt hjemmefarvningen på hylden. Jeg har dog stadig alle remedierne, så teoretisk set kunne jeg godt starte igen. Det var i hvert fald sjovt lige at prøve at farve bare en lille portion.

Fanø, havet og himlen

Jeg har let ved at få økuller på mindre øer, især hvis der ikke er broforbindelse til omverdenen. Fanø er en undtagelse. Færgen går så tit, at jeg ikke føler mig fanget, og så er Esbjerg LIGE ovre på den anden side.

Jeg elsker udsigten fra det meste af den østlige side af øen over mod byen. og for mig er det nok et ekstra plus, at det tydeligvis er en industriby.

Billedet øverst tog jeg en morgen, hvor der stadig var en ret tæt soldis over vand og by. Sådan så der ud et par timer senere i en lidt anden vinkel:

Nu er solen næsten brudt igennem. Jeg synes, der er smukt i begge belysninger.

I det hele taget gav det skiftende vejr, vi havde i vores ferieuge, nogle smukke himle og belysninger. Klart solskin er selvfølgelig dejligt, og en blå himmel er god at kigge på, men jeg sætter nu mest pris på det, når det ikke altid er sådan.

Den dramatiske blygrå himmel oplevede vi i Rindby ganske kort tid efter, at vi havde gået i solen på stranden. Sjovt nok ingen regn til os fra de skyer.

Solnedgangshimlen set fra vores sommerhus. Det lille sommerhus, som er med på mange af mine billeder, er meget malerisk.

Og solen på vej i havet og skyerne ved Fanø Bad. Fanø er dejlig, også selv om den opleves under en himmel med skyer.