Den herlige ko i brogede klæder var maskot for messen Kreative Dage i Fredericia i weekenden.
Den er blevet til i et samarbejde mellem Violas Værksted og besøgende på sidste års messe.
Vi var på messen søndag, og der var som sædvanlig er dejlig stemning og en masse at kigge på. Måske ikke helt så meget strik og garn, som der plejer at være, og måske heller ikke helt så mange nye ideer, men der var såmænd rigeligt alligevel.
Man måtte egentlig ikke fotografere inde i hallen, men jeg kom til at tage et enkelt billede af en sød hæklet giraf og nogle næsten lige så søde flodheste.
Hæklede dyr er stadig populære, og vi så en del på messen. Giraffen boede - så vidt jeg husker - hos KreStoffer.
Uden for hallen huserede Strib Bageri med meget lækre kager. Som man kan se på billedet, var der også dyr i deres sortiment: Kaj-kager.
Jeg har aldrig smagt en Kaj-kage, og det gjorde jeg heller ikke i går. Der var andre kager, der fristede mere. Det var næsten lige så svært at begrænse sig som i garnboderne.
Vi slap dog derfra uden at købe forråd med hjem.
Mit eget strik har også været ret dyrisk på det senere.
Prøve-pulsvarmerne med katte er blevet færdige. De er altså smaddersjove at lave, og jeg vil helt sikkert lave flere.
Nu har jeg lavet med blå katte og røde katte, men der er jo mange flere muligheder.
Desuden er jeg blevet færdig med nogle får, der kan bruges som æggevarmere.
De er købt som et kit fra Kastaniestrik, muligvis på den allerførste Kreative Dage, vi var på. Der skulle vist egentlig kun være garn til to får i kittet, men jeg kunne let få fire ud af det. I går købte jeg endnu 50 g af noget strid shetlandsuld, så nu er der endnu flere får på bedding.
Sider
▼
mandag den 27. oktober 2014
lørdag den 18. oktober 2014
Farvel, posthus
Postskiltet er kraftigt bleget, men det er næppe grunden til, at posthuset på Banegårdspladsen i Århus, havde sidste åbningsdag i dag.
Kunderne efterspørger andre løsninger end posthusene, påstår postvæsenet. Typisk at skubbe ansvaret over på kunderne.
Da mit lokalposthus, det meget besøgte i Åbyhøj, blev lukket for nogle måneder siden, blev vi lovet bedre åbningstider, når der kom en postbutik i Føtex i City Vest som erstatning.
Ja, god morgen! Da jeg ville sende en pakke kl. 18, var der da lukket. Der er i øvrigt som regel masser af kunder, der må vente på et både meget lille og meget uhensigtsmæssigt område. Jeg er ikke imponeret.
Posthuset på Banegårdspladsen var noget ganske særligt, for det var fyldt med kunst. Både "almindelige" malerier og vægmalerier. Det var en fornøjelse at komme der.
Jeg ville for nogen tid siden tage nogle billeder, inden det var for sent, men blev straks belært om, at det var forbudt at fotografere i posthuset (jeg kan egentlig godt forstå hvorfor), så jeg nåede i første omgang kun at tage et enkelt billede:
Til gengæld fik jeg en lille brochure om billederne, men den er simpelthen så elendig. Der er kun få billeder af dårlig kvalitet i, og der står ikke, hvem der har malet de enkelte billeder. Måske er det Axel P. Jensen, der har malet alle malerierne, det kan jeg ikke rigtig finde ud af. I hvert fald kunne det godt være ham, der har malet den dejlige danske bøgeskov.
I dag på den sidste åbningsdag sneg jeg mig til at tage nogle fotos af mit yndlingsbillede, det store vægmaleri med motiv fra Århus havn. På nuværende tidspunkt må risikoen for, at posthuset skulle blive røvet også være minimal.
Havnebilledet er i hvert fald malet af K. F. Hansen-Reistrup.
På det øverste billede kan man ud over domkirken se siloerne kaldet "De Fem Søstre" - den store hvide bygning.
Det lille billede viser vægmaleriets venstre side. Man kan lige se spidsen af det bagerste skib i kanten af det øverste billede.
Jeg kan ikke finde ud af, hvornår billederne blev malet, men det må have været før 1929, for da døde Hansen-Reistrup.
Århus Stiftstidende skriver her, at man ikke ved, hvad der skal ske med billederne eller for den sags skyld med hele bygningen.
Og hvad med den lille fine postrytter?
Hvor skal han mon bo nu? Formodentlig flytter han ikke med til Føtex.
Kunderne efterspørger andre løsninger end posthusene, påstår postvæsenet. Typisk at skubbe ansvaret over på kunderne.
Da mit lokalposthus, det meget besøgte i Åbyhøj, blev lukket for nogle måneder siden, blev vi lovet bedre åbningstider, når der kom en postbutik i Føtex i City Vest som erstatning.
Ja, god morgen! Da jeg ville sende en pakke kl. 18, var der da lukket. Der er i øvrigt som regel masser af kunder, der må vente på et både meget lille og meget uhensigtsmæssigt område. Jeg er ikke imponeret.
Posthuset på Banegårdspladsen var noget ganske særligt, for det var fyldt med kunst. Både "almindelige" malerier og vægmalerier. Det var en fornøjelse at komme der.
Jeg ville for nogen tid siden tage nogle billeder, inden det var for sent, men blev straks belært om, at det var forbudt at fotografere i posthuset (jeg kan egentlig godt forstå hvorfor), så jeg nåede i første omgang kun at tage et enkelt billede:
Fra Marselisborg-skovene |
I dag på den sidste åbningsdag sneg jeg mig til at tage nogle fotos af mit yndlingsbillede, det store vægmaleri med motiv fra Århus havn. På nuværende tidspunkt må risikoen for, at posthuset skulle blive røvet også være minimal.
Havnebilledet er i hvert fald malet af K. F. Hansen-Reistrup.
På det øverste billede kan man ud over domkirken se siloerne kaldet "De Fem Søstre" - den store hvide bygning.
Det lille billede viser vægmaleriets venstre side. Man kan lige se spidsen af det bagerste skib i kanten af det øverste billede.
Jeg kan ikke finde ud af, hvornår billederne blev malet, men det må have været før 1929, for da døde Hansen-Reistrup.
Århus Stiftstidende skriver her, at man ikke ved, hvad der skal ske med billederne eller for den sags skyld med hele bygningen.
Og hvad med den lille fine postrytter?
Hvor skal han mon bo nu? Formodentlig flytter han ikke med til Føtex.
fredag den 17. oktober 2014
Citater om katte #28
I ethvert hus fuldt af tæpper, hylder, puder, stole og vindueskarme vil hver eneste kat uvægerligt slå sig ned lige præcis på det papir, man netop er i gang med.
Dominic Courcel
Jeg har i flere uger ikke kunnet få bladret i min vægkalender, fordi jeg ville have dette citat med i citatsamlingen.
Problemet var at finde et billede. Jeg ved, at jeg har adskillige fotos af vores egne katte siddende eller liggende på dagens avis - men hvor? Måske skulle jeg alligevel have givet alle mine billeder søgeord, men det har jeg altså ikke.
Jeg har grebet til nødløsningen: At bruge et billede, der tidligere har været på bloggen. Det er ellers imod mine principper, og så er det endda anden gang i år. Jeg kunne selvfølgelig også have taget et nyt billede, men nu bliver det på denne måde.
For resten har jeg ikke den kalender med kattecitater, jeg har haft de sidste par år. "Weisheit der Katzen" hed den. Så vidt jeg kunne finde ud af, udkom den ikke i 2014, så også her måtte jeg ty til en nødløsning. Nødløsningen hedder "Der literarische Katzenkalender", og den er ikke helt så god som den anden, men den går an.
Dominic Courcel
Problemet var at finde et billede. Jeg ved, at jeg har adskillige fotos af vores egne katte siddende eller liggende på dagens avis - men hvor? Måske skulle jeg alligevel have givet alle mine billeder søgeord, men det har jeg altså ikke.
Jeg har grebet til nødløsningen: At bruge et billede, der tidligere har været på bloggen. Det er ellers imod mine principper, og så er det endda anden gang i år. Jeg kunne selvfølgelig også have taget et nyt billede, men nu bliver det på denne måde.
For resten har jeg ikke den kalender med kattecitater, jeg har haft de sidste par år. "Weisheit der Katzen" hed den. Så vidt jeg kunne finde ud af, udkom den ikke i 2014, så også her måtte jeg ty til en nødløsning. Nødløsningen hedder "Der literarische Katzenkalender", og den er ikke helt så god som den anden, men den går an.
lørdag den 4. oktober 2014
Blær
Blær dig på Facebook, står der. Nu er jeg ikke nogen større fan af FB, så jeg vil hellere blære mig her.
Jeg har taget dagens quiz i Politiken i vel et halvt års tid. I første omgang uden at tænke på tiden, da gælder det bare om at få så mange rigtige som muligt. I anden omgang er det på tid. Min bedste placering indtil i nat var en andenplads, men i nat kom der minsandten til at stå nummer 1. Der var så heller ikke så mange, der havde forsøgt sig, men alligevel.