I grisegalop

Om lidt går den vilde galop

I søndags var vi på Sofari på Johannesminde nær Skanderborg. Vi så masser af glade grise med krølle på halerne og også masser af grisegalop, men grisegaloppen var svær at fotografere. Jeg burde have taget en video.

Vi fik også en masse spændende at vide om, hvordan det er at have en økologisk grisefarm med 200 søer. Og grisene var dejlige.

Jeg var godt klar over, at økologisk svinekød ikke udgør nogen stor markedsdel af det samlede svinekødssalg her i landet, men at andelen er helt nede på 1%, overraskede mig nu alligevel. Endnu en gang et bevis på, at det er prisen, der er det vigtigste parameter for danskerne.

Måske ville en mere offensiv markedsføring hjælpe. Sofarierne er i hvert fald en god ide, med desværre er det nok mest de i forvejen "frelste", der finder vej. Men vi får så til gengæld lige vores synspunkter skærpet.

Flere fotos af de skønne grise:

Jeg vil også have en patte!

Ved redekassen

Et par kvikke krabater

Skøn halm at rode i.

Citater om katte #26

For en kat findes der fritid, sovetid, spisetid og putte-sig-tid. Ansigt til ansigt, kærtegnende, nussende, spindende henrevet for til sidst at putte sig i søvnen.
Pam Brown

Jeg er nødt til at bruge to billeder til at illustrere citatet. Her er det igen Djingiz og Uzuri, som også var med i det blå indlæg.





Og så må jeg altså også have mit yndlingsbillede af vores nuværende katte med:

Sarantoya forrest, Lilit bagerst. Når man ser det billede, er det mærkeligt at tænke sig, at de i flere år ikke kunne være i stue sammen (det er ikke overdrevet).

Billedet er taget inden kontroverserne, men nu ligger de igen meget tit sammen. Godt vi holdt ud og fik dem på ret spor igen, men sjovt var det ikke, mens det stod på.

Begge billeder har for resten været på bloggen før, men det er lang tid siden, så det er der såmænd ikke nogen, der kan huske, og jeg synes bare, de passer så godt til citatet.

Kun en tåbe frygter ikke haven

citat: Murray Balls Fæhunden

Jeg har ikke rigtig gidet haven i år, hvorfor ved jeg ikke. Det vil sige, jeg gider godt sidde og strikke i den, men ikke arbejde i den. Resultatet siger sig selv. Ukrudtet er væltet frem, og det er højt.

Heldigvis er vores have ganske lille. Jeg tog - modvilligt, ganske vist - et nap i lørdags, og den ser allerede lidt bedre ud.

Når jeg lige gjorde lidt ved det netop lørdag, var det, fordi vi havde aftalt med vores veninde Yrsa at tage til Haveselskabets store plantemarked i Botanisk Have søndag. Det ville være lidt surt at komme hjem med nye planter til en alt for uordentlig have.

Vejret var fuldstændig perfekt til markedet. Med en dejlig lun brise og alligevel ikke for varmt.

Vi købte krydderurter (planlagte), hostaer (planlagte) og desuden næsten blå primulaer, en mini-iris, sommerfloks, lyserøde valmuer...var der mere i kurven? Jo, en lille blåkryb. Den er igen forsvundet for mig, og den er altså ellers så sød, så nu prøver jeg for tredje og sidste gang. Men ikke en eneste storkenæb.

De to nye hostaer hedder i øvrigt Blue Ice og Aristocrat.

Jeg fik frygtelig lyst til at tage til Ringkøbing og besøge Enemærkets Hostahave.
De har vildt mange sorter, og de er altid sat så fint op, så haven er nok også fin.

Man kunne også se et par bure med dværghøns på markedet.

Hønemor her med 6 nuttede kyllinger tiltark sig behørig opmærksomhed

I lilla uld

Endelig har jeg fået min lilla kofte (det hedder modellen) helt færdig og syet sammen og foreviget og alting.

Jeg har strikket af Jo Sharp Silkroad DK Tweed, 85% uld, 10% silke og 5% kashmir. 435 g brugte jeg. Ærmekanterne er i Ramillas Luksusgarn i en gul, der er præcis magen til nogle af nisterne i tweeden.

Modellen er ret løs, men med tætsiddende ærmer. Det er jeg meget tilfreds med.

Nu er jeg i besiddelse af 3 uldne overdele. Denne med 3/4 ærmer, en jakke også med 3/4 ærmer og en sweater med lange ærmer. Det burde være tilstrækkeligt med uldne trøjer til mig, der ikke er ubetinget begejstret for at gå i uld. Der er da heller ingen af de tre, der er fuldstændig kradsefri, men jeg kan holde ud at går med dem alle. Når det altså ikke er for varmt. Det er det nu, så trøjen måtte fotograferes uden indhold.

Der er bare det, at jeg er i gang med endnu en ulden sag, min såkaldte spisebordstop. Den har jeg været i gang med i over et år. Det er ikke fjernsynsstrik, for jeg strikker med for mange nøgler samtidig, og den har ligget i dvale et stykke tid, men jeg har lige genoptaget strikningen af den. Faktisk tror jeg, at det uldgarn (Karen Noes Country Casual), jeg strikker af, måske ikke kradser. Håbet er som bekendt lysegrønt.

Lilla...violet...

Sidste omgang regnbueblogleg: Lilla. Eller lillat, som der er nogen, der siger. Meget charmerende! Egentlig kan jeg bedre lide violet, men det dækker vist ikke helt så mange lilla'er. Er de rødlilla også violette?

Jeg starter med kattebilledet denne gang. Katten her til venstre har faktisk farvebetegnelsen lilla. Det er endnu mere ved siden af end de blå katte, synes jeg. Bortset fra det er Esther, som katten hedder, en fin kat.

Lilla er også en fin farve, som jeg godt kan lide. Meget anvendelig i påklædning. Da den på et tidspunkt havde været ude i nogle år, savnede jeg den vildt meget.

Det var der også andre, der gjorde. Den blev moderne igen, og så gik alle en overgang i lilla.

Jeg kan også godt lide at strikke i lilla. Sjalet her var en af de første ting, jeg strikkede i min nye strikkedille, der nu har varet adskillige år.

Lilla er for det meste en rolig farve, men det er en farve med et stort spænd. Sidste år så jeg i Flensborg et par lysende lyslilla bukser. Det var bestemt ikke en rolig farve, men jeg syntes, de bukser så eddergodt ud. Desværre fandtes de ikke i min størrelse. Netop i disse dage er jeg ved at være færdig med en mørklilla trøje til mig selv. Jeg mangler bare foto.

Lilla er tit en farve med duft. Violer. Og syrener, hvor min yndlings er den lyse blålilla. Er der noget bedre end syrenduft?

Den lilla mark, som jeg så på Bornholm, duftede til gengæld ikke godt. Det var en purløgsmark. Jeg er ikke så vild med løg i rå form og heller ikke purløg. Man kunne lugte marken på lang afstand. Men marken var et flot syn.

Lyng dufter vist ikke af så meget. Det skulle da lige være af honning.

Lilla biler er der langt imellem. Jeg tror ellers, det er en rigtig god bilfarve, men branchen er vist for konservativ. Jeg har aldrig selv haft en lilla bil. Blå, rød, grøn, gul har vi haft, men aldrig en lilla.

Savle, savle

Det havde jeg godt nok ikke troet for bare et års tid siden - at jeg skulle bruge en masse penge på at importere et strikkeblad fra USA.

Men nu har jeg gjort det. For lidt tid siden så jeg på Ravelry indtil flere modeller, som jeg syntes godt om, i det samme blad.

Jeg forsøgte at finde det til salg her i landet eller bare lidt nærmere fra end selveste USA, men uden held. Så gik jeg til biddet (og dankortet) og bestilte det fra den anden side af dammen.

I dag kom mit blad, og det er lækkert. Der er adskillige modeller, jeg kunne tænke mig at gå i gang med. Bare jeg nu har noget velegnet garn i lageret.

Det bliver spændende at komme i gang. Den lyse model er en af dem, jeg har i kikkerten. Dog med en anden ærmefacon. Jeg har vist for meget mormorarme (uha, uha!!!) til at modellens ærmer er flatterende.

Hvis nogen kender en dansk garn/strikkebutik, der er leveringsdygtig i dette eller andre blade fra det store udland, hører jeg gerne om det.