Kan I huske

Ole Lukøje-natkjolen?
Man skal nok ikke være meget yngre end mig for at kunne huske den.

Den kom frem, tror jeg, i 1957, og som alle andre piger på 8 år og deromkring ønskede jeg mig en. Jeg fik da også en i julegave af en af mine mostre. Lyseblå, i to lag nylon. Det yderste lag var vist med noget hvid dekoration på, og jeg var meget glad for den. Når jeg sov hos en af mine veninder, var det altid den, jeg havde med som nattøj.

Heldigt at den ikke var større, for så havde det sikkert været uudholdelig at sove i det der yderst kunstige nylon.

Eksemplaret i voksenstørrelse på billedet så jeg, da vi under vores lille Salling-ferie besøgte Tingfinderiet, en gård fyldt med genbrug og blandt andet en større afdeling med retroting. Jeg købte ikke Ole Lukøje-natkjolen, og jeg købte heller ikke en dåse fra Daells Varehus, selv om jeg havde vældig lyst til den. I betragtning af at jeg ikke mangler dåser, syntes jeg, den var for dyr.

Derimod investerede jeg i nogle glasknapper. Som mange andre har jeg svært ved at stå for spændende knapper, og måske kan de endda blive brugt til formålet på et eller andet tidspunkt.

Jeg købte 10 lyseblå og 10 mørkeblå og fik de lyse plasticknapper med i købet.

Jeg faldt også for en lille svensk bog fra 1956, altså nærmest jævnaldrende med natkjolen. Egentlig er den engelsk, skrevet og tegnet af Cicely Mary Barker. På engelsk hedder den Flower Fairies of the Wayside.

Der er de sødeste små digte og ikke mindre søde farveillustrationer om og af grøftekantens blomster.

Blomsterfeerne er fulgt med tiden, og har deres egen hjemmeside, vist mest for børn.

Helt tilfældigt tog jeg et foto af det opslag, der handler om storkenæb.

Det sidste, jeg købte, var unægtelig det rene pjat og ikke bare sødt, men oversødt. Nogle vil sikkert kalde det kitchet, og de har såmænd ret.

Det lille billede - ikke større end 12 cm på den lange led - af en koket damekat taler vist for sig selv.

Måske gik jeg lidt i barndom efter at være blevet sendt tilbage til 1957 ved synet af Ole Lukøjen.

Hvilket ØKONOMI-køb ? ? ?

Set i Føtex:

Billedet er ikke så godt, men det er altså denne dåse oliepiller, der er økonomikøbet.

Indhold: 180 stk., pris 159.95, stykpris 0,89 kr.



















Normalstørrelse med 120 stk. til 79,95, stykpris 0,67 kr.



Måske har jeg misforstået udtrykket økonomikøb. Man sparer selvfølgelig emballage, hvilket jeg da kun kan gå ind for, men så skal jeg altså betale 22 øre mere pr. pille.

Hmmmm....

Vores anden kirsebærfestival

Vi har en veninde, der påstår, at kun fynske kirsebær er værd at sætte tænderne i. Hun er fra Fyn, så vi har ikke tillagt udsagnet større vægt. Fynboer mener altid, at alt fynsk er bedre end alt andet. Jeg er selv halvt fynbo og har mange fynske familiemedlemmer, så jeg mener, jeg har en vis baggrund for at udtale mig om fynboer.

Med hensyn til kirsebærrene så er vi efter vores andet år på Kertemindes kirsebærfestival dog tilbøjelige til at give vores veninde ret. I hvert fald så langt at bedre kirsebær findes ikke.

Sidste år nåede vi faktisk ikke at købe kirsebær med hjem, inden der var udsolgt. Det gjorde vi i år. Måske var høsten også større end sidste år. I hvert fald var der kirsebær til det sidste. Vi har ikke spist helt op af vores indkøb endnu, selv om vi har råsmovset.

Det er en sjov og hyggelig festival, og det ser ud til, at hele byen bakker op om den. Dog så vi en dagligvarebutik på hovedgaden, der solgte jordbær. Dem købte vi selvfølgelig ikke af.

Til gengæld købte vi ind i delikatessemarkedet. Blandt andet de fantastiske hasselnødder fra Piemonte Vine & Delikatesser. Yrsa og jeg delte en stor pose sidste år, men i år måtte vi have hver sin. Jeg købte også chokolade fra Friis-Holm. Det var jeg for nærig til sidste år, og det fortrød jeg. Jeg glæder mig til at spise det indkøbte - i små bidder.

Kirsebærdronningen gik rundt i gaderne i sit  flotte kostume og lod sig fotografere sammen med gæsterne. Eller måske kendte hun bare manden.

En sød kirsebærpige stillede også villigt til fotografering. Der var mange, der var klædt i tøj med kirsebær.

Jeg kunne godt tænke mig en kirsebærhat til næste år. Ikke som dronningens, bare en helt normel bøllehat eller lignende syet af kirsebærstof.

Hvor mange tusinde - eller millioner - kirsebær mon der blev langet over disken - eller som i dette tilfælde udvalgt af kunden selv?

På Johannes Larsen Museet var der igen i år udstillet kirsebærkurve.

Denne med facon som to kirsebær synes jeg var ret genial og godt fundet på. Den er lavet af Felicity Irons fra England.

Den store særudstilling "Skagen og Kerteminde - kunst og fiskeri" er meget anbefalelsesværdig. Jeg har lige fundet ud af, at udstillingen faktisk åbnede i lørdags. Hvor var vi dog heldige, at vi fik den med.

Knud, der som alle bjørne (og mig!) har en sød tand, interesserede sig mere for caféens kirsebærkage, men han fik nu hjælp med at spise den. Trods vores talrige besøg på museet har vi aldrig før haft tid til at slå os ned i caféen, men også den får en anbefaling med.

Dagen sluttede med en dukkert i Storebælt. Vi havde forudset, at det kunne blive aktuelt, så badetøjet var pakket og taget med.

Jazz på fuldtid

Den århusianske jazzfestival lakker mod enden.

Det er første gang, jeg for alvor har haft tid til festivalen - og hvor har jeg nydt det. Da jeg gik på arbejde, måtte jeg nøjes med de koncerter, der tilfældigvis passede med, hvornår jeg havde fri. Sidste år burde jeg have haft tid, men jeg var ikke til så meget, og jeg kan ikke huske hvorfor. Måske var vejret dårligt, så det ikke var så fristende.

Men i år har jeg været til rigtig mange koncerter rundt omkring i byen på vidt forskellige spillesteder.

Scott Robinson med Uffe Steen og Jens Jefsen i Sallings bistro.
Jeg har ofret lidt af lyset på musikerne for at få den flotte udsigt
til blandt andet rådhustårnet med.

På Klostertorvet spillede Hermine Deurloo Quartet fra Holland.
De er gode. Halvdelen af kvartetten er kvinder - ret usædvanligt.

Der kom musik ud fra gården ved Sigfreds Kaffebar, som vi tilfældigvis
kom forbi. Det var Christian Vuust og Frederik Lomborg, der gav en
ikke annonceret koncert.

Café Gemmestedet fyldt til bristepunktet, da Vestbo Trio spillede.

I Pianoværkstedet var alle pianoerne skubbet ud til siden for at give plads til en lille scene og stole til publikum.

Også her var der fyldt til sidste plads, da Flensborg/Venndt Duo spillede. Meget dejlig musik med blandt andet et par fine fortolkninger af Carl Nielsen sange.

Jeg fik ingen billeder fra to af de koncerter, jeg bedst kunne lide.

Den ene var med Mette Juul, der ligesom Malene Mortensen på det øverste billede, gav koncert i Musikhuset. Jeg kan ikke blive enig med mig selv om, hvem jeg bedst kan lide. De er fantastiske begge to. Utroligt så mange gode danske jazzsangerinder, der er, og at fødekæden er i orden, hørte vi, da Det Jyske Talent Big Band spillede i Ridehuset.

To helt unge sangerinder, Rikke og Line, begge præsenteret uden efternavn, sang med Big Bandet, og de må bestemt have en fremtid i jazzen.

Hvor Malene Mortensen lignede en million, var hendes svenske backing straks mere afslappede. Det gjaldt også bassen, der blev spillet af Paul Hinz, og som man kan se på billedet, var den lappet sammen med gaffatape. Den lød glimrende alligevel.

Den anden koncert, jeg syntes var specielt god, var med Pablo Held Trio fra Tyskland. De spillede ét langt nummer. Det varede vist omkring en time, men sådan føltes det ikke, for det var bare anderledes og spændende at høre på.

Festivalen varer et par dage endnu, så mon ikke der stadig er nogle gode koncerter i vente.

Jordbær, jordbær, jordbær

Har jordbærrene ikke været ualmindeligt gode i år? Jeg plejer ikke at være så vild med jordbær, for enten er de for sure, har for lidt smag eller også er de halvrådne i bakkerne.

Men ikke i år. Måske er det, fordi der har været så megen sol, eller også er det, fordi vi har købt direkte hos producenterne. De allerbedste købte vi på Lundø i Sweaterbutikken, som vi kom forbi, da vi for et par uger siden var på en lille uges ferie i Salling.

Der var kun én bakke tilbage i butikken, men det betød ikke, at det var andenrangs bær. De duftede himmelsk, så vi tog bakken med tilbage i campinghytten, og hvert eneste bær var bare en himmerigsmundfuld. Sweaterbutikkens kartofler var for resten også gode. Da vi kørte hjem fra ferie, måtte vi lige en omvej til Lundø for at hente nye forsyninger.

Mere ship ohøj og en hel tønde rom

For at blive i temaet med skibe og rom tog vi en dag til Flensborg, mens Viktor var på ferie hos os.

Flensborg er jo en rom-by og har et rom-museum - eller havde, erfarede vi. Det er nemlig blevet afløst af en afdeling med slavehandel og de Dansk-Vestindiske Øer i deres skibsfartsmuseum.

Det så vi så sammen med resten af museet, og der er da stadig en lille kolonialhandel med et større udvalg af rom i afdelingen.

Der gik lige et sprogligt lys op for os, for hvorfor hedder det egentlig kolonialhandel? Jo, fordi de handlede med varer fra kolonierne, selvfølgelig. Det havde ingen af os tænkt på før.

Inden da havde vi spist kæmpestore hele rødspætter med masser af fjordrejer på Bellevue ved lystbådehavnen. Af bare begejstring over spættens udseende fik jeg den ikke foreviget, inden jeg gik om bord i den, men her er vores udsigt:

På vej til Skibsfartsmuseet kom vi forbi den gamle dampisbryder Stettin. Man kunne komme om bord, så det tog vi selvfølgelig med som en ekstra oplevelse.

Kaptajnen på Stettin. Bemærk hans slips med Stettins logo - ses bedst i stor udgave ved at klikke på billedet. Man er vel ordentligt ekviperet!

Til sidst isspiseri og lidt shopping, og så lukkede forretningerne. Hvilket gjorde, at jeg måtte nøjes med at vindueskigge en supersmart taske. Venter en ny tur til Flensborg? Nå, de har garanteret allerede solgt tasken, der så ud til at være "one-of-a-kind".

Vi havde forrygende vejr i de knap to uger, vi havde feriebørn - den ene efter den anden. Kun en enkelt dag var det koldt og blæsende, men den tilbragte vi da også ved vandet, nemlig i Kattegatcentret i Grenå.

Viktor havde Kattegatcentret på ønskesedlen, og det er mange år siden, vi sidst har været der, så det var noget, der også passede os. Vi deltog i alle aktiviteterne, hvilket stærkt kan anbefales. Vi var så heldige, at være i centret en dag, hvor Doktor Knivskarp var i aktion, og det var næsten det allerbedste.

Jeg kan især godt lide rokkerne. Denne blåplettede, som jeg ikke kan huske navnet på, var slet ikke til at stå for.

P.S. Har slået rokken op. Det må være en blåplettet pilrokke, såmænd.

Ship ohøj

I sidste uge var vi ret maritime. Vi havde besøg af et maritimt interesseret feriebarn, så et par dage blev tilbragt ved Tall Ships Races i Århus Havn.

Der er ingen mangel på motiver ved sådan et stævne, og jeg tog mange billeder. Her er et udvalg:

De pynter i havnen! Efter de små både forrest i billedet ligger
svenske Götheborg, russiske Standart, tyske Alexander von Humboldt II
og norske Statsraad Lehmkuhl. 

Mexikanske Cuauhtemoc, tremastet bark og vist alles favorit,
var konstant åbent. Det unge besætningsmedlem, der galant tog imod,
så ud til at nyde det, og det gjorde de besøgende kvinder også.

Farvestrålende tovværk på russiske Mir,
tremastet fuldrigger og et af de største skibe-

Om bord på fuldriggeren Götheborg hørte vi forelæsning om pirateri. Der var også romsmagning. Det var rigtig sjovt.

Foredraget blev afholdt på kanondækket, og vi lugtede kraftigt af tjære bagefter.

Wylde Swan, tomastet hollandsk topsejlsskonnert, på aftensejlads.

Afslapning om bord på Götheborg inden afsejling-

Georg Stage forlod som den første Århus.
For fulde sejl - flot! Da vi var til Tall Ships Races i 2006, blæste det
for meget til, at sejlene kunne sættes inde i havnen-

Færgen til Sjælland var selvfølgelig nødt til at passe sine afgange.
Det store sejlskib er Pelican of London, gaffelrigget barkentine.

Ikke bare de største skibe er flotte at se på.
Galeasen Albanus fra Ålandsøerne er da et smukt fartøj.

Götheborg på vej ud af havnen.

Både den og Standart havde til publikums store jubel fyret kanonerne af inden afsejling.

Christan Radich, tremastet norsk fuldrigger, sejlede ud som
rosinen i pølseneden. Vi har en gang set Christian Radich i Oslo, så den
har vi en speciel forkærlighed for og glæder os altid til at gense.

Vi foretog os også andet skibsrelateret end Tall Ships Races, men det får lige sit eget indlæg en af dagene.