Heldig igen

Store Bededagsaften sprang jeg hvederne over (jeg synes alligevel, det er et kedeligt bagværk) og var i stedet i strikkecafé hos Sys Fredens i Fandango.

Det var som sædvanligt hyggeligt. Vi fik vist, hvordan man laver venderækker usynligt. Det er de virkelig på den måde, vi lærte. Og for anden gang i træk var jeg heldig i lodtrækningen om aftenens gaver. Denne gang vandt jeg et bundt Malabrigo Lace.

Det er et garn, jeg har kigget på mange gange. Nu er det på vej ud i Fandango. Som Sys siger, så har hun haft det i mange år, og alle dem, der gerne ville strikke af det garn, har allerede gjort det. Bare ikke mig. Jeg har villet gemme det til en særlig lejlighed, men nu faldt der så et i turbanen.

Man må gerne bytte sin gevinst til en anden farve, og jeg kiggede og kiggede, men kunne ikke lade den glade, gule farve, som var i posen, gå tilbage.

Jeg er startet på en bluse til mig selv af alt det Country Casual fra Karen Noe, jeg købte til strikkefestivalen på Fanø for 1½ år siden. Modellen er stærkt inspireret af "Fur" i Annette Danielsens bog Kunsten at strikke en ø. "Alle" andre har allerede strikket modeller fra denne bog, men ligesom med garnet, så skulle ideen lige modnes hos mig først.

Jeg har selv lavet min opskrift, men de forskellige striber bliver meget som i Annette Danielsens model. Det giver lidt disciplin. Hvis jeg selv skulle lave striberne også, blev det sikkert for vildtvoksende.

Jeg er startet med midterstriben og skal så strikke ud fra den til begge sider. Den var lidt langsom at lave med 10 nøgler garn samtidig. Ikke lige noget, jeg kunne strikke i sofaen med en kat på maven. Men den blev færdig i går, og nu kan det begynde at gå hurtigere.

Ind imellem har jeg lavet forskellige mindre ting, bl.a. den søde top "Fiona" fra Rasmilla.

Jeg var igen imponeret over, så gennemarbejdede hendes modeller er. I denne, som er startet for oven, er der forskel på halsudskæringen for og bag. Det har der ikke været i de andre ting, jeg har strikket oppefra, og det har faktisk irriteret mig.

Garnet er Rasmillas Luksusgarn plus en lille rest af Rasmillas Yndlingsgarn. Let, fint, lækkert.

Toppen er givet væk som gave, men måske laver jeg flere med salg for øje.

Citater om katte #20

Katten sover i støj. Først stilheden, i hvilken musen pusler, vækker den.
Hans Kasper

Dette citat giver mig lejlighed til at bruge et af mine mange billeder af sovetrynen Lilit. Det her er nu kun et par dage gammelt. Jeg synes, hun ser så sjov ud, når hun er rullet helt sammen med alle ben og halen på kryds og tværs oppe ved hovedet. På en eller anden måde er det, som om der er flere end fire ben.

Faktisk kunne kameraet godt være musen i citatet. Mange gange, når jeg har set en af kattene sove i en sjov stilling og begynder at indstille apparatet, vågner de. Nogle gange kigger de bare på mig med søvnige øjne, og så er det om at have tålmodighed og håbe, at de ikke absolut skal ændre stilling. Det gjorde Lilit heldigvis ikke denne gang.

Gæk gæk gæk og rap rap rap

I sidste uge var vi på fugletur ved Egå Engsø. Ca. 70 personer udstyret med kikkerter og fotoapparater vandrede rundt om søen på udkig efter fugle. Turleder Morten D. D. spottede nu de fleste. Han vidste lige, hvor han skulle kigge hen, og han vidste også, hvad det var for nogle.

Til min udelte fornøjelse var der hele tre gåsearter: Rigtig mange grågæs, en stor flok bramgæs og nogle få eksemplarer af kortnæbbet gås, som vi så i luften. Jeg fik kun fotos af grågæssene.

De er så sjove, laver en vældig larm og skælder ud, hvis man efter deres mening kommer for tæt på. Og hvis det ikke hjælper, kan de da vende rumpetten til og vralte væk.

Ænder var der selvfølgelig masser af. Jeg er ikke så god til at kende og huske dem. Gråænder og troldænder kan jeg lige klare, men så er det vist også sagt.

På turen så vi i hvert fald også pibeænder og krikænder, men hvad hulen er det for en, det lykkedes mig at få et billede af? Måske en knarand med reflekser på brystet? For knaranden skulle ikke have hvidt bryst, efter hvad jeg har læst og kigget mig frem til.

Vi så også klyder. Det er første gang, jeg har set dem, og det er da en utrolig dejlig fugl - både smuk og sjov at se på.

Hjemme har vi haft besøg af vores dompap-par i det hængende foderhus. Det var en af de dage, hvor det blæste meget, og foderhuset flagrede his og did, men dompapperne blev bare siddende, alt imens de guffede solsikkekerner i sig. Måske nød de ligefrem at få en gyngetur. Jeg nåede ikke at forevige dem. I stedet kommer endnu et billede af grågæssene.

Langt om længe...

...blev det temperatur til at pusle lidt i haven.

Forårsblomsterne har naturligvis været i gang længe, og dem har jeg kigget på inde fra huset. For et godt stykke tid siden beskar jeg lavendlerne, men det er også det eneste pusleri indtil nu.

Det første, jeg gør, er at fjerne visne stauder. Jeg gider ikke rigtig haven om efteråret, og det skulle også være bedst at vente til foråret - men kønne er de ikke, alle de visne og sorte stængler.

Mere spændende er det at prøve at finde ud af, om alt har overlevet. Jeg kunne konstatere liv i meget, men der er også meget, der ser helt tørt og dødt ud. Blandt andet lavendlerne. Måske har jeg alligevel beskåret for tidligt, men så vidt jeg husker, tror jeg det hvert år.

Ud over masser af krokus, scilla, snepryd og haveanemoner er der også et par små iriser, der blomstrer netop nu.

Den på billedet er min favorit med sin intenst fløjlsviolette farve og sin skarptskårne facon. Det lykkedes mig åbenbart ikke at få billedet skarpt, men man kan vist godt alligevel se både irisen og i hjørnet den lille blå anemone, som ikke er en haveanemone, men en "rigtig" blå anemone.

I et hjørne står en hortensia - som er i live, og under den stråler to kæmpestore, snehvide krokusser. Dem kunne jeg ikke huske. Har de virkelig været der før?

Jeg fik frø til kniplingeblomster af Yrsa for et par dage siden. Dem skal jeg have sået i potter en af dagene. Jeg fik også nogle sidste år, men da fik jeg dem sået lidt for sent, så der var ikke så mange, der nåede at blomstre, men de der var, var meget yndige.

Snedronningen i grønt

Dette er ikke, som overskriften kunne antyde, et indlæg om foråret, der vist nu for alvor er på vej, selv om man ikke kan se det lige i dag.

Næ, jeg har såmænd bare strikket endnu en top eller kjole til en ca. 1-årig efter Marianne Isagers fine opskrift, som hun kalder Snedronningen.

Denne gang i Semilla Fino i en støvet grå-grønturkis farve, som jeg selv synes passer rigtig godt til modellen.

Marianne Isagers model er gennemknappet, men det har jeg ligesom i min første Snedronning ændret. Jeg kan godt lide knapper, men der kan også blive for mange efter min mening. Desuden ændrede jeg på ærmerne, så de blev mere jævnt skrånende.

Den grønne Snedronning er gået i gavekassen. Desuden har jeg sat den til salg sammen med andet strik fra selvsamme gavekasse - se fanebladet "Strik til salg" øverst.

Jeg gør mig nu ingen større forhåbninger om, at jeg kan sælge noget. Gud og hvermand strikker jo nu om dage, og det gælder i hvert fald med stor sandsynlighed langt størsteparten af den i øvrigt ikke særligt talrige skare, der kigger min blog. "Butikken" skal dog lige have en chance.

Farlig læsning

Læsning af blogs er farligt for kontokortet! I går læste jeg, at garnbutikken Garn Oasen i Silkeborg har ophørsudsalg med 50% rabat PÅ ALT.

Det var for fristende. Vi tog af sted efter frokost (det er altså fantastisk at være arbejdsfri). Med hjem kom:

Tykt, håndspundet uld i orange, gråt og sort fra Ingeborg Michels i Schwarzwald.

Det glæder jeg mig til at strikke af.

Superblødt Indiecita Alpaca Fleece i skønne grønne nuancer.

Lige præcis denne variant af Opals Hundertwasser sokkegarn har jeg haft kig på et stykke tid.

Der bliver flotte sokker af Opal-garnerne, men måske vil jeg bruge det her til noget andet.

Kultur i påsken m.m.

Vores påskeaktiviteter var meget traditionelle, for vi besøgte en del større og mindre kunstudstillinger.

Den bedste var uden tvivl Holstebro Kunstmuseums udstilling The Staging Area - Peter Linde Busk. Vi kendte ikke Peter Linde Busk i forvejen, men vi kunne rigtig godt lide hans billeder. De er meget varierede, og man finder både humor og alvor, ironi, sarkasme, bekymring, poesi. De fleste har en lang billedtitel, som var sjov at læse, når man ellers havde kigget - for var ens egen tolkning og kunstnerens nu parallelle? Her er en lille billedkavalkade:

Dette hedder: They don't give you any hope,

but they leave you plenty of rope.

Jeg kom straks til at tænke på Billie Holiday og Strange Fruit.

Det her syntes jeg kunne være en illustration
til Johannes V. Jensens Kongens fald.

Der er noget landsknægt og Carolus over det.

Det hedder: The Dam Has Broken, Young Man, and Only Ourselves Can Fuck Up

(hvilket jeg ikke rigtig forstår meningen med)

Mine associationer: De Unge Vilde, måske også Nick Cave.

Ved nærmere eftertanke kunne det godt være en illustration af krigsrædsler.
Titel: You Made Me a Murderer

 

Peter Lunde Busk arbejder også med keramik og grafik.

Dette keramiske værk hedder Charakterkopf 1 (For F.X. Messerschmidt).
Der var adskillige Charakterkopf'er på udstillingen

Det er tredje år i træk, vi har været på Holstebro Kunstmuseum i påsken, og for tredje gang var det en stor fornøjelse. Det er vist blevet en god vane.

Det bliver nok også en vane at tage til RAMA Festival, som vi var i går. Det er de studerende ved Det Jyske Musikkonservatorium, der afholder en hel række små koncerter inden for alle de genrer, der undervises i på konservatoriet.

Man er nødt til at vælge ud, og vi ville ønske, vi kunne have været flere steder på en gang. Vi valgte slagtøjsklassens koncert; mere slagtøj i en koncert, der hed Legetøj, som var for fløjte og slagtøj; lidt af cellisternes koncert og endelig baltisk kormusik. Det, vi hørte, smagte af mere, og hvis vi kan, kommer vi bestemt igen næste år.

Trængsel i skoskabet

Jeg har benyttet påsken til en mindre oprydning i mine sko og støvler. Nærmere betegnet alle dem, der var placeret i skabene i vores baggang.

Der var i alt 29 par: Støvler, sko, sandaler og et enkelt par tøfler. Ikke nogen, jeg bruger ret tit, baggangen er lidt en retrætepost. Man skulle umiddelbart tro, at der var en god mulighed for at få noget udrangeret, men jeg er elendig til at smide sko ud.

Jeg har alle mulige undskyldninger, som i bund og grund allesammen drejer sig om, at jeg nok vil komme til at bruge de sko igen.

Den undskyldning var dog ikke aktuel for mine elskede gulbrune støvler. Som det ses på billedet har sålen på den ene løsnet sig fra resten af støvlen. Den har selvfølgelig været til skomager, men reparationen holdt ikke. Det gjorde mine egne forsøg på at lime heller ikke.

Jeg har holdt hånden over støvlerne i mange år, for måske ville der komme en eller anden mirakelkur, men jeg tror ikke rigtig selv på det mirakel, og denne gang røg støvlerne i skraldespanden. Det samme gjaldt endnu et par sko, og et par sandaler (stort set ubrugte, fordi en rem var alt for stram over mine lilletæer) samt et par sko (der også var for små, men som jeg har beholdt af sentimentale grunde) er blevet sat til genbrug. Endelig er endnu et par under overvejelse, men resten er allesammen rykket tilbage i skabene igen.

Når jeg har så svært ved at smide fodtøj ud, er en af årsagerne, at jeg er bange for, at jeg på et tidspunkt ikke mere kan få noget, mine fødder kan være i.

Mine fødder er meget fodformede, og det er der ikke ret mange sko, der er. Prøv at se ankelstøvlerne på billedet. Øverst et par Fitflop. Rigtig smarte i imiteret firbenskind. Med en sål, der er en drøm at gå på og med en god bredde. Men hvorfor skal de gå ind, der hvor der skulle være plads til storetåen? Ja, og i lilletåsiden også. Faktisk ser de også for store ud på mine fødder, formodentlig fordi de er nødt til at være lidt længere, end hvis de havde været rigtigt fodformede.

Nederst er et par gamle Angulus. De passer min fod. Desværre har de rågummisåler, så de er stort set ubrugelige i fugtigt vejr. Angulus er vist nok begyndt at bruge andre materialer til sålerne. Til gengæld laver de ikke ret mange fodformede sko mere.

Under alle omstændigheder har jeg sikkert fodtøj nok til resten af livet, om jeg så bliver 100. Det er bare ikke så sjovt som at få nye sko, men oprydningen skabte ikke for alvor plads.