Påskehilsen

til alle, der kommer forbi min blog.

Jeg har fundet et gammelt billede fra 2000 frem. Det er en killing fra Lilits første kuld, Zenit, der er fotograferet på en påskeudstilling. Hun er 5-6 måneder på billedet.
Zenits ejer var af en af vores venner, Anne Merete og hendes familie. Det er også Anne Merete, der har fotograferet (tror jeg nok), og hun havde lavet den æggeskal, Zenit ligger i. Det var dog mig, der havde fået ideen, så jeg har en lille andel.

Den lille luksus

Sådan en lille glad bi, en maskemarkør, kan godt være hverdagens luksus. Den var dyr af en maskemarkør at være, men i det samlede regnskab fylder den ikke så meget.

Jeg købte den hos Rasmilla, da vi var på Amager for et par uger siden. Jeg skulle ikke have garn, men jeg kunne jo godt lige kigge lidt på de gode farver i både Rasmillas Yndlingsgarn og Rasmillas Luksusgarn.

Når sandt skal siges, kom jeg også til at købe et par nøgler Kid Silk i neonfarver. Og når vi nu er i sandhedens time, så er den lille bi faktisk ikke nær så god som de garnløkker, jeg plejer at anvende som maskemarkører. Selvfølgelig bruger jeg alligevel bien. Man bliver glad af den - det formår garnløkkerne ikke.

I afdelingen med den lidt større luksus, så har jeg fået strikket fingerløse handsker af mit moskusgarn, købt hos Arnica. Jeg tror, det er det dyreste garn, jeg nogen sinde har købt - men det er jo et godt stykke tid siden, så det er næsten glemt.

Det er virkelig et lækkert garn, helt utroligt blødt og varmt. Jeg overvejer, om jeg ikke også gerne vil strikke et sjal af moskusuld en gang, men så skal jeg lige se alle farverne i virkeligheden først.

Opskriften til handskerne havde jeg fået med sammen med garnet. Den er en videreudvikling af den opskrift, der ligger på Arnicas hjemmeside.

God søndag

Blæs på vejret! Tag en tango (jeg er sikker på, det er tango, også fordi der sad en harmonikaspiller i nærheden) ligesom dette herlige par.

Vi kom forbi det dansende par på "Lizzies Plads" - ved Lyongade/Wittenberggade - på Amager. Kunstneren bag hedder Knud Ross Sørensen, og skulpturen hedder simpelthen Dansende Par. Den bliver man da i godt humør af.

Gamle tøser

Vores to piger - Lilit på 15 og Sarantoya på 12 - har været til det årlige tjek hos dyrlægen. Hvis jeg husker rigtigt, har de ikke været på dyrlægebesøg i det forløbne år.

Lilit måtte have en ny sundhedsbog. Producenten af sundhedsbøgerne regner åbenbart ikke med, at katte bliver over 15 år. Dårligt!

Generelt blev begge katte "godkendt", men de har på hver deres måde lidt problemer med vægten.

Sarantoya havde tabt sig omkring ½ kg. Planmæssigt, for hun var blevet for tyk. Vi kan godt mærke på hende, at hun er mere rask og rørig nu, men hun må gerne tabe sig lidt mere.

Anderledes med Lilit. Hun havde tabt sig 700 g, og det var ikke nødvendigt. Jeg tror nu, der blev ført et forkert tal i journalen sidste år, så hun i virkeligheden kun har tabt 300-400 g, men det var altså heller ikke ønskværdigt. På grund af vægttabet fik hun taget en blodprøve, så lever, nyre og sukkersyge blev tjekket, og heldigvis (og vist lidt overraskende for dyrlægen) var alt som det skulle være. Vi må prøve at få hende til at spise lidt mere.

Vi krydser fingre for, at der igen går et helt år, inden vores katte igen skal slæbes med til dyrlæge.

Billedet blev taget nytårsmorgen, hvor kattene nød en solplet. Det er Sarantoya i forgrunden.

Første udflugt

i år gik til København på den indtil nu flotteste forårsdag i onsdags.

En lovende dag fotograferet fra bussen

Vi var tidligt af sted, denne gang med bus 888. Det var hurtigt, bekvemt og rimeligt i pris, så det prøver vi nok en anden gang. Oven i købet var der kommet en Baresso på færgen, så vi kunne få en ordentlig kop kaffe, og det satte vi pris på kl. 7 om morgenen efter at have været oppe i flere timer.

Næste kop kaffe - som faktisk også blev dagens sidste - fik vi hos min niece. Vigtigere end kaffen var dog, at hendes 4 måneder gamle Emilie var så venlig at vågne op, så vi kunne få set hende.

Hun kan allerede lege med maskemekanisk legetøj med lyd. Kvik tøs! Det er min niece Katrine, der har fotograferet.

Jeg fik afleveret en lille kjole, Snedronningen, strikket i Isager Alpaca 2. Den er for stor til Emilie endnu, men jeg tror nu ikke, den er en størrelse 1 år, som opskriften mener. Snarere 9 måneder.

Den var for resten dejlig at strikke, og det er en god og tydelig opskrift. Den findes i bogen Snedronningen - og andre strikkede historier af Marianne Isager.

Når vi ikke fik mere kaffe den dag, var det, fordi vi sidst på eftermiddagen drak the (med h!) hos den gamle hæderkronede thehandel, Perch.


Jeg har i tidens løb købt en del te hos Perch, men ikke tidligere prøvet deres tesalon.

Det er oplagt at sammenligne med den bedste tesalon her i byen, nemlig Simply Tea. Perch har et - efter vores smag - mere interessant udvalg af te, men Simply Tea's scones er bedre, så det må vist nærmest stå uafgjort.

Den gode te gjorde, at vi ikke havde lyst til mere kaffe - og heller ikke te - den dag. Ikke engang på vej hjem i toget.

Det kan blive småt for enhver...

...selv royale må tage bussen en gang imellem.

Vi kørte i bus med kongen på en af vores utallige busture i sidste uge, hvor vi overværede så meget som muligt af Aarhus International Piano Competition i Musikhuset.

En enkelt dag var vi endda af sted to gange, for da var vi også til symfonikoncert. Det var en af de rigtig gode med Brahms, Sjostakovitj og Ravel på programmet og Malko-vinder Joshua Weilerstein på dirigentpodiet.

Jeg ved snart ikke, hvad der var bedst - Brahms' smukke, smukke 3. symfoni, Sjostakovitj' fantastiske 1. klaverkoncert med en meget velspillende Eriko Takezawa som solist eller Ravels La Valse, som jeg har kendt og holdt af i mange år. Men jo, jeg ved det alligevel godt, for den største oplevelse var Sjostakovitj. Den er minsandten også humoristisk, den koncert.

Det samme gælder (i sagens natur) Carl Nielsens Humoreske Bagateller, som var et af de Carl Nielsen stykker, de unge talenter kunne vælge at spille. Carl Nielsen var obligatorisk, og langt de fleste havde valgt bagatellerne. Ikke alle fik humoren med, men generelt var deltagernes niveau imponerende.

Vi var ikke enige med dommerne og blev barnligt fornærmede, da vores favoritter ikke vandt, men dels hørte vi ikke det hele, og dels er dommernes musikkundskaber selvfølgelig større end vores, så de har jo nok valgt rigtigt.

Apropos det der med, at det kan blive småt for enhver, så er det også blevet lidt småt for mig, for jeg har fået en pænt stor efterskat. Jeg har fundet ud af, hvad miseren skyldes. Både pensionen og efterlønnen har nemlig brugt mit hovedkort - hvilket jeg i øvrigt ikke troede kunne lade sig gøre, og derfor har jeg haft dobbelt fradrag i årets løb. Ikke så godt og naturligvis burde jeg have opdaget det. Jeg har indbetalt! Tak for lån af pengene i årets løb, skattefar.

Forårstegn?

Farvel til vinterens luffer, vanter og handsker. Et kunstværk (?) spottet i området ved Musikhuset og Aros.

Fuglekasserne sammesteds ser en anelse ramponerede ud, men bedømt ud fra fuglesangens intensitet, kunne de - altså fuglene - nok godt tænke sig at finde nogle ledige lejligheder.

Jo, 1. marts lignede det forår. Naturligvis kan der komme tilbagefald, men indtil da er det om at nyde det dejlige vejr.