5 års jubilæum

Min blog fylder 5 år i dag.

Den startede som et projekt på arbejdet, men ret hurtigt fandt jeg ud af, at jeg for min egen skyld ville fortsætte med at blogge også efter projektets afslutning. Jeg bruger bloggen lidt som en dagbog, skriver mest om de gode ting, der sker, og om ting, jeg gerne vil huske.

På de 5 år er det blevet til 414 indlæg. Der er 3 faste læsere, hvilket i sammenligning med andre blogs ikke er noget at prale med, og Blogger siger, at der har været 20380 sidevisninger. Det mest populære indlæg er uden tvivl opskriften på babyundertrøjen. Hvis jeg vil have flere besøgende, må jeg lave nogle strikkeopskrifter :-)

Bør man fejre det - hvordan? Jeg kan se, at det er populært at lave giveaways, som det så smukt hedder, men det har bloggen vist for få læsere til, og jeg har heller ikke lige fundet på noget velegnet.

Jeg har også tænkt på at lave endnu en blog, men jeg har ikke lige tænkt færdig.
Kan jeg i det hele taget finde på et velegnet billede at sætte på? Nå, det bliver mit yndlingsbillede af guldklumperne, som jo også er en vigtig ingrediens i bloggen. Hvis jeg ellers har lavet mine etiketter - eller tags - ordentligt, så har det ikke tidligere været vist her på bloggen.

Sarantoya er forrest, Lilit holder om hende

Rubjerg Knude

Hvad er det for nogle sanddynger, der ligger derude? spurgte jeg en af de første dage, vi kørte rundt i Skallerup-området. Dem havde vi da aldrig lagt mærke til før. Der var meget længere til dyngerne end på billedet, og det er meget mærkeligt, at vi ikke havde bemærket dem før, for man kunne se dem fra mange forskellige retninger og på meget lang afstand.

Det viste sig selvfølgelig at være sandklitterne ved Rubjerg Knude, og jo tættere vi kom på, jo mere imponerende blev de. Ligeså imponerende som Råbjerg Mile - og det siger jo en hel del.

Jeg troede først, det ville være umuligt for mig at gå op på toppen, men det var nu ikke så slemt.

Halvvejs oppe ad milen - udsigt mod Lønstrup. 

Et kig ned ad den 15 km lange Lønstrup Klint

Udsigt mod Rubjerg Knude Fyr.

Fyret har været næsten tilsandet, men nu er sandet fløjet længere ind i landet, og det fortsætter det med. Til gengæld rykker klinten hele tiden nærmere, og det varer nok ikke så længe, inden fyret styrter i havet - eller bliver revet ned.

På billedet med udsigt mod Lønstrup kan man midtvejs skimte den næsten nedrevne Mårup Kirke. Der var vi en anden dag, og lidt nord for kirken ind mod Lønstrup var der en trappe ned ad klinten. Dorthe skulle ikke nyde nogen nedstigning, men Lise og jeg forcerede trappen ned på stranden for at kigge på klinten. Det gik også meget godt.

Op igen var bare meget værre. Trappen knirkede voldsomt, og nogle steder dirrede den også temmelig kraftigt. Noget af vejen går trappen over et stort hul. Ikke særlig betryggende, jeg forsøgte at kigge hverken ned eller op, men bare køre på i et jævnt tempo, mens jeg talte trin. Jeg fik dem til lidt over 130, men Lise talte kun 121. Det er nok hende, der har ret.

Når man er i området, må man ikke snyde sig selv for et besøg på Strandfogedgården. Et fint lille museum hvor man får en masse at vide om sandflugt og om Rubjerg Knude.

To nye undertrøjemodeller

eller på nudansk veste:

Den til venstre i størrelse 6-9 måneder, tror jeg, er fra Lene Holme Samsøes bog Sødt og blødt. En dejlig gennemarbejdet opskrift, let at strikke efter, og jeg synes også, det er blevet et fint resultat. Kun mener jeg, det generelt er bedre med stolpelukning - det må være lettere at få over de smås hoveder.

Opskriften til modellen til højre fandt Yrsa til mig i Hjemmet. Jeg har strikket størrelse nyfødt. Den vil jeg helt sikkert lave igen, måske lidt større. Opskriften var i nr. 12 fra i år. Jeg kan ikke finde den på bladets hjemmeside, men måske ledte jeg ikke grundigt nok.

Begge disse har jeg strikket i Drops BabyAlpaca Silk, meget lækkert.

En særlig hilsen til Darleen

Skagen ligger godt nok ikke lige op ad Skallerup, men der er dog ikke nær så langt som fra Århus, og en af vores feriedage måtte vi altså til Skagen og spise rejer. D.v.s. faktisk ville jeg have haft samme fiskesuppe som sidste år, men den var ikke på menukortet mere, så vi gik efter rejer i stedet.

Efter granskning af alle de forskellige steder ved havnen valgte vi Wittcos rejesymfoni. Pillede rejer, upillede rejer, rejer i hvidløg, rejer i chili, rejesalat og grillede rejer på spyd. En smule brød og lidt hvidløgsmayo. UHM!!! Skalrejerne var de bedste rejer, vi fik i hele ferien.

Siku status

Siku bliver 9 måneder i dag. Han vejer 72 kg. Vi besøgte ham igen i går. Nogle gange ligner han en voksen isbjørn, bare i miniformat, men det meste af tiden ser han stadig babyagtig ud. Og især er hans adfærd meget "babyet".

Sikus tunge er nu flot blå

Var der noget?

Siku er god til at lege selv.
Træstammer er rigtig godt legetøj.

Det er ikke noget problem at sidde oprejst,
hvis der er noget interessant at kigge efter.
Måske kommer en af hans dyrepasservenner med mad?

Gået i brædderne

Siku må vist være et af de allermest fotograferede væsener overhovedet. Der er også masser af Siku-film på You Tube.

P.S. Sikus mørke pletter i pelsen skyldes alger fra hans sø. Vi fik at vide, at da der var varmebølge, tilbragte han næsten hele tiden i søen.

Hjemme igen

...efter en uge i Skallerup Klit. Sådan var udsigten fra vores køkken og badeværelse:

Fra stuen var der også udsigt til Vesterhavet, men i en anden vinkel.

Vi har været i Skallerup Klit et par gange før, første gang endda i det samme hus, men aldrig om sommeren og aldrig en hel uge. Det var bare om at nyde det dejlige sommervejr. Faktisk er jeg forbavset over, at der er skumtoppe på bølgerne på billedet, for på trods af at huset hedder Skumsprøjten, så vi kun meget få gange bølger af den størrelse.

Skønt at vi fik chancen for at bo i Skumsprøjten om sommeren. Jeg er nemlig bange for, at der ikke bliver flere muligheder. Det er - helt forståeligt - et meget populært hus, og som pensionist kan man først leje Århus Kommunes Feriefonds huse med 3 måneders varsel. Egentlig en helt rimelig regel, og det er da fint, at man i det hele taget stadig kan leje husene, men visse begrænsninger er der altså.

Selv om jeg selv synes, at solnedgangsbilleder er kedsommelige, så kan jeg ikke lade være med at vise et enkelt.

Solnedgangen bliver altså ikke bedre end ved Vesterhavet!

Citater om katte #13

Jeg elsker katte, fordi jeg nyder mit hjem, og kattene i tidens løb bliver dets synlige sjæl.
Jean Cocteau

Sarantoya illustrerer citatet. Jeg tror, vores hjems sjæl tit er noget søvnig.

Klæder den mig?

Det ser ud til, at Lilit mener, den nye tunika klæder hende. Jeg havde lige smidt den på min seng, inden den skulle vaskes, og straks var Lilit der.

De grønne farver matcher nu også hendes øjenfarve fint.

Ser det ikke ud til, at hun tror, jeg har strikket til hende?

Jeg fik dog vristet tunikaen fra hende, og jeg synes også, den klæder mig, selv om jeg desværre ikke har grønne øjne.

Efter vask er der ingen kradsefornemmelse mere. Jeg har skrevet om de medvirkende garner her. Det eneste, der ikke er nævnt, er båndgarnet, som jeg har brugt til en enkelt stribe så langt nede på tunikaen, at mit sarte skind ikke bliver ramt, for det er 100% kunststof og garanteret ikke behageligt mod den bare hud. Men det giver en god effekt - også bedre end billedet viser.

Bortset fra det er jeg nødt til at forsømme bloggen i denne tid. Der er jo OL med hvad deraf følger af mange timer foran tv-skærmen.

Ganske vist er vi - som sædvanligt - utilfredse med både informationsniveauet og med mange af kommentatorerne. Angående det første er vi for eksempel i atletikken vant til at blive oplyst om deltagernes personlige rekorder og årsbedste, og om de sætter nye rekorder. Det er der ikke meget af fra London - kun olympiske og verdensrekorder har interesse. Det burde ellers være en smal sag i vores computertider.

Kommentatorerne er et kapitel for sig. Tit snakker de om noget helt andet end om det, der foregår lige nu og her. Dårlig journalistik, synes jeg. Gymnastikken blev heldigvis vist på Sverige også, for Eurosport kunne vi dårligt holde ud. Den kvindelige kommentator sagde konsekvent "gymmestik"!

Flere af kanalerne er mere optaget af at vise deres egne studier og studieværter. Også selv om der foregår spændende konkurrencer, som man så bliver snydt for, samtidig. TV2 er særlig slem. Hvorfor sender de ikke deres selvsving forskudt?

Heldigvis har vi mange valgmuligheder, og ydermere er selv en dårlig sportsudsendelse bedre end ingen sportsudsendelse for os. Så har vi også noget at skælde ud over ;-D