Kedsomhed

Weekendens mål af kedsomhed blev rigeligt nået i går, hvor vi så Århus Teaters opførelse af Solens børn efter Gorkij. Vi er ikke så teater-mindede, og det her mindede efter vores mening mere om dilettant end om professionelt teater. Gab!

Ikke mere kedsomhed til os, så i dag tog vi til fritidsmesse i Fredericia. Mest for at kigge på strik og garn selvfølgelig.

Først besøgte jeg Garnheksens stand, hvor jeg havde fundet ud af, at Hanne Pjedsted fra Designstrik demonstrerede kanter. Det kunne jeg godt bruge, og næste gang jeg skal strikke et knaphul, vil jeg også bruge hendes "opskrift" som ligger på nettet. Det ser bare pænt ud.

Vi kiggede selvfølgelig på alle de garn- og strikstande, der var, og til Dorthes fornøjelse var der også miniaturer - og så kiggede vi på lidt andet også. Det var en meget hyggelig messe, og mange steder sad både børn og voksne og arbejdede med forskellige ting. Her er lidt stemningsbilleder:

Som jeg tidligere har nævnt, har jeg rigeligt med garn liggende, så det skulle jeg ikke rigtig have noget af. Men lidt skulle jeg selvfølgelig have, og da jeg nu ikke skulle have så meget, valgte jeg det allermest lækre og luksuriøse - og dyreste - nemlig moskusgarn fra Arnica. Jeg købte bare 25 g til et par pulsvarmere. Det bliver spændende at prøve!

Jeg har godt nok taget et billede af garnnøglet, men et billede af moskusokser er ærlig talt mere spændende. Jeg har fundet det her på Flickr. Fotografen hedder Mary Harrsch.



Der var også garn af hundepels på messen, og også ting lavet af det. Det har jeg aldrig set før.


Gad vidst om denne hund, som så ud til at hygge sig på messen, kunne give et bidrag. Umiddelbart ser det ud til, det har pels nok.

Efterårets velsignelser

Jeg synes, de er svære at finde, efterårets gode sider. Det bedste er vel, at nu varer det et helt år, før det igen er efterår.

Men der er nu i hvert fald endnu en god ting, og det er alle de dejlige grøntsager. Rødbeder for eksempel. Vores opskrift på rødbedesuppe stammer fra en russisk kogebog, og vi lavede denne kødløse rødbedesuppe - eller borsjtj - første gang for mange år siden.

Vi har glemt den i et par sæsoner, men i år blev det til en god stor portion, så der blev en hel del til fryseren også. Jeg må indrømme, at min andel kun bestod i at købe rødbederne. Dorthe stod for resten af arbejdet. Da jeg kom hjem fra arbejde, stod der bare en gryde dampende og duftende suppe.

Her er OPSKRIFTEN:

500 g rødbeder
250 g gulerødder
200 g selleri (i originalopskriften kålrabi)
1 lille kålhoved
2 løg
5 kartofler
250 g svampe (i originalopskriften 100 g tørrede rørhatte)
salt, peber
4 spsk tomatpure eller 4 middelstore tomater
2 spsk smør eller olie
6 eller 9% creme fraiche (i originalopskriften smetána)
eventuelt citronsaft

• rødbeder, gulerødder, selleri og kartofler renses og skæres i terninger. Smør eller olie varmes op og alle grøntsager undtagen kartoflerne puttes i og småsnurrer over svag varme under tætsluttende låg.


• svampene skæres i småstykker og brunes i fedtstof sammen med de finthakkede løg. Puttes derefter i gryden sammen med kartoflerne (i den oprindelige opskrift skal kartoflerne først i næsten til sidst, men jeg kan nu bedst lide, når de er kogt helt igennem).


• Der tilsættes yderligere et par l vand, salt og peber, og suppen simrer videre.


• Kålhovedet strimles og lægges ned til de næsten møre grøntsager.


• Når kålen er mør, tilsættes tomatpuré eller tomater.


• Når alle grøntsager er møre, er suppen færdig.


• Smages til med cremefraiche og måske citronsaft og serveres dampende varm med et godt brød til.


• OBS: Hvis suppen skal fryses, skal tilsmagningen med creme fraiche og citronsaft vente, til den skal spises.

Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at der - bortset fra peber - hverken er krydderier eller krydderurter i suppen. Måske ville opskriften have set anderledes ud i en nymodens kogebog. Men jeg synes også, at grøntsagerne i sig selv giver smag nok, så yderligere krydring er unødvendig.

100 år...

...skulle den amerikanske komponist Alan Hovhaness (1911-2000) nå at blive, inden jeg opdagede hans eksistens. Men bedre sent end aldrig.

Jeg hørte noget af hans 6. symfoni en morgen i radioen. Det lød rigtig godt, syntes jeg, men selv om jeg spidsede ører, fik jeg ikke fat på komponistnavnet. For en gangs skyld stod musikken heller ikke på DRs playlister. Jeg kontaktede DR pr. email og fik et venligt svar efter en uges tid.

Minsandten, de århusianske biblioteker er indehaver af flere cd'er med musik af Hovhaness, og på en af dem er også den 6. symfoni, som har titlen Celestial Gate. Hele CDen hedder Mountains and Rivers Without End efter en af de andre Hovhaness-kompositioner, og det er bare godt altsammen. Den er kommet på min ønskeseddel.

Når indlægget illustreres af et foto af en sort kat, er det, fordi der på Hovhaness-siden er et dejligt billede af Hovhaness og hans sorte kat Rajah. Der står om det: "Hovhaness adored cats, and believed them to be very intelligent. Here he is pictured with his favourite cat, Rajah Mahatmah Hoyden (1935-1949), originally called Haydn. Long after the cat died the composer's correspondence alludes to ongoing spiritual visitations from it, and he continued to leave milk out for Rajah overnight".

Jeg er for resten ret stolt af netop dette foto. Sorte katte er altså ikke lette at fotografere, men det lykkedes med denne, synes jeg.

En ny taske???

Nej, nej, overhovedet ikke. Elvis er en pung - eller også er han bare et stykke legetøj.

I hvert fald faldt jeg for ham i en legetøjsbutik i Göteborg. Legetøjet er mest Dorthes afdeling, og mens hun kigger på dukkehustilbehør, kigger jeg tit på tøjdyr. Ligesom med taskerne KIGGER jeg kun.

Boston terrieren Elvis fra Fuzzy Nation har bare en lille lynlåslomme i ryggen, så han har jo et praktisk formål. Det er en ganske lille lomme - ekspedienten (en kvinde) i forretningen mente, at der kan da være en læbestift i den, "og hvad mere har man brug for?"

Jeg har nu brug for en del mere, og mine tasker er som regel både store og fyldte, men der kan faktisk også være en hotelværelsesnøgle i lommen - og så kan det sædvanlige taskeindhold jo blive på værelset. Så Elvis KAN bruges til noget. Han havde sin debut i Heide - og han er da charmerende, ikke?

Nærmeste storby

Nærmeste storby fra Ålbæk må vel være Göteborg, og nok er der fine shoppingmuligheder i Skagen, men de står alligevel ikke mål med Göteborgs.

Vi tog i vores ferie på en endagestur fra Frederikshavn. Der er ikke så mange afgange, som der var engang, så vi kunne først være der ved middagstid, men det måtte vi så lade os nøje med.

Indsejlingen gennem skærgården er fantastisk, og jeg kan rigtig få set kraner. Denne gang lå det store containerskib Estelle Mærsk ved de flotte røde og blå kraner.

Vel i land drønede vi straks til Haga-området, hvor vi startede med at spise frokost på Le Petit Café.

En superhyggelig café med rigtig god mad. Deres kager så også fantastiske ud, men vi blev rigeligt mætte af frokosten. Le Petit Café anbefales varmt.

Det blev udelukkende en shoppedag, først i Haga, bagefter i området omkring Vallgatan og Södra Larmgatan, hvor der er en masse små specialbutikker. Og til sidst tilbage til Haga igen.

Vi ville have kaffe på Café Kringlen, som vi kender fra tidligere. Det skulle vi ikke have gjort! Kaffen var tynd, og de to forskellige chokoladekager, vi fik, var begge nærmest uspiselige. Vi levnede det meste, og kunne ikke spise mere resten af dagen - hvilket selvfølgelig var en begrænset ulykke.

Men ih, hvor vi fortrød, at vi ikke var vendt tilbage til Le Petit Café, eller - endnu bedre - havde snuppet en pandekage på Linnégatan.

Pyt, det var under alle omstændigheder en herlig dag, som vi har tænkt os at gøre om næste sommer. Når færgen først sejler kl. 10 fra Frederikshavn, kan man let nå det også fra Århus uden at skulle ekstremt tidligt op. Og næste gang gemmer vi appetitten til pandekageboden.

På det sidste billede fra hjemturen kan man rigtigt se, hvor stor Eriksberg-kranen er. Wow! siger jeg bare.