Sider

søndag den 27. februar 2011

Strikke-nedtur

Jeg har jo et stykke tid været i gang med at overtale mig selv til at strikke noget andet end sjaler og småprojekter, og jeg havde også fundet opskriften på en lille jakke, jeg godt kan tænke mig.

Opskriften er beregnet til Drops Silke Alpaca - et garn, der ikke kan købes mere, og det gør vist heller ikke så meget, for det havde ekstremt kort løbelængde, så jakken ville blive temmelig tung.

Nå, jeg måtte finde på noget andet og har besøgt adskillige garnbutikker. I den udmærkede butik Uldma i Randers besluttede jeg mig endelig for to kvaliteter: Drops Alpaca i en grågrøn meleret og Semilla fino fra BC garn i en lys turkis/petroleumsfarvet.

Jeg gik straks i gang og strikkede et godt stykke på ryggen, men det gik langsommere og langsommere, og nu kommer det til at gå baglæns, for jeg trævler det hele op.

For det første synes jeg, at resultatet bliver for blødt og slattent - jeg vil garanteret aldrig komme til at bruge den jakke, selv om den sikkert ikke ville kradse. For det andet kan jeg slet ikke lide de to garnkvaliteter sammen. Jeg synes, det ser kedeligt ud, og hvor jeg troede, at det melerede ville give liv, giver det bare et småsnusket udtryk, synes jeg.

Jeg ved ikke rigtig, om jeg vil prøve med noget andet garn, men det indkøbte går i hvert fald i lageret indtil videre. Jeg er rykket tilbage til start og er begyndt på endnu et sjal og en dukketrøje.

mandag den 21. februar 2011

Huh, det er koldt!

Men det har den fordel, at jeg har rig lejlighed til at promenere mine nystrikkede halsedisser/peleriner/kraver.


Den gulbrune er strikket af Araucania Nature Wool. Rullekraven er så stor, at den kan slås os om hovedet og bruges som hue.

Jeg har også strikket en i Rowan Kid Classic, som opskriften er designet til. Der skulle egentlig være en meget lille snoning i ribben. Den lavede jeg i Rowan-udgaven, men havde ikke lige forudset, at den burde være på modsat side af skulderkravens forside - og det stod ikke i opskriften - så den ses kun, når kraven er slået op til hue. På den gulbrune udelod jeg simpelthen snoningen.

Den anden er specielt lavet til en Olars Ulla frakke, jeg købte i efteråret. Frakken er i A-facon, som jeg godt kan lide, med strudhætte (flot, men ubrugelig) og syet af en lækker, tyk uld, men den er lidt et fejlkøb. Bl.a. fordi den er lukket med lynlås fra bunden og helt op i halsen, og der er ikke nogen finesser, der gør, at man ikke kan mærke lynlåsen på halsen. Jeg kan meget bedre lide, at mit overtøj er lukket med knapper.

Jeg kunne selvfølgelig bruge et tørklæde, men jeg synes, en moderne halsedisse er mere velegnet, så jeg strikkede denne af Manos Silk Blend og Indiecita Alpaca - 1 tråd af hver. Manos-garnet er ekstremt lækkert. Det kunne jeg godt tænke mig at strikke mere af.

lørdag den 19. februar 2011

Sport, sport, sport

Som det er læsere af denne blog bekendt, så er jeg vild med sport. Det vil sige "spectator's sport", som det hedder på udenlandsk - på dansk må det vel være tilskuersport. Jeg må med skam at melde bekende, at jeg ikke dyrker sport selv.

Der er dog en enkelt undtagelse: Jeg kan vældig godt lide at bowle - man kan vel godt kalde bowling en sport? Jeg er overhovedet ikke skrap til det, jeg synes bare, det er sjovt.

I torsdags havde vi igen en fridag - det er ved at blive en vane :-) eller for mit vedkommende en halv fridag. Den blev tilbragt sammen med Dorthes søster og hendes familie, og om aftenen bowlede vi. Jeg var nu noget utilfreds med mit resultat, for jeg fik kun en enkelt strike, og det var endda lidt med snyd, for maskinen havde ikke rejst alle keglerne op fra den forrige deltager, så jeg kunne nøjes med at ramme tre kegler for at få min strike. Så vidt jeg husker, fik jeg mange flere strikes, sidst jeg bowlede, så det går åbenbart tilbage med færdighederne.

Om eftermiddagen så vi Yogi Bear i biografen, og Yogi Bear er altså...nå ja, Yogi Bear. Jeg har en særlig veneration for ham, for jeg kan huske Yogi Bear filmene fra min barndoms fjernsyn. Det var faktisk gennem de film, jeg fik kendskab til Yellowstone nationalparken. Den kunne jeg godt tænke mig at besøge i det virkelige liv.

Filmen var da meget god, men den bliver nu nok ikke årets film for mig. Den har æren lige nu, for det er den eneste, jeg har set indtil videre, når jeg ikke tæller operabio med - og det er ligesom lidt andet.

søndag den 13. februar 2011

Mahler i fare

I torsdags var vi igen til symfonikoncert, denne gang med Mahlers store 3. symfoni på programmet.

Det var lige ved, jeg måtte blive hjemme. Jeg har været plaget af vinterens tredje forkølelse (!) og havde bl.a. en irriterende tør hoste. Jeg kan ikke fordrage, at folk tager til koncert, når de hoster vildt, så jeg måtte jo overveje, om det var tilfældet med mig selv.

Torsdag havde vi begge en fridag og skulle egentlig have været på udflugt til en garnforretning, men vi var fornuftige og tog en slapper hjemme i stedet, så jeg hostede ikke så slemt, da vi nærmede os aftenen. Jeg tog en hostestillende pille og bevæbnede mig med Bentasil, og det gik også godt nok. Jeg hostede kun to gange og begge gange ganske lidt.

Mahlers symfonier er altså imponerende, og det gælder også den 3.
STORT orkester, kor, solist, musik, musik, musik i utallige variationer. Man skal godt nok gøre sig umage, hvis man skal kede sig til Mahler.

Det var sjovt, at trombonespiller Jesper Busk Sørensen var hentet "hjem" fra Berlin for at hjælpe i messingblæser-sektionen. Han havde ligesom de fleste andre i orkestret nok at gøre.

Billedet er lånt fra Berlinerfilharmonikernes hjemmeside. Dem håber vi på at komme til at høre, næste gang vi skal til Berlin.

onsdag den 2. februar 2011

Kaninens år - eller kattens

Glædeligt nytår! I morgen er det nyårsdag efter den kinesiske kalender, og vi går fra oksens år ind i kaninens. Eller harens.

Det er også nytår efter den vietnamesiske kalender, men her går vi ind i kattens år, har min kollega Thanh, der er født i Vietnam, fortalt mig. Hun er endda selv født i kattens år.
Så godt nytår til alle - kinesere, vietnamesere, danskere og alle andre. Måtte det blive et rart og fredeligt kaninens og kattens år!

Billedet tog jeg i søndags i Musikhuset, hvor der var liv og glæde til den kinesiske forårsfest, som denne årlige begivenhed også kaldes.