Sarantoyas bedste stund...

...er om morgenen.
Når jeg står op, er hun der som en mis :-) Vi går ned og henter hendes allergimedicin samt en lille smule mad, som hun får på Dorthes værelse. Lilit snorksover bare videre i sin katteseng inde hos mig. Når Sarantoya har spist, møffer hun sig ned til den søvndrukne Lilit.
Efter lidt puffen frem og tilbage falder de begge i søvn, og det, tror jeg, er Sarantoyas allerbedste time. På billedet er det Sarantoya til venstre.
På en kold og mørk morgen kan jeg ikke undgå at blive lidt misundelig...

Parabener

Det er en jungle at undgå mærkelige og måske sundhedsskadelige stoffer i alt muligt.

Når man spørger i butikkerne, får man ikke ret god hjælp. I min lokale Matas i City Vest har jeg et par gange spurgt, om diverse cremer indeholder parabener. Det gør de som regel, men i stedet for at henvise mig til nogle produkter, der er parabenefri, har de fortalt mig, at der næsten ikke findes noget, der ikke indeholder parabener, og "for resten er det overhovedet ikke bevist, at parabener er skadelige". Det er simpelthen så dårlig vejledning, at jeg nu har lagt den forrretning på is.

Jeg har opgivet at holde øje med alt, og da jeg ikke har lyst til udelukkende at bruge Neutral og lignende, koncentrerer jeg mig om to ting: Hormonforstyrrende stoffer og allergifremkaldende duftstoffer - det sidste fordi jeg bor i hus med en allergiker, for selv kan jeg godt lide, at der er en svag duft i min creme.

Jeg bruger ansigtscreme hver dag, og vil gerne have en lækker antirynke creme. Egentlig troede jeg, at jeg havde fundet et par cremer, der opfylder betingelserne, men det er desværre ikke helt rigtigt. Beauté Pacifique-cremen indeholder ganske vist ikke parabener eller parfumer, men den indeholder et suspekt UV-filter. Gad vidst om der findes et ikke-hormonforstyrrende UV-filter - og er det så bare, fordi det ikke er blevet testet endnu?

Dr. Scheller-cremen er i hvert fald fri for de hormonforstyrrende stoffer, men der er vist et par at de mistænkelige parfumer. Øv!

Jeg er i øvrigt også imod dyreforsøg. Der er ingen mening i, at dyr skal lide på grund af menneskers bekvemmelighed og forfængelighed. Man er ikke engang sikker på, at selv om dyr ikke tager skade af et-eller-andet, så er det også uskadeligt for mennesker - og omvendt. Af den grund bruger jeg ALDRIG præparater fra L'Oreal og de firmaer, der er tilknytte L'Oreal: bl.a. Biotherm, Garnier, Lancome, Maybelline, Vichy og Yves Saint Laurent. De har udtalt, at de vil gøre alt for at undgå, at dyreforsøg bliver forbudt i afprøvning af kosmetik. Uanstændigt, synes jeg.

Det er altså ikke let! Måske skulle jeg alligevel gå over til de svanemærkede, men kedelige, mærker.

Links:
Forbrugerrådets side om hormonforstyrrende stoffer
Miljøministeriets side om allergifremkaldende parfumestoffer
Beauté Pacifiques side med fuldstændig indholdsfortegnelse i alle deres produkter. Ros til dem for det - men find lige et andet UV-filter, tak!

Strikkede sjaler

Jeg strikker sjaler i øjeblikket. Med hulmønster. Det er meget lang tid siden, jeg sidst strikkede med hulmønster, men da jeg først fandt ud af opskriften, blev jeg helt pjattet med den, så nu vil jeg strikke flere sjaler efter den opskrift. Det er altså ikke sjalet på billederne.

Selv er jeg ikke så vild med at gå i strik. Det er for varmt, og jeg har en irriterende sart hud (egentlig burde jeg være ægte rødhåret, men jeg er bare blevet begavet med fregnerne og den umulige hud. Den røde hårfarve må jeg få ad kunstig vej), så det er meget sjældent, at jeg ikke synes strik kradser. Men lige præcis sjaler kan jeg godt lide at gå med. De er selvfølgelig ikke så tæt på den bare hud, og de giver en behagelig varme, synes jeg.

Billederne viser mit yndlingssjal, der nok er 25-30 år gammelt. Det er eget design, strikket lige ud af hovedet, og jeg har selv farvet garnet med indigo, så jeg kunne få rigtig mange forskellige nuancer. Der er mindst 7 forskellige blå farver i sjalet - det kan man vist ikke købe sig til i samme garntype. Jeg plantefarvede masser af garner dengang.

For resten kan jeg også godt lide hjemmestrikkede sokker - især i denne tid. Og de må godt være uldne.

Overraskelse

Selv om Øst for Paradis er min yndlingsbiograf, så dur den alligevel ikke til operabio. Der skal en ordentlig stor sal og et super lydanlæg til - og det har de i BioCity.

I går så vi Offenbachs Hoffmanns eventyr. Jeg ved ikke, hvad jeg havde ventet, men under alle omstændigheder var det bedre. Det var også en ualmindelig stærk besætning, både udi sang og i ageren.

Alle var gode, og alle burde egentlig fremhæves, men jeg nøjes med to. Kathleen Kim som den mekaniske dukke Olympia (billedet) var bare så sjov og sang bare så godt. Hun var simpelthen et fund til rollen.

Den store stjerne var selvfølgelig Anna Netrebko som både Stella og Antonia. Egentlig havde Offenbach vist ment, at alle Hoffmanns fire tilbedte skulle synges af den samme, men jeg synes såmænd, det var imponerende nok med to.

Anna Netrebko har simpelthen den smukkeste stemme. Selv om hun er sopran, så er der også en hel masse mørke undertoner, det er helt vidunderligt at høre. På et tidspunkt sang hele det store kor og alle hovedpartierne samtidig, og man kunne hele tiden høre Annas fantastiske stemme gennem det hele. Man var lige ved at få kuldegysninger, så smukt var det.

Bedste foretilling indtil videre i denne sæson. Det sagde jeg også, da vi havde været til Turandot. Det kan da ikke blive ved med at blive bedre og bedre.

Film, film, film

I jule- og nytårsfridagene nåede vi at komme i biografen hele to gange. Begge gange i Øst for Paradis, som "selvfølgelig" er vores yndlingsbiograf. Vi er heldige at have sådan en biograf her i Århus. Uden dens eksistens ville vi ikke komme i biografen nær så tit.

Først så vi Koncerten, en underholdende og sjov menneske/musikfilm. Klassisk musik, altså. Rumænsk-russisk-fransk? Den kan vi godt anbefale.

En uges tid efter så vi The Imaginarium of Dr. Parnassus (dansk titel efterlyses!). En rigtig flot film-film, der udnytter mediets muligheder og med en vedkommende Faust-historie. Den anbefales også.

I efteråret så vi også et par film. Pigen der legede med ilden syntes vi var endnu mere kedsommelig end forgængeren, og vi har ikke i sinde at se den sidste i trilogien - ikke en gang på dvd.

Og den allerbedste Looking for Eric, som minsandten heller ikke er blevet begavet med en dansk titel. Det er Ken Loach - en af de få instruktører, vi kender nu om dage - i ualmindelig mildt humør. Selvfølgelig mangler den sociale indfaldsvinkel ikke, men det gør den gode britiske humor heller ikke. Topkarakter herfra. Man kan vist stadig nå at se den i biografen enkelte steder.

Argentinsk musik og Jenkins

Som lovet i går nogle links.

Chango Spasiuks egen webside. Her er en YouTube video med ham.

Her står noget om Luis Borda Ensemble. Jeg har ikke fundet nogle ordentlige videoer. Der er en hel del, men på dem, jeg har kigget, har kvaliteten ikke været noget at prale af. Til gengæld er billedet af Luis Borda og hans ensemble.

På YouTube er der mange links til Karl Jenkins musik. Denne er til Sanctus fra The Armed Man. Der er mange kommentarer til videoen - især til de ledsagende billeder, som altså blev vist ved den koncert, hvor Jenkins himself dirigerede sin Sanctus.