Så var det Zoogins fødselsdag...

Vores kattefødselsdage ligger tæt i de sidste par måneder af året, og i går var det Zoogins tur - 9 år blev han minsandten. Jeg havde bare ikke tid til at blogge, for vi var på besøg hos Uzuri i Randers.

Zoogin blev født i Lilits første kuld, og han blev den eneste søn, hun fik. Han var en supersød killing og blev en superdejlig kat, som siden han var gammel nok til det, har nydt livet hos Liza og I.C.

Apropos Lilit, så fyldte hun 11 d. 11. december. Billedet er selvfølgelig fra dengang. Zoogin er bare 2½ uge gammel, og faktisk havde han ikke engang fået navn endnu på det tidspunkt, men blev bare kaldt 2eren.

Til lykke, Sarantoya

Godt nok er det juleaftensdag, men det er altså også Sarantoyas 8 års fødselsdag, og da det nu er sådan en dejlig lys dag, syntes jeg, der skulle et fødselsdagsbillede på bloggen.

Det skal nemlig helst være en lys dag, hvis man skal fotografere sine katte indendørs uden flash - og det plejer at blive bedst. Så dagen burde være perfekt, men solen kan forårsage andre problemer.

Når solen rammer kameraets objektiv, kommer der nemlig tit en lille solrefleks et eller andet sted. Den farer rundt, alt efter hvordan kameraet bevæges - og det er bare sjovt at se på, synes kattene. Altså kigger de tit på solpletten i stedet for på fotografen, og det er også tilfældet med dette billede. Det blev ikke til så mange billeder, men det blev i hvert fald til lidt leg med solpletten - en ekstra fødselsdagsleg.

Til lykke, lille månestråle!!!

En julekaktus

Hvem siger egentlig, at det kun er grantræer, der kan iklædes lys ved juletid. Må en stakkels kaktus ikke være med?

Jo, det må den godt - eller det måtte den i hvert fald sidste år i Flensborg.

Desværre var vi kun i nærheden af kaktussen, mens det var lyst. Den var sikkert meget flottere i mørke.

Honning hjerterne var vist mere dekorative end delikate. De så rigtig godt ud, når de hang mange sammen.

GLÆDELIG JUL til bloggens læsere

Juleudstilling

For +30 år siden tog man på juleudstilling - i hvert fald i min familie. Jeg kan huske det, fra jeg var ganske lille, med store nisselandskaber, hvor en masse forskellige ting bevægede sig, hele grise optrådte i diverse tableauer i slagterens vindue, og selvfølgelig var der masser af lys. Måske blev der også købt lidt gaver, men sådan som jeg husker det, var det vinduesudstillingerne, der var det væsentlige.

Jeg kom til at tænke på det i dag, da jeg var på bytur. Juleudstillinger er vist ikke noget must mere. Den store forskel er nok, at hvis man vil se noget i en butik, så går man ind i den. Det er ikke nødvendigt at udforske vinduerne først.

Det var også påfaldende, at i nogle butikker er man ved at være
færdig med julen. I hvert fald i Magasin er det meste af juleudsmykningen pillet ned og solgt! - eller også er det, fordi der er hold i rygterne om, at Magasin lukker efter jul.

I øvrigt var det helt vidunderligt vejr til at gå rundt i byen. Fotoapparatet kom i brug et par gange. Billedet til venstre er et af resultaterne. Det er taget fra Clemens Bro mod Hans Krulls gode gavlmaleri, Mågekysset.
Sådan kan jeg godt lide byen!

Fausts fordømmelse

I går var det igen operabiodag, og denne gang var det Berlioz' Fausts fordømmelse, vi skulle se.

Dejlig musik og gode sangere og måske allermest et fantastisk kor, men denne gang gik overførslen til det hvide lærred noget ud over billedsiden. Der var tydeligvis eksperimenteret rigtig meget med video og anden teknologi, og det kom ikke til sin ret, tror jeg. Jeg savnede i hvert fald muligheden for selv at bestemme, hvor jeg ville se hen.

Selve historien om Faust kender jeg selvfølgelig, dog uden at have læst Goethe endsige set scenopførelser eller andre operaer. I denne fortolkning synes jeg, Faust er et skvat, der burde have et los i bagdelen. Han lægger bare ansvaret fra sig og skyder skylden på Mefistofeles. Fæ!

Bagefter skulle vi lige have lidt at spise og derefter købe julegaver, og vi fik da også købt nogle stykker, men forretningerne lukkede jo TIDLIGT - jeg savner altså somme tider (ret tit, faktisk) at bo i en STORby - så vi må på den igen.

En uventet gave

For et par dage siden fik jeg en dejlig påskønnelse.

Siden maj har jeg været konstitueret afdelingsleder på mit bibliotek. Det er ikke noget, jeg har ønsket, og det skulle egentlig kun være for et par måneder, men på grund af omstændighederne er det blevet forlænget et par gange. 1. januar skal jeg endelig tilbage til mit gamle virkeområde.

Men mine kolleger har åbenbart ikke lidt synderligt under mit regentskab, for i forbindelse med vores julefrokost fik jeg en gave - et par øreringe og noget lækker chokolade. Det var en stor overraskelse, og jeg blev rigtig meget glad, både for gaven og for tanken.
Chokoladen er spist, men her er et billede af øreringene. Stenene er røgkvartser. Det er en af mine favorit-sten, og en af mine yndlings-ringe er også med røgkvartser.

Mascara mareridt

Ja ok, mareridt er måske lidt overdrevet, men jeg har det altså ikke alt for godt med mascaraer.

Måske kan du genkende situationen: Man er kommet lidt for sent op, og så klumper mascaraen! Så overvejer man, om man skal starte helt forfra eller om det er muligt at reparere - det tager yderligere tid.

Jeg er ikke blevet begavet med specielt flotte øjenvipper og har brug for det hele: Farve, fylde og længde. Jeg har derfor brugt mascara hele mit voksenliv, og jeg tror ikke, jeg har prøvet et eneste mærke, der ikke har drillet på et eller andet tidspunkt. Indrømmet, nogle mere end andre, men ingen helt problemfri, hvis de altså vel at mærke også har en effekt. Måske er det mig, der ikke kan finde ud af at lægge den på, men det hjælper sådan set ikke så meget.

Den, jeg bruger p.t., er indtil videre en af de bedre, så den fortsætter jeg nok med et stykke tid.

Ferie slut dut

Vores decemberferie er slut! Arbejdet kalder igen - dog heldigvis med en sen vagt i dag, så det er en blid start - men jeg burde faktisk have endnu en uges ferie, for jeg fik ikke købt mere end en enkelt julegave. Og hvornår skal der nu blive tid til det?

Nå, vi fik i hvert fald hygget os godt og grundigt. De sidste dage var vores veninde fra Biblioteksskolen, Lise, på besøg, og lørdag tog vi alle til julemarked i Flensborg.
De er godt nok gode til julemarkeder og
-hygge, de tyskere. Selv om det var den 6. december, så flokkedes de (sammen med masser af danskere og en del svenskere) ved alle boderne med punsch. Vi skulle selvfølgelig også smage, og den var god og STÆRK, skulle jeg hilse og sige. I hvert fald kunne det godt mærkes for sådan nogle som os, der ikke er vant til at drikke ret meget alkohol.

Hvordan det efter punschen lykkedes mig at lade være med at prøve de limegrønne Bubetti-støvler, er en gåde. Måske havde prissedlen noget med det at gøre.

Til gengæld gik vi lidt amok i en boghandel. Nej, på trods af min nye interesse for tysk litteratur er jeg ikke begyndt at læse tyske bøger på originalsproget - mine tyskkundskaber er nærmest ikke-eksisterende. Men de har bare så mange lækre kalendere. Jeg vaklede længe mellem en Dennis Hopper-kalender og en fotokalender med bjørnemotiver. Bjørnene vandt - lige som sidste år!

Vintersport og strikning

Vintersportssæsonen er for alvor startet i tv. Kunstskøjteløbet har været i gang et par uger, i sidste uge startede bl.a. skihop, og i denne uge har skiskydningen premiere.

Det betyder, at det er smart at have et strikketøj ved hånden og helst ét, jeg ikke behøver at kigge for meget på. Heldigvis vil Dorthe gerne have nogle nye sokker, og de er absolut velegnede til formålet. For vel 30 år siden strikkede jeg rigtig mange uldne sokker, så jeg er ret meget på hjemmebane. Dengang var det meget tit med sjove mønstre, men det klarer garnerne nu om dage, så jeg strikker bare løs.
Lige præcis i denne uge får jeg nu hverken set så meget vintersport eller strikket så meget, for vi har ferie, og så er der andre aktiviteter på tapetet.

Sneglepost

Det er ikke mange breve, man får i sin brevkasse mere. Jeg kan godt lide at få breve, men gider ikke selv skrive ret mange, når det er så meget lettere at sende en email eller en sms. Men i dag fik jeg et rigtig spændende "gammeldags" brev.

Da jeg var på Bornholm i sommer, købte jeg en silkebluse hos Bente Hammer i Nyker. Jeg er vildt glad for den bluse og kunne godt tænke mig at få en til i samme facon, bare med korte ærmer, hvor den jeg har er med lange. Jeg spurgte, om jeg kan få én syet, og det kan sagtens lade sig gøre. Jeg skal bare vælge, hvilket stof det skal være. Bare!!! Det er godt nok svært, når der er så mange lækre stoffer at vælge imellem.

Jeg fik tilbudt, at forrretningen kunne sende nogle stofprøver, og det tog jeg imod, for det er altså noget andet at føle på stofferne end bare se dem på nettet - og det var det brev, der kom i dag. På billedet ses nogle af stofprøverne, selv om billedet yder overhovedet ikke stofferne fuld retfærdighed. Farverne er meget smukkere i virkeligheden! Det er alt sammen silke i lækre kvaliteter, som er rare at røre ved, og som næsten ikke krøller.

Jeg har stadig ikke helt besluttet mig, men er vist nede på tre forskellige dessiner.