Anderledes oplevelser

I den forgangne uge har der været flere anderledes oplevelser på mit program.

Fredag aften holdt jeg for eksempel små ugleunger i hænderne. Det har jeg aldrig prøvet før.

Vi var sammen med omkring 25 andre og naturvejleder Jonas fra Varde ude for at se til uglekasser tre forskellige steder med unger i forskellige størrelser.

Det var slørugler, vi besøgte. De er nemlig et meget afslappet "fuglefærd", fik vi fortalt. Forældrene bliver ikke ophidsede over menneskebesøg og heller ikke over lugten af mennesker. Måske har de ikke særlig megen lugtesans, for inde i redekasserne skulle der lugte ganske forfærdeligt.

Vi erfarede ikke selv lugten, for kasserne var placeret meget højt. Vejleder Jonas entrede en lang stige og lempede ungerne ud og ned i en taske, inden han igen kravlede ned ad stigen. Ungerne selv tager det helt cool at blive håndteret af både børn og voksne. De forsøger absolut ikke på nogen måde at flygte, og deres hjerter banker ikke spor hurtigt, som man ellers let kunne forestille sig.

På det øverste billeder ses en af de yngste unger, vi så. Som det ses, sidder den helt roligt, markerer kun en lillebitte smule med en klo. I redekassen med de yngste unger var der tre små dunbolde, dog af noget forskellig størrelse, men det så ud til, at selv den mindste ville overleve.

Jeg stak næsen ned i de bløde dun, og ungerne lugtede af absolut ingenting. De har heller ingen lopper, som fugleunger ellers tit har.

I den næste redekasse var ungerne lidt ældre, og der var hele fem af dem. De var blevet ringmærket ved et tidligere besøg bortset fra den mindste, men den fik sin ring nu.

De var begyndt at miste dunene og få de blivende fjer. De hjerteformede ansigter var nu meget tydelige, og ungerne var begyndt at få svingfjer og havde også små haler, som det ses på billedet herunder.

Det sidste sted, vi var, var der fire næsten flyvefærdige unger i kassen. Deres fjerdragter var næsten fuldt udviklet, og der var næsten ingen dun tilbage. De ville nok flyve fra reden i løbet af en uges tid, og forældrene vil starte endnu et kuld.

Det er Jonas, der står med en af de store unger. Uglen på hans t-shirt er naturligvis ikke en slørugle - den sad et andet sted på maven, men en stor hornugle.

Der var nogle få af turdeltagerne, der så en af de voksne ugler det sidste sted, men ikke mig. Jeg var nu også godt tilfreds med at have set 12 unger og have en del af dem i hænderne.

Lørdag aften var vi til en helt anderledes begivenhed, nemlig til speedway grandprix i Horsens. Heller ikke det har jeg prøvet før.

Det var ikke uventet en larmende affære. "Cyklerne" larmer naturligvis, men ind imellem de var på banen, blev der spillet himmelhøj musik. Hele tiden, ingen pauser med mulighed for at få hvilet ørerne. Faktisk overdøvede musikken også til dels stadionspeakeren, hvilket var noget uhensigtsmæssigt. Heldigvis har jeg altid ørepropper med.

På trods af det dejlige vejr, var det også en noget våd affære. For vinderne: Tai Woffinden på førstepladsen, Artem Laguta som nummer to og Greg Hancock på tredjepladsen, der som sig hør og bør sprøjtede ivrigt med champagnen.

Men også for os, for bag os sad nogle personer, den åbenbart ikke var særligt tørstige, for de væltede utallige glas øl, så det løb ned til os, og jeg blev da også sprøjtet på ryggen som en anden Greg Hancock. Min taske lugter stadig kraftigt af øl, og jeg må nok have den i vaskemaskinen.

Bortset fra det var det rigtig sjovt at være til speedway i den lune sommeraften. Jeg nåede aldrig at få brug for den medbragte jakke.

Jeg var også til 50 års studenterjubilæum i den forløbne uge, og det har jeg i sagens natur heller ikke prøvet før. Samt til fest for en ny student, men det var ikke første gang.