torsdag den 8. september 2016

Slaraffenland

Sidste weekend var der WOLLFEST i Hamborg.

Hamborg er ikke afskrækkende langt væk fra os, og Annett, Dorthe og jeg bestemte os for en forlænget weekend med tre overnatninger i Hamborg.

Vi havde naturligvis gransket Wollfestens hjemmeside i detaljer, og vi syntes, det så ud til, at festivalen ville være en del anderledes end de danske festivaler. I hvert fald på salgssiden, som var det, der interesserede os. Det viste sig at være rigtig nok.

Det, der faldt mest i øjnene, var farverne. Tyskerne synes at være mindre farveforskrækkede end danskere. Det var nærmest et farveorgie af garn, vi kom ind til.

Alle regnbuens farver i forskellige lækre kvaliteter hos Skein Queen.
Der var også flere lækre garnsammensætninger, end vi er vant til - ikke så meget ren uld og strømpegarn, selv om man også kunne finde det.

Annett og Dorthe overvejer.
Det er irsk håndspundet garn fra S Twist Wool,
der bliver indkøbt.
Nogle få af os kendte garner blev forhandlet, Karen Noe og Isager bl.a. Heller ikke de garner, der sædvanligvis er luksus i de danske garnbutikker - Hedgehog og Madelinetosh for eksempel - manglede, men langt de fleste stande var mindre tyske eller britiske firmaer - ukendte for os. Især var der meget håndfarvet garn.

Jeg bestemte mig for, at jeg ville købe nogle luksusgarner i farver, der "talte" til mig, men det var der godt nok meget, der gjorde. Jeg måtte begrænse mig.

Nej, hvor blev der gramset! Og savlet - dog heldigvis kun billedligt talt.

Udstilleren fra Yarn over Berlin
 vakte berettiget beundring
med sin opfindsomme halskrave. 
Jeg havde min tunika i grønne og orange farver på om søndagen, og den blev minsandten beundret. Det er ikke sket ret tit herhjemme, muligvis fordi den er for farvestrålende. Men det generede ikke i Hamborg.

Der var i øvrigt ikke mange danskere på festivalen. Kun én gang hørte vi dansk tale. Underligt, de mange danske strikkere plejer da at være vilde med festivaler og messer.

Der var ikke så mange mønstre og strikkekit, hvilket ikke gjorde mig så meget. Jeg har alligevel ikke lyst til at strikke det samme som alle andre.

Forplejningen lod også lidt tilbage at ønske. Der var ikke meget at vælge imellem, og de kager, der ellers så meget delikate ud, slap op allerede om formiddagen.

Pyt med det, det var garnet, der var det vigtige. Jeg købte fem forskellige af de dyre garner:


Fra venstre er det en alpaka-silke-cashmere blanding fra Skein Queen og derefter en merino-silke blanding samme sted fra. Jeg er pjattet med den farve, så jeg så igennem fingre med, at den er entrådet - noget, jeg ellers ikke plejer at strikke med. Den mørke er fra DyeForYarn. Det er en blanding af uld og kameluld, og farven er meget flottere i virkeligheden. Meget mørk aubergine, den hedder Burning Red Fuchsia. Derefter er det en blanding af babyalpaka, silke og hør fra Snailyarn, der vist er italiensk. Og endelig det lækreste, lækre angora fra Seidenhase.

Dyrevelfærd og miljøhensyn er mere væsentligt i Tyskland end i Danmark. Kaninerne hos Seidenhase lider ingen overlast, og meget af den merino, man kunne købe, var fra Sydamerika eller Falklandsøerne, så ingen mulesing der. Jeg undrer mig stadig over, at det ikke er salgsargumenter her i landet. Jo, det er ved at være et salgsargument, at bomulden er økologisk, men ellers er det ikke noget, man hører ret meget om.

Jeg købte også bomuld. Genbrugsbomuld lavet af gamle cowboybukser. Det er set før, men det her virker meget lækkert og har en fin tykkelse.


Det er fra et større tysk firma, der hedder GGH. Jeg er ikke stødt på dem før, så det er spændende, hvordan garnet er. Ja, det gælder sådan set alle garnerne. Det var i hvert fald en fest at være med på festivalen.

Vi nåede andet end garn, så der kommer nok mere fra Hamborg.

4 kommentarer:

Den gamle krage sagde ...

Spændende garnkvaliteter, du fortæller om.
Men hvordan i alverden skal lille jeg dog kunne huske dem......... - når jeg først 'må' købe garn, når det hjemlige lager er væsentligt nedbragt.

Det undrer også mig, at der ikke er mere fokus på dyrevelfærden i den danske garnverden. Bomuldsplanter lider da for pokker ikke under den traditionelle produktion.

eKirsten sagde ...

Du skal da bare love dig selv en tur til Hamborgs garnfestival, når du har nedbragt lageret - og IKKE har købt nyt i mellemtiden ;)
Nej, bomuld og hør m.v. lider heldigvis ikke. Desværre er bomuld til gengæld tungt rent miljømæssigt. Jeg ved ikke, hvordan det forholder sig med hør. Det er ikke let at gebærde sig.

P.S. Velkommen tilbage i blogverdenen.

Ellen sagde ...

Sådan en festival kan gøre mig helt grøn af misundelse. Bortset fra, at jeg var i England til den, du nævner her, så ved jeg slet ikke, at de findes, nok mest fordi jeg ikke selv undersøger den slags og derfor først får det at vide, når det har fundet sted.
Men okay - vi laver så meget andet, og man er nødt til at prioritere ... hvis ikke jeg boede på Sydsjælland, kunne det måske være, men det bliver altså noget dyrt garn for mig, hvis jeg skal til Hamburg.
Er dog godt nok vild med det der Snailyarn!
Jeg elsker også stærke farver og vil helst strikke i dem, men problemet er, at de overhovedet ikke klæder mig - jeg ligner et lig i de fleste af dem.

eKirsten sagde ...

Jeg synes, der bliver mere og mere prioritering. Helt absurd, at man en gang havde tid til at gå på arbejde.
For os er det ikke dyrt at komme til Hamborg (i bil, altså), men hotellet koster selvfølgelig. Det er også en prioritering. Har DSB egentlig ikke pralet med billige billetter fra Kbh til Berlin og Hamborg? Jeg har dog mistanke om, at de har en anden opfattelse af "billig" end vi dødelige.
Jeg strikker mest til andre, så jeg har også problemer med at få anvendt mine garner i gode, stærke farver. Jeg nægter altså at strikke i beige og pudderfarvet.