tirsdag den 30. september 2014

Sort sol - sådan da

Her sidder jeg i mine uldne sokker på en lille bakke nord for Ribe og venter på stærene.

De kom heldigvis, mange endda. Vores guide mente, der måtte være over 100.000. Vi var også heldige med vejret: Tørvejr, ikke spor koldt, en flot solnedgang, som selv 100.000 stære ikke formåede at skjule, så egentlig synes jeg, at betegnelsen "sort sol" er en overdrivelse.

Jeg havde troet, at vi skulle ud i marsken, men udsigten ind mod Ribe (til højre for billedet) var fin.

Selvfølgelig forsøgte jeg at tage billeder af stærene, men de yder nu ikke fænomenet fuld retfærdighed. Pyt, her er et par stykker:




Det sjoveste var næsten lydene. Først fra venstre og højre, hvor stærene samlede sig, og senere forfra, hvor rørskoven, som er stærenes overnatningssted, var. "Sæt hænderne bag ørerne", sagde guiden, og sikken en forskel, det gjorde.

Faktisk har jeg oplevet sort sol før, men det var inden, vi havde hørt noget om sort sol. Vi var i forbindelse med min fødselsdag sidst i juli og i 1991 eller 1992 på en lille ferie i Tønder. Vi havde spist en bedre fødselsdagsmiddag, og på vej hjem til hotellet kom den ene kæmpestore fugleflok efter den anden lige hen over hovederne på os. Det varede nok mellem en halv time og tre kvarter, og vi kiggede og kiggede med nakken lagt godt tilbage. Der var mindst lige så mange fugle som i søndags, og de var meget tættere på.

Dengang vidste vi ikke, hvilke fugle, det var, men det må have været stære. Jeg synes, jeg kan genkalde lyden. Det er godt nok for tidligt på året til stæretræk, men netop på grund af fødselsdagen er jeg sikker på tidspunktet. Måske har de unge stære bare trænet deres flyvefærdigheder.

I søndags da vi kom hjem fra Ribe, var noget af det første, jeg hørte, at der havde været sort sol på Djursland. Sådan er der så meget.

1 kommentar:

Den gamle krage sagde ...

Man kan se sort sol i 'miniformat' mange steder. Heldigvis.
Få eller mange, det er altid en forunderlig oplevelse.