mandag den 14. oktober 2013

Positive sider ved efteråret

Efteråret er absolut ikke min favoritårstid, så for at det ikke skal blive for trist, har jeg sat mig for hver dag at finde noget godt ved årstiden.


I dag var det noget så simpelt som mit yndlingstræ på vores vej, ahornen i centrum af billedet. Eller lønnen - det lyder egentlig bedre, men er alle ahorn også lønnetræer?

Faktisk er det to træer, men det ser man ikke, når man er på vej op eller ned ad vejen. Jeg fryder mig over de træer på mange årstider, men efterårsfarverne mod den klare blå himmel er et særlig flot syn.

Forleden dag glædede jeg mig over, at det var koldt nok til, at jeg kunne gå med et af mine strikkede tørklæder:

Pendulum Scarf
Amy Miller kalder sit tørklæde Pendulum
Jeg er rigtig glad for det, men det har selvfølgelig ligget på lager hele sommeren. Opskriften kan købes på Ravelry her. Min udgave er strikket af Geilsk bomuld og uld. Jeg er ikke gode venner med uld, fordi jeg synes, det kradser, eller også er der fluffy hår, der kommer i øjnene. Det hjælper gevaldigt med noget bomuld i.

3 kommentarer:

Den gamle krage sagde ...

Dejligt billede og hvilket smukt tørklæde.
Jeg prøvede med tørklæde i går, det var godt nok for varmt!
Der ER da positive sider ved efteråret... Især de fantastiske
farver, det byder på.

Strikkeheksen sagde ...

Hej, tak for kommentar på min blog :-)
Fint tørklæde :-)
Jeg elsker efterår, de smukke farver, den ultrablå himmel, når solen skinner - og når det bliver rigtig mørkt og man kan krybe i hi med strikketøj og stearinlys :-)

eKirsten sagde ...

Ja, man kan ikke andet end glæde sig over naturens efterårsfarver. Og jeg kan også godt lide, når det bliver rigtig mørkt - og især lysene i mørket, men for mig er det først endnu senere på året.