mandag den 16. september 2013

Smuttur

Vi var liiiige en tur i Skandinavisk Dyrepark i går. Det er jo i år, der er bjørneungeboom, så hvis vi ville se de små endnu en gang, mens de stadig er små, var det ved at være tiden.

På grund af det dårlige vejr havde jeg ikke taget mit zoom-kamera med, og det andet havde jeg ladet blive i bilen, men det blev hentet ind, da vejret begyndte at arte sig, og jeg fik nogle hurtige skud.


Brunbjørnefirlingerne er vokset rigtig meget, siden vi sidst så dem. De var meget, meget livlige og ENORMT søde. Og frække og dygtige og forkælede. Især en af dem var skrap til at klatre i træer.

Ih, hvor fik man lyst til at give dem en ordentlig bjørnekrammer.




En af dem (ikke den på billedet til højre) burde hedde Sarantoya, for den er lige så madglad som hende. Den havde bestemt endnu ikke indset, at den netop IKKE får mad, når den gør opmærksom på sig selv. Det ville den kloge Sarantoya naturligvis hurtigt have fundet ud af :-) så helt ligner de ikke hinanden.

Man kunne måske godt kende forskel på de fire små krabater. I hvert fald syntes vi, at to af dem så lidt større ud og havde lidt bredere hoveder. Der var også lidt forskel på deres farve, i hvert fald var en af dem - så vidt jeg husker "Sarantoya" - mørkere end de andre.

Isbjørnetvillingerne var selvfølgelig også vokset, men de havde ikke ændret sig så radikalt siden sidst som de små brune bjørne.

De er meget forskellige i adfærd. Den ene ser næsten ud til at have vandskræk, mens den anden rigtigt boltrer sig sammen med mor Ilka i isbjørnesøen. Sådan har det været næsten hver gang, vi har været i parken, men om det er den samme unge, der ikke har lyst til at bade, ved vi ikke, for de ser fuldstændig ens ud.

Vi snakkede om, om de stadig får mælk hos deres mor, og det så vi på vores sidste runde, at det gør de.

Det så ud til, at både mor og unger hyggede sig gevaldigt, og at der stadig er mælk i hanerne, var tydeligt. Når en unge for en kort bemærkning slap sin dievorte, havde den nemlig et ordentligt flødeskæg. Faktisk kan man vist godt se det på billedet.


Siku er nu næsten 22 måneder gammel, og han vejer omkring 230 kg, men han er nu stadig en unge. Han er en ualmindelig køn isbjørn.

Han går sammen med den over 20 år gamle isbjørn Smilla, og det går fint, men vi spekulerede alligevel lidt på, om han nu også har det helt godt. Er han ikke lidt for tæt knyttet til sin suttesten, som han også er i gang med på billedet? Det er en lidt fattig erstatning for moderlig omsorg - hvis det altså er det, det er.

Rævene var meget fremme, og de er så rigtig fine ud

4 kommentarer:

Den gamle krage sagde ...

Hvor er de dog søde på billeder, bjørnene.
Ikke så underligt, at netop bjørne har stået model til vores elskede bamser - selv om de rigtige forbilleder jo er nogle brutale, farlige bæster

eKirsten sagde ...

Ja, det med bjørnekrammeren skal man nok holde sig fra. De er unægtelig blevet begavet med nogle vældige kræfter.

Rie Sauer sagde ...

Hej Kirsten.
Som altid nogle dejlige billeder:)
Jeg husker lige nu, da vi var i Borås dyrepark og fik ulvene at se. Jeg var fuldstændig solgt..ja, det var inden en dyrepasser kom galt af sted i en anden djurpark".
Knus Rie

eKirsten sagde ...

Hej Rie
Ulve er også dejlige dyr. Og den der spiste dyrepasser var vist et spørgsmål om en kontrovers om hvem, der skulle være flokfører - mennesket eller ulven. Et "almindeligt" menneske ville aldrig komme i den situation, for ulven ville have undgået en konfrontation.
Desværre får ulvene i Skandinavisk dyrepark ikke unger mere, fordi alfaparret er blevet for gamle.
kh Kirsten