Hostaen der ikke ville dø

Hostaen, der ikke ville dø, er den store, fine til højre, fotograferet efter regn.

Hostaer er gode planter med et flot løv. Vi har adskillige i haven, både i bede og i krukker.

Den ukuelige af slagsen voksede ualmindelig godt, i en krukke. For godt, den blev for stor. En nydelig model, men måske ikke den allermest specielle. Den blev dømt til ikke fortsat at skulle være i haven

Altså blev den hevet op af krukken og proppet i en sort sæk - det var før de klare plastsækkes tid. Der stod den en rum tid, til vi skulle køre vores affaldssække til genbrugspladsen, og vi opdagede, at den dødsdømte hosta trivedes fortrinligt i sin sæk.

Det kunne vi ikke stå for. Op af sækken igen og placeret i en anden krukke og til den anden side af huset. Vi havde vist lidt småtravlt, for den blev ikke rigtig plantet i krukken, bare stoppet ned med den rodklump, der nu hang ved.

Det blev vinter, og hostaen visnede selvfølgelig ned, men næste sommer dukkede den nok så frejdigt op igen. Så gav vi os, og hostaen blev plantet rigtigt i krukken, som står i et af de krydderurtebede, hvor der alligevel ikke vil gro noget, fordi der står en stor tuja, der tager al næringen. Den tuja har for øvrigt også sin egen historie, så den kommer der måske et indlæg om engang.

Under selvsamme tuja er der - udover at være næringsfattigt - temmelig mørkt. Vi spurgte en gang på et plantemarked, hvad der mon ville gro der, og fik foreslået netop hostaer.

Nogle stykker blev indkøbt og plantet, og de så da også fine ud det første år, men de ville nu ikke gro der.

Året efter var de ganske små, og året efter igen dukkede kun den ene op.

Jeg flyttede så den lillebitte plante til en krukke ved siden af den livsduelige hosta, og selv om det tog lang tid, er den kommet op i år, men imponerende ser den ikke ud. Det er vist nok den, der hedder Blue Mouse Ears. Den måtte godt få lidt flere ører, men er nummer tre ikke på vej?

De tre hostaer til den anden side i den blå have supplerer hinanden flot i farverne - den store mellemgrønne og de to lidt mindre henholdsvis mørk blågrøn og lysende gulgrøn. For gulgrøn til mit fotoapparat. Jeg er ikke hostaekspert, og jeg ved ikke, hvad disse tre hedder, men jeg kan godt lide dem.

Maj 2014: Den lille hosta er vist alligevel ikke en Blue Mouse Ears. Dens blade er ikke runde nok. Det må så være en Gold Standard, selv om jeg ikke synes, den er særlig 'gold'. Prøv at google den og se billederne. Den ser mildest talt forskellig ud på de fotos!