fredag den 30. november 2012

Slut på november


Så er den tæt på, december. Jeg juler ikke vildt meget, men en adventskrans har vi dog. Den er noget mere minimalistisk end den på billedet, lavet af noget snoet metalwire og bare med fyrfadslys. Jeg kan afsløre, at der kommer flere adventskranse på bloggen i december.

Denne lidt overvældende krans så vi i Flensborg i mandags. Hvis man ikke er i julestemning skal man bare tage en tur over grænsen. De tyske julemarkeder virker i hvert fald på mig, mest fordi det i den grad ser ud til, at folk hygger sig med venner, snak og (i Flensborg) punch.

Vi har fundet et nyt - gratis - sted at parkere den firhjulede. Det gjorde, at vi kom forbi nogle herlige gavlmalerier:



Også i Norderstrasse er der en særlig udsmykning:


Der er en del sjove butikker i den ende af byen. Lidt alternativt i stil med Sternchance-kvarteret i Hamborg eller Prenzlauer Berg i Berlin, bare meget mindre, selvfølgelig.

1 kommentar:

Annett sagde ...

Testede P-plads, super, kun en sund tur ned til byen, dog ikke nok til at forbrænde det man indtog ;-)
nu begynder julestemningen at indtage sig, Annett