Jeg har nu været pensionist/
efterlønner i over ½ uge, og jeg har allerede mærket en forandring i min opfattelse af tiden. Da jeg gik på arbejde, orienterede jeg mig tidsmæssigt efter weekenden. I begyndelsen af arbejdsugen var der laaaang tid til weekeenden. Så begyndte jeg at forberede mig på friheden - endelig var den der - og søndag eftermiddag eller aften begyndte jeg at tænke på, at nu kom endnu en lang arbejdsuge.
Nu må tiden gerne gå langsomt hele tiden. I onsdags tænkte jeg: Juhu, det er bare onsdag, ugen er heldigvis lang endnu. Ligesom når man har ferie, hvor man ind imellem lige trækker vejret og tænker: Øj, der er næsten 2 uger tilbage af ferien. Skønt!
Billederne er taget på vores bytur i dag. Jeg er ret vild med ure, men de her er godt nok lidt større end dem, jeg plejer at kigge på. Bemærk den blå, blå himmel. Det var dog hundekoldt, faktisk så koldt, at vi jævnligt måtte ind i en butik eller ind for at fortære et eller andet for at få lidt varme.
1 kommentar:
Hej.
Åh ja, hvor jeg kender det med tiden. Og så tænk på, at størstedelen af vores liv går med at komme til tiden, spekulere på om vi kan nå det hele...til tiden.
...Godt i kunne få varmen:)
Kh. Rie
Send en kommentar