Renée Fleming var helt perfekt i Thaïs. Både sangmæssigt og skuespilmæssigt. Egentlig havde jeg troet, at handlingen ville være lidt fjern for mig, men jeg blev faktisk grebet af den, og der er meget mere indhold, end man umiddelbart skulle tro..
La Rondine - en rondine er en svale på italiensk - er som de fleste Puccini-operaer en historie om den umulige kærlighed. Gheorghiu var minsandten forkølet til opførelsen, men det kunne jeg nu ikke høre. Hun er min yndlingssopran - godt nok tæt forfulgt af et par andre. For nogle år siden gav hun en koncert her i byen. Billetterne var temmelig dyre, men de var hver en krone værd.
I La Rondine strålede husbond Alagna også. Han passede utrolig godt til rollen, og i slutscenen var han totalt opløst i tårer. Flot!
Det lykkedes mig ikke at finde et billede, jeg måtte bruge, med Angela Gheorghiu, men jeg kan godt lide teksten på plakaten, og heldigvis er det helt normalt nu, at opera også er godt teater. Det er The Mets udgaver af Thaïs og La Rondine eksempler på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar