tirsdag den 15. april 2008

Endnu en kande

Næsten samtidig med den store ko-kande kom også denne lille, fine kande, som jeg havde fundet i Sverige. Den er ikke mere end 6 cm høj.
Den er meget svagt lyseblå og rillet - jeg er svag for riller! Det er i øvrigt også en Arabia-kande.

Den store katte-kande er også kommet, og jeg slap for at betale told! Selv om jeg er kattefreak, så kan jeg næsten bedre lide kokanden. Motivet fylder mere på katte-kanden, og det gør, at den kommer til at se lidt mere grov ud. Men jeg er glad for den alligevel, og når den bare ikke står lige op ad ko-kanden ser den rigtig fin ud. Jeg har ikke fået den fotograferet endnu, men det kommer.

Og nu er ko-kanden i mellemstørrelse på auktion!!! Måske skal jeg op i nat og byde på den.

2 kommentarer:

Irene Aagaard sagde ...

Det er vel nok en fin kande! Jeg kan også godt lide at den er rillet. Ved du hvornår den er fra ? 50-erne ville jeg skyde på.

eKirsten sagde ...

Nej, desværre ved jeg ikke noget om kandens alder. Jeg tror, den måske godt kan være lidt yngre end dit skud, 60erne eller 70erne.
Kaj Franck, som angiveligt skulle have designet kanden, døde i 1989, så senere er det i hvert fald ikke.